Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: The Grey

Blu-ray anmeldelse

Liam Neeson trækker op som en af de store action-skuespillere med sin rolle som vildmarkens søn i denne yderst seværdige film med snerrende dyr i Alaskas nådeløse vinterlandskab.

Publiceret 27/08/2012 - 00:00
The Grey
Lorentz Celo

En bande halvkriminelle arbejdere fra en olie-rig i udkanten af Alaska er på vej til Anchorage med fly, da de i en snestorm styrter ned midt i ødemarken. Gruppen på syv overlevende må kraftigt mobilisere sig for at holde varmen og finde mad, men støder på langt større udfordringer, da det viser sig, at de er landet midt i en flok blodtørstige ulves territorium.

The Grey er et simpelt, men meget underholdende action-drama, som benytter sig af en god gammeldags opskrift: Drys en håndfuld forskellige karakterer i en truende setting, og sæt jagten i gang! Men selv om opskriften er enkel, så virker det godt. Manuskriptet er velskrevet, og man tager et dybt dyk ind i persongalleriets psyker og konflikter. Historien er krævende produktionsmæssigt, men bliver håndteret på udmærket vis, selv om ulvene er lidt overdrevne tegneserieskabninger på steroider og amfetamin. Skuespillerne gør et godt job, men det er Liam Neeson, der imponerer som benhård jæger og ensom ulv. Med denne film og f.eks. Taken og Unknown viser han, hvilken perfekt action-skuespiller han er. Totalt set en sikker vinder i sofaen med popcorn. Fire stærke stjerner.

Man kan trygt købe The Grey på Blu-ray. Ekstramaterialet er ikke værd at nævne, da det kun består af nogle slettede scener, men billedet er rigtig godt, og lyden er fantastisk!

Karakter
The Grey

Fakta:

  • Release: 31. juli 2012
  • Instruktion: Joe Carnahan
  • Medvirkende: Liam Neeson, Dermot Mulroney, James Badge Dale, Dallas Roberts, Joe Anderson, Frank Grillo
  • Genre: Action
  • Land: USA
  • År: 2012
  • Tid: 1:58 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top