TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

: The Lone Ranger

Blu-ray anmeldelse

Det siges, at The Lone Ranger har påført Disney-koncernen et tab på anslået 1,1 milliard kroner, hvilket har resulterer i store budgetnedskæringer på bl.a. den femte Pirates of the Caribbean-film.

Af / 18/02/2014 - 13:39
The Lone Ranger
Tor Aavatsmark

Den fik en hård medfart i pressen før premieren, men efter at have set den kan vi ikke forstå, at den ikke gik væsentlig bedre i biografen – for det her er bestemt ikke en ny The Tourist!

Gore Verbinski, der tidligere har arbejdet sammen med Johnny Depp i tre Pirates-film samt Rango, her har hyret ham til at spille selveste Jack Sparrow i excentrisk indianerkostume! Tonto (Depp) bliver The Lone Rangers (Hammer) “skaber” og følgesvend. Sammen rejser det umage par ud i den ukendte ørken på jagt efter psykopaten Butch Cavendish. Og Verbinski giver os en ordentlig tur i rutsjebanen, hvor man for en gangs skyld kan se, hvor stort et budget filmen har haft.

Hvis vi ser bort fra de spektakulære actionscener og special effects, er det i sidste ende en karakterdrevet film, hvor Hammer og Depp bliver et særdeles vellykket filmpar og spiller uhæmmet på deres uligheder og meget forskellige kulturelle baggrund. De to hovedpersoner skaber en fin dynamik filmen igennem, som fungerer på både det komiske og det mere alvorlige plan.

Filmens hovedproblem er, at Verbinski har været som et lille barn, der har fået frit valg på alle hylder i slikbutikken og ikke har kunnet begrænse sig, men har ladet det boble over med gode ideer, twists og effekter. Han har desværre ikke kunnet “kill his darlings”, som man siger i filmverdenen, for her burde han helt klart have været mere flittig med saksen.

Derudover kæmper filmen med at beslutte, om den skal være en traditionel, alvorlig western eller give os et humoristisk twist på det hele. Som det ser ud nu, er vi i tvivl. Vi vælger dog at grine, og rammende komik, excentriske figurer og locations samt overvældende actionscener giver tilstrækkelig værdi. Fire klare stjerner for en meget høj underholdningsværdi!

Annonce

The Lone Ranger på Blu-ray blænder os med en sjældent god lyd- (dts-MA 7.1) og billedkvalitet. En særdeles rigt og veldefineret surround-spor, hvor man kan høre den mindste flue summe rundt ude i ørkenen, matcher det knivskarpe billede, der funkler mod os fra fladskærmen. Det omfattende og informative bonusmateriale byder bl.a. på udeladte scener, interviews, bloopers, bag-om-filmen og en skjult overraskelse.

Karakter
The Lone Ranger

Fakta:

  • Release: 23. oktober 2013
  • Instruktør: Gore Verbinski
  • Medvirkende: Johnny Depp, Armie Hammer, William Fichtner, Tom Wilkinson, Ruth Wilson, Helena Bonham Carter
  • Genre: Western/action
  • Land: USA
  • År: 2013
  • Tid: 02:29 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *