Da vi overværede Netflix’ årlige presselancering, “See What’s Next”, i Rom i april, var den nye The Innocents en af de serier, der var de største forventninger til. Nu, hvor vi har set halvdelen af 1. sæson, må vi sige, at vi sidder tilbage med en gedigen skuffelse og en vis portion undren.
https://www.youtube.com/watch?v=6XshabV0010
Flygtninge
I en lille by i Skotland bor June (Groundsell) sammen med sin invaliderede bror og deres kontrollerende og konstant irriterede far. Han har fortalt den lille familie, at de skal flytte til Færøerne – hvilket June modsætter sig på det kraftigste. Hun ender med at stikke af hjemmefra, og hendes flugtpartner bliver kæresten Harry (Ascott).
Med næsten ingen penge og stort set ingen plan begiver de 16-årige sig ud på den ukendte rejse, men allerede den første aften møder de to fremmede, der hævder at have en besked fra Junes mor. Det ender i slagsmål og mistanke om drab, og en forskrækket Harry bliver vidne til Junes gentagne forvandlinger (hamskifte) …
Vi får at vide, at Junes mor forlod familien for mange år siden og nu befinder sig i Norge. På den yderste nøgne ø langs den karrige norske kyst bor kvaksalveren Halvorsen (Pearce). Han har vist nok ambitioner om at komme med den største medicinske opdagelse i historien. På sin gudsforladte gård behandler han kvinder for neuroser. De er alle norske, men af en eller anden mærkelig grund tvinger Halvorsen dem til at tale engelsk indbyrdes.
Unge og deres udfordringer
The Innocents vil meget gerne være en serie på nutidens unges præmisser, tage dem alvorligt og tale deres sprog. Vi introduceres for “håbløse” voksne og spirende, usikker ung kærlighed, ligesom problematikken omkring og farerne ved rusmidler tages op. Men serien er bestemt ikke på niveau med Skam, når det kommer til at møde de unge på deres egen bane.
Hovedrolleindehaveren Sorcha Groundsell (der har en slående lighed med Elizabeth Olsen) imponerer, mens hendes modpart Percelle Ascott virker stiv, unaturlig og teatralsk. Sam Hazeldine overspiller i den grad som manisk, vred og frustreret far, mens Guy Pearce sådan set leverer en habil præstation – det er trods alt ikke hans skyld, at han har fået tildelt så håbløse replikker.
Lidet troværdig
I Norge foregår alting selvfølgelig (!) i træhytter og træklædte barer. Det er muligt, at nogle vil opfatte dette som eksotisk, men vi, der ved bedre, ser det som det, det egentlig er: Kejserens nye klæder!
Manuskriptet til og plottet i The Innocents virker så konstrueret, kunstigt og utroværdigt, at vi er chokeret over, at Netflix gav grøn lys til denne B-serie. Her er der tydeligvis nogen, der har sovet i timen eller ladet sig forblænde af en “spændende” blanding af britiske personer og norsk “charmerende” ødemark, alt sammen krydret med overnaturlige elementer “elegant” tilpasset det voksende (og vigtige) unge publikum.
Produktionen fremstår overraskende billig og andenrangs. F.eks. er biljagtscenen fuldstændig blottet for nerve og heftig fotografering/klipning. Endnu værre er det, at personerne ikke formår at engagere og/eller charmere os. Vi får heller ikke nogen tilfredsstillende forklaring på, hvorfor den relativt veltilpassede Harry vil stikke af hjemmefra – bortset fra at “kærlighed gør blind”.
Sproglige forviklinger
Skaberne har taget lidt samme greb som i Lilyhammer, hvor de indfødte i Norge taler norsk indbyrdes. Men i The Innocents bliver enkelte af de “norske” personers spæde forsøg på at tale norsk mere parodiske end ægte.
Trond Fausa Aurvåg gentager i bund og grund sin rolle fra Lilyhammer som naiv og ubegavet ung nordmand. Han og hans medhjælper Steinar (en islænding, der taler gebrokkent norsk) er seriens komiske indslag. Desværre fremstår de mere som hjælpeløse og ufrivilligt komiske idioter.
Uskyldige? Tja, The Innocents er i hvert fald skyldig i at have frarøvet denne anmelder fem timer, som jeg aldrig får tilbage. Styr uden om denne ufærdige og genuint uægte serie. To triste stjerner.
Netflix leverer som sædvanlig en meget tilfredsstillende streaming-kvalitet, både på lyd og billede. Hele 1. sæson kan streames fra den 24. august. (Anmeldelsen er baseret på de første fire af otte episoder).
