Allerede midt i december blev Lyd & Billede inviteret til en eksklusiv, hemmelig (!) snigpremiere på en ny storsatsning fra HBO Max: nemlig den kommende originalserie The Last of Us.
Vel vidende at serien var baseret på et PlayStation-spil, samt at tematikken var zombier, så skal vi ærligt indrømme at vores forventninger ikke just var skruet op til elleve.
Giv agt for svampen!
Det hele begynder i det Herrens år 1968, hvor en dybt seriøs pandemi-ekspert (John Hannah) forklarer, at Jordens befolkning umuligt kan overleve en pandemisk aggressiv svampe-infektion; en svamp (han uddyber at både penicillin og LSD stammer fra svampe) som angriber hjernen, og hurtigt tager kontrol over værtskroppen – lige inden den «zombificerer» vedkommende.
Som han lakonisk afslutter med at sige: der findes intet middel mod sådan noget. Så, hvis noget sådant skulle ske: «We lose!» Men, før sådan en svamp skal kunne overleve i en menneskekrop må temperaturen på Jorden først stige nogle grader…
Serien er baseret på Naughty Dogs PlayStation-spillet af samme navn, skabt af Neil Druckmann. Druckmann er showrunner her (sammen med Craig Mazin), og står også som ansvarlig for manuskriptet, mens Mazin instruerer hele herligheden.
Det hersker ingen tvivl om, at serier som The Walking Dead, og Fear The Walking Dead, har en stor fanbase, og millioner af streaming-publikummer. Der er helt sikkert ingen mangel på zombie-film og -serier i underholdningsbranchen, men genren er da heller ikke ligefrem vores favorit-tidsfordriv. Når dét så er sagt, så byder HBO Max’s nye storsatsning på langt mere end blot blodtørstige zombie-monstre.
Menneskehedens kollaps
Fra et røgfyldt TV-studie i 1968 tager vi et raskt hop frem til Austin, Texas, 2003, hvor den enlige far Joel Miller (Pedro Pascal, The Mandalorian) gør sit yderste for at opdrage datteren Sarah (Nico Parker) til at blive et godt og anstændigt menneske.
Hele Joels liv drejer sig om hende, samt hans bror Tommy (Gabriel Luna), der ligesom Joel arbejder indenfor byggeribranchen. Seje, handlekraftige fyre med hovedet på rette sted, og det moralske kompas i orden.
En dag der begynder som alle andre dage, ender med at Sarah giver sin far et gammelt ur, som hun har repareret for ham i fødselsdagsgave. Så vågner Sarah pludselig til lyden af sirener, helikoptere og militærtropper, som hurtig bevæger sig gennem storbyen og forstæderne. I fjernsynet opfordrer nyhedsudsendelserne folk til at holde sig inden døre.
Helt galt går det da deres aldrende nabokone, Fru Adler, pludselig går til blodtørstigt og bizart angreb – hvilket kulminerer i at Sarahs far skyder hende brutalt ned! For Joel og familien går det ikke meget bedre.
Velkommen til anarkiet!
I 2023 er der gået 20 år siden den apokalyptiske svampeinfektionen tog livet af broderparten af Jordens befolkning, lagde storbyer øde, knuste al infrastruktur og tvang de få overlevende ind i tætpakkede og velbevogtede karantæneområder. Ikke helt ligesom corona-lockdown… og dog.
Udenfor militærets benhårde (og små-fascistiske) beskyttelsesregime hærger de inficerede, med varierende grad af galskab og morderinstinkt. Ingen er trygge udenfor pigtrådsmurene!
Joel ernærer sig nu i Boston ved at tage ethvert lortejob, han bliver tilbudt, men efter at han ikke har hørt fra sin bror i en del måneder, bestemmer han sig for at tage ud og lede efter ham. Men til dén farefulde opgave skal han bruge en bil, våben og andet udstyr.
Ind fra sidelinjen kommer undergrunds-oprørsbevægelsen «Fireflies» (ildfluerne), som er ledet af den energiske Marlene (Merle Dandrige). I sin varetægt har hun den gådefulde pige, Ellie (Bella Ramsey), som hun vil have fragtet ud af byen og gennem landet, til oprørernes hovedkvarter.
Modvilligt påtager Joel, og hans «kamp-søster», Tess (Anna Torv), sig denne opgave. Med livet som indsats, og Tommys helbred som motivation, skal de nu føre Ellie gennem zombie-land.
Fra skydespil til serie
Det succesrige PlayStation-spil som The Last of Us er baseret på, er i alt væsentligt et skydespil, hvor du spiller hovedrollen som Joel, og målet er at kvase så mange zombier som muligt. Fra Boston og frem kunne serien være endt som den reneste, skydeglade zombie splatter-historie – men det er heldigvis ikke tilfældet. The Last of Us er noget så sjældent som en zombieserie med et hjerte, og en fremadstormende hjerne.
Grundlæggende handler serien om menneskets iboende kraft, styrke og lyst til at overleve – uanset hvor dårlige forhold, man lever under. Vi møder desperate, fortvivlede, nogle gange maniske, mennesker i ekstrem nød og elendighed – men de har livsgnisten, og kæmper for deres stakkels, elendige liv.
Især Joel selv har haft en hård rejse gennem de sidste 20 år. En rejse, der har efterladt ham kold, desillusioneret og følelsesmæssigt afstumpet. Hovedpersonen eksisterer, men lever ikke rigtigt.
Mareridtverdenen afsløres og uddybes
Hver episode er stort set sit eget afsluttende kapitel, der omhandler specifikke byer, Kansas, Jackson Hole, eller mennesker og historiske flashbacks til verden, som den var engang.
Nogle af afsnittene havde lidt følelsen af at være rene transportsekvenser, hvor der ikke sker særlig meget interessant, men hele vejen igennem uddyber de fortællingen og tilføjer troværdigt liv og menneskelige aspekter til historien. Særligt gribende er episoden om chef-prepper Bill (Nick Offermann), der har belejret sig selv i sin egen lille forstadsby med alle livets bekvemmeligheder. I ensom majestæt lever han livet næsten som før – inden en irriterende ubuden gæst forstyrrer hans daglige rutiner.
Videre fokuserer serien på de dyriske instinkter, der dukker op hos mennesker, som er presset til det yderste, uden noget at tabe. Vi er vidne til alles kamp mod alle, hvor den stærkestes ret hævdes.
I Druckmanns apokalyptiske version af 2023 er demokratiske spilleregler blevet kastet over bord, og folk bliver afhængige af «flokken» for at overleve. Indtrængende ses udelukkende som fjender, der enten bærer smitte med sig, eller som vil fratage flokken den smule, de har at leve af; eksemplarisk illustreret af Kathleen (Melanie Lynskey) i et anarkistisk Kansas City. Et menneskeliv er ikke mere værd end en flues.
Joel og Ellie må kæmpe sig igennem de forskellige “zoner”, fra prærien, via bjerglandskaber og ødelagte skyskrabere til mørke kældre. Duoen rejser rundt i bil, til hest eller med apostlenes heste. Mens de hele tiden forsøger at holde sig et hestehoved foran det fandenskab, der truer rundt om hvert hjørne.
Det menneskelige aspekt
Interaktionen og den følelsesmæssige kemi mellem Pascal og Ramsey er blandt seriens stærkeste kort. Pascal fremhæver sin alsidighed som skuespiller, og portrætterer den komplekse karakter med troværdighed og vægt. Ellie er tomboy’en, der er mega-hård i filten, både hvad angår kæften, hovedet og evnen til at håndtere pressede og skræmmende situationer. Måske lidt for karikeret, men man fatter sympati for figuren, efterhånden som plottet skrider frem.
Joel fremstår i første omgang som en iskold og kynisk beregnende dræbermaskine, der kun påtager sig opgaven med transport af Ellie baseret på egeninteresse. Det er hans karakterudvikling og personlige forandring, som er seriens mest fascinerende aspekt, og Pascal får os til at tro på hans personlige rejse.
Eller som da Ellie i et forladt og ødelagt indkøbscenter drømmer sig tilbage til, hvordan ungdommen levede ubekymret 20 år tidligere, klimprende akkompagneret af a-ha.
Trigger happy
The Last of Us er selvfølgelig ikke fri for action, ejheller masser af (delvist) splatter-agtige zombie-skydescener. Skydeglade action-junkies vil få deres behov opfyldt i overflod. Og selvfølgelig kan Joel skyde, hvis der var nogen, der var i tvivl!
Derudover har special effects-magerne virkelig fået lov til at spille frit, og fremtrylle de mest uhyrlige hybrider af svampe-mennesker, med blod på tænderne og kæften fuld af «tentakler».
Special effects firmaerne får ikke kun store budgetter til at skabe klap-skøre zombiemonstre, men fremtryller også en bizar version af vores virkelige verden, med rigtige byer, bygninger, fly og steder; et postapokalyptisk helvede, hvor naturen, aber og forskellige monstre har taget overhånd – og forfald præger enhver busk, bro og bygning. Lækkert, og samtidig lækkert skræmmende.
For nogle vil mange af de mere «intense» zombiescener skræmme dem væk fra serien, men som sagt har den langt mere at byde på. Vi vil kraftigt opfordre de fleste mennesker (der kan lide horror) til at give serien en chance.
Hvem skulle have troet, at vi (med fornøjelse) ville uddele 5 stjerner til en zombie-serie?! Men The Last of Us fortjener absolut den høje vurdering. Serien formår den svære kombination af at underholde, skræmme, og samtidig tage os med på en følelsesmæssig, mellemmenneskelig rejse. Derudover er serien en teknisk diamant, med kvalitet i alle mellemled.
The Last of Us har global streaming-premiere på HBO Max d. 16. januar. Denne anmeldelse er baseret på hele sæsonen, dog med en del ufærdige special effects-scener.
