Anmeldelse: The Gray Man

At give blot tre sølle stjerner til en vellavet actionfest af popcorn-dimensioner, med legenden Billy Bob Thornton i en hovedrolle, smerter en anmelders hjerte.

The Gray Man byder på masser af velkomponerede og lækre actionscener (Russo-brødrenes signatur); men desværre er de blevet så forblændet af deres enorme budget og mulighederne for at filme rundtom i verden, at de har ladet det menneskelige aspekt sejle i sin egen sø.

Forestil dig James Bond på speed, inspireret af kampscenerne fra Jason Bourne-serien, krydret med Mission: Impossible og tilsat en knivspids Die Hard, så har du essensen af action-eksplosionen, inspireret af Mark Greaneys bøger.

Filmen ser rålækker ud og er forbilledligt (action)klippet, man har på imponerende vis præsteret at fragte filmens stab verden rundt under corona-lockdown, og den byder på et stjernegalleri i hovedrollerne; men så er der lige det med det menneskelige aspekt.

Ryan Gosling har rollen som den altid velklædte, lidt lapsede CIA-agent «Sierra Six», som opererer i gråzonerne. Der er ingen mappe eller ID på ham, han er «The Gray Man», udvalgt af Fitzroy (Billy Bob Thornton) til at håndtere alle de beskidte operationer, som en «ægte» CIA-agent ikke vil røre med en ildtang.

Småironisk, gudesmuk og altid med 80’er-frisuren intakt nedlægger han skurke for Uncle Sam. Hvorfor? Fordi han «kom til» at tage livet af sin degenererede far, som var ved at tage livet af hans hans bror.

Når en opgave i Bangkok så går helt galt, og Six ender ender med at tage livet af en af sine egne, får han fingre i informationer, som i den grad kompromitterer hans arrogante og korrupte chef, Carmichael (Regé-Jean Page).

Regé-Jean Page var i Bridgerton en spændende, gådefuld forfører, her fremstår han som en fuldstændig endimensionel, tanketom kliché af en højtstående embedsmand, som desperat forsøger at dække over sine svinestreger. Og klichéer og stereotyper er der rigeligt af i The Gray Man.

Six’ sidekick er den diabolske femme fatale, Dani Miranda. Fyrige Ana de Armas  har vi tidligere (No Time to Die) set beherske action-dansen, men her får hun virkelig sparket sig til nye højder. Hun er et af de store plusser ved filmen, men desværre får hun ikke nok plads og skærmtid.

Ideen med at caste «Mr. Nice Guy» (Captain America) som filmens iskolde psykopatmorder er besnærende, og Chris Evans gør det da også overraskende godt i rollen som den private lejemorder, som ikke går af vejen for noget som helst i kampen for at eliminere sin fjende.

Og Gosling og Evans får rigeligt med muligheder for at sparke og skyde løs på hinanden. Den fuldstændigt absurd herlige sporvognsscene gennem Prags gader er blandt filmens actionmæssige højdepunkter – og dem er der mange af. Opfindsom, original og fuldstændig over-the-top.

Men hvor et andet action-monster fra streaming-giganten Netflix (Extraction) bød på kæmpe doser af hårdtslående action og et ofte fuldstændig usandsynligt plot, så glemte man aldrig at give os ægte personer, som vi faktisk kunne engagere os i og synes om. I den sammenhæng er Ryan Gosling i The Gray Man det stik modsatte af Chris Hemsworth i Extraction. Efter to timers bombardement med endeløse, kreative (retfærdigvis!) actionsekvenser, var vi til syvende og sidst stjerneligeglade med, om helten levede eller døde – og det er ganske imponerende, fordi Gosling jo er en så sympatisk type.

Og ligesom i Extraction er plottet (efterhånden) i The Gray Man at forsvare et forsvarsløst, uskyldigt barn – men igen, hvem bekymrer sig? Selv Thorntons bidende ironi falder til jorden i dette intetsigende kaos.

Historien er gennemgående usammenhængende, komplet usandsynlig og rodet og inkonsekvent fortalt. Hovedpointen er, at skurke og (gode?) agenter skal slås, og det i flest mulige lande på knap to timer.

Når karakterernes bevæggrunde og oprindelig mål smuldrer (som når den tamilske kriger pludselig resignerer) skal vi som seere godtage dette nonsens og lade os blænde af kugleregn og en fejende flot Ana de Armas.

Når det så er sagt, vil vi da ikke fraråde dig at se The Gray Man; for bevares, hvis du en regnfuld sommeraften virkelig keder dig og er på jagt efter letbenet, tanketom action, så leverer den faktisk varen. Du skal bare ikke forvente at blive intellektuelt stimuleret. 3 stærke stjerner til dette lækre action-sludder.