Anmeldelse: The Last Thing He Wanted

De film, der kommer fra streaming-tjenesterne, er generelt af varierende kvalitet, men med skuespillere som Willem Dafoe, Anne Hathaway og Ben Affleck på rollelisten forventer man et vist niveau. The Last Thing He Wanted svigter desværre på de fleste områder.

Med den mildt sagt spektakulære Iran-Contra-skandale som kulisse burde det være muligt at få en spændende thriller ud af ulovligt våbensalg (“godkendt” af myndighederne), forbindelser til Iran og en ambitiøs borende journalist. Men ak, forvirring og en helt usammenhængende historie er, hvad instruktør Dee Rees har fået ud af Joan Didions roman.

Under den populære præsident Ronald Reagans genvalgskampagne begynder rygter at svirre i pressen og politiske kredse om ulovlig støtte til guerillaerne i Nicaragua. Efterfølgende blev Oliver North skandalens officielle syndebuk, men at der var mange højere oppe i systemet, som var involveret i operationen, er der ikke meget tvivl om.

Det er denne hvepserede, den tilsyneladende idealistiske journalist Elena McMahon (Hathaway) stikker fingrene i. Men efter en periode som udstationeret reporter i Mellemamerika vil hendes redaktør have hende til at dække Reagans jubelkampagne. Det skinner klart igennem, at hun hverken er tilfreds med opgaven eller nærer høje tanker om den skuespiller, der sidder i Det Ovale Kontor. I kulisserne lurer embedsmanden Treat Morrison (Affleck), der har sin egen dagsorden.

Belejligt nok begiver Elenas smådemente far (Dafoe) sig af med våbensmugling til “kræftsvulsten” Nicaragua via Costa Rica. Da hendes far bliver indisponeret, træder hun ind i rollen som durkdreven våbensmugler, hopper på det første fly og modtager kokain som betaling. Og herfra falder historien fuldstændig fra hinanden.

Én ting er, at handlingen er ekstremt forvirrende og til tider fuldstændig meningsløs; langt værre er det, at personernes motiver ikke giver antydning af mening eller passer til udgangspunktet. Et sted i filmen mødes Elena og Treat i det eksotiske Caribien, og hun erklærer, at hun ikke har nogen idé om, hvorfor hun har handlet, som hun har gjort. Nej, det har vi heller ikke!

Anne Hathaway er langt fra sin sædvanlige Hollywood-glamour, men gør det bedste, hun kan, med en forvirret karakter, mens Ben Affleck igen virker mere og mere som en voksfigur. Affleck klarer sig meget bedre bag kameraet end foran (f.eks. på Gone Baby Gone) – lad os håbe, at han holder sig der.

Det mest “imponerende” ved The Last Thing He Wanted er, hvordan det er lykkedes at forkludre et så spændende udgangspunkt, endda med dygtige folk både foran og bag kameraet. Vi håber, at der om nogle år kommer et Director’s Cut, som forhåbentlig giver mere mening. Indtil da er det en film, du let og elegant kan springe over.

Vi vil ikke påstå, at filmen er “the last thing we wanted”, men det er heller ikke langtfra. To usle stjerner.