Anmeldelse: The Lincoln Lawyer, 2. sæson, del I

Her er tale om en overraskende langtrukken, tør og halvhjertet krimiserie baseret på krimi-mesteren Michael Connellys romaner.

Den anerkendte krimiserie Bosch, med Titus Welliver i hovedrollen, har i årevis haft succes på Amazon Prime (og HBO Max). Efter den erfarne politiefterforsker startede en ny karriere som privatdetektiv, lancerede Prime opfølgerserien Bosch: Legacy, som opretholdt samme høje kvalitet, seriøsitet og spændingsniveau som den originale serie.

Figuren og historierne er baseret på Michael Connellys krimiromaner om Hieronymus “Harry” Bosch. Men Connelly har ikke kun skrevet bøger om Bosch, men også om hans yngre halvbror, advokaten Mickey Haller.

Den første Haller-bog (2005), The Lincoln Lawyer, blev filmatiseret i 2011 med Matthew McConaughey i hovedrollen.

 

Sidste år lancerede Netflix så en serie, «The Lincoln Lawyer», baseret på Connelly-figuren Haller. Desværre var McConaughey ikke længere med, men blev erstattet af Manuel Garcia-Rulfo som den smarte advokat med kontor i en Lincoln Town Car.

Undertegnede var ikke særlig imponeret. Nu er 2. sæson her, og vi bemærker, at alle svagheder og mangler, der prægede sæson 1, gentages og endda forstærkes i sæson 2.

Manuskriptet er baseret på The Fifth Witness, Connellys femte Haller-bog. Vi fortsætter historien lige efter den dramatiske afslutning på den foregående sæson. Efter at have fået den berømte hustrumorder frikendt (dog blev han derefter skudt og dræbt på trappen til retsbygningen…) er Haller selv blevet en slags berømthed – og forretningen blomstrer.

Selvom halvdelen af byen ser op til ham med stjerner i øjnene, har han stadig lang vej at gå, før ekskonen Maggie (Neve Campbell) finder ham værdig til tillid. Imellem alle turene til retsbygningen i LA og de sene nattetimer, skal han jonglere med sit forhold til sin teenage-datter, holde kontoret (som styres af hans første ekskone, Lorna, spillet af Becki Newton) kørende, og samtidig forsøge at få sit eget haltende kærlighedsliv tilbage på sporet.

Og se bare: en enkelt middag på en restaurant, med lidt smiger fra en fristende kok, Lisa (Lana Parrilla), er alt hvad der skal til. Allerede den første aften ender de i kanen, og nærmest dagen efter havner Lisa i fængsel, anklaget for mordet på en lyssky ejendomsudvikler.

Bortset fra et par småkriminelle typer – den prostituerede Glory Days og en morder med baggrund i forrige sæson – er det forsvaret af Lisa, der optager del I af 2. sæson. Desværre formår historien, figurerne eller (manglen på) dramaturgi aldrig at fange vores interesse.

Vi omtalte det i anmeldelsen af den foregående sæson, men det er blevet endnu mere påtrængende denne gang: Manuel Garcia-Rulfo er fuldstændig fejlcastet som den flotte advokat, der ser Los Angeles’ gader som sit teater, og byens fortabte kriminelle som sin menighed. Han mangler den småfrække charme; de (få) rappe replikker virker indøvede, og hele figuren skriger efter en stilling som embedsmand på et støvet kontor i Indenrigsministeriet.

Tilføj i øvrigt at vi ikke ser noget til ordentligt detektivarbejde og/eller politiarbejde (som i Bosch). For Haller har alle sager en underlig tendens til, at brikkerne pludselig falder på plads – og de falder næsten altid ud på en fordelagtig måde for ham.

Manusforfatterne laver små forsøg på at skabe en følelsesmæssig dybde, ved at fokusere på det planlagte ægteskab mellem eks-rockeren Cisco (Angus Sampson) og Lorna. De har kommunikationsproblemer, og han har nogle spøgelser fra fortiden, som han skal håndtere, før ringene udveksles.

Her leverer den rapkæftede og smarte Becki Newton faktisk en meget dygtig præstation som den (tilsyneladende) lidt enfoldige Lorna. Hun er virkelig seriens højdepunkt, komplet med en enorm og farverig garderobe.

Der er gennemgående for mange biroller, for mange sager, der behandles overfladisk, og serien har en fuldstændig flad spændingskurve. Heller ikke hans vedvarende skænderier med ekskonen kommer godt ud af det; de virker påtaget og kunstige.

 

Dialogen er ofte anstrengt, og historien går i stå i langtrukne monologer, der ikke driver handlingen fremad. Det hele virker utrolig halvhjertet; som et skabelonprojekt. En serie behøver bestemt ikke at opfinde hjulet endnu en gang, men her vejrer vi ikke engang et strejf af originalitet og/eller kreativitet. Serien ser bestemt godt ud og er teknisk veludført, men mangler fuldstændig sjæl og mening. Den er ikke direkte elendig, bare selve inkarnationen af intetsigende middelmådighed.

Nej, efter at have tilbragt lidt over fire timer i selskab med den kedelige Mickey Haller, føler vi kun en eklatant længsel efter at komme i seng – for The Lincoln Lawyer er virkelig en søvndyssende serie. Selv inde i retssalen, hvor en kvik jurist som Haller skal skinne, fremkalder han aldrig mere end et ligegyldig skuldertræk. Det kan kun blive til 3 meget svage stjerner.

2. sæson, del I havde premiere på Netflix den 6. juli. Anmeldelsen er baseret på hele første del af sæsonen. Del II kommer den 3. august.