annonce

The Interview

Blu-ray anmeldelse

Sjældent har en film fået så meget opmærksomhed som The Interview med den efterfølgende hacking af Sony, som skabt furore og diskussion om ytringsfrihed. Desværre er selve filmen en solid skuffelse, der ikke sætter nogen som helst i et godt lys.

annonce

Tv-værten Dave Skylark (Franco) og hans producer Aaron Rapaport (Rogen) driver et populært, tabloid-agtigt tv-show om kendisser. Da de finder ud af, at den nordkoreanske leder, Kim Jong-un (Park), er fan af programmet, aftaler de et interview med diktatoren for at blive taget mere alvorligt som journalister. Situationen tilspidses betragteligt, da CIA rekrutterer dem til at snigmyrde “Den Store Leder”.

Ikke siden Fritz Langs Man Hunt (1941) er der kommet en film om drabet på en virkelig, nulevende statsmand, og reaktionerne måtte komme. I december 2014 blev Sony Pictures hacket i et forsøg på at stoppe The Interview, men filmen blev alligevel vist i udvalgte medier efter massivt pres fra bl.a. Barack Obama og flere prominente Hollywood-stjerner.

The Interview_6

Vigtigt for ytringsfriheden, javist, men det kunne unægtelig have været en bedre film at kæmpe for. James Franco og Seth Rogen overgår hinanden i trættende replikker og platte jokes om sex, tis og bæ i næsten to timer. Ud over nogle få vittige øjeblikke er det fuldstændig substansløs underholdning uden brod eller hjerne. To lamme stjerner.

Seth Rogen;James Franco;Randall Park ANNIE ANNIE ANNIE
<
>

Filmen kan dog være en kuriositet i filmsamling, og i så fald er udgivelsen på Blu-ray rigtig god. Her får man et væld af ekstramateriale, og det hele præsenteres med et ulasteligt billede og et fornemt lydspor.

annonce
  • Release: 15. juni 2015
  • Instruktion: Seth Rogen & Evan Goldberg
  • Med: James Franco, Seth Rogen, Lizzy Caplan, Randall Park, Diana Bang, Timothy Simons
  • Genre: Komedie
  • Land: USA
  • År: 2014
  • Tid: 01:52 timer

Film
Ekstra
Lyd
Billede
Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Læs også

Pavelig underholdning

Storspil fra veteranskuespillere gør The Two Popes til en særdeles fornøjelig og fascinerende filmaften.

Topliderlige teenagere

Hormonerne løber stadig løbsk hos de charmerende teenagere på gymnasiet i Moordale.

The Boss’ personlige og selvudleverende triumf

Endnu en gang kører rockkongen Bruce Springsteen sin karriere ud på et sidespor – og sikke et sidespor!

Tarantino-festaften

Quentin Tarantinos hyldest til Hollywoods guldalder er en af hans stærkeste film.

The A-Team på speed

Hvad får man, hvis man giver adrenalin-junkien Michael Bay et ubegrænset budget og frie tøjler? En af alle tiders dummeste og mest rutsjebane-actionmættede film.

Bliver der sex til jul?

Før jul lyver Johanne sig til en fiktiv kæreste – nu har hun 24 dage til at skaffe en.

Die Motherfucker!

To gange har Gerard Butler reddet præsidenten – denne gang skal han redde sig selv.

Woody takker af

24 år efter deres banebrydende debutfilm takker Toy Story-banden af med en solid, men temmelig overflødig firer.

Teknisk brillant

Afslutningen på den episke Star Wars-saga indfrier desværre ikke de store forventninger.

Adrenalinjunkier

De to muskelmænd fra Fast & Furious-serien har fået deres eget spinoff, uden at vi hæver champagneglasset af den grund.