TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: The Longest Ride

Blu-ray anmeldelse

Endnu en forudsigelig romantisk drøm fra Nicholas Sparks – en ungpigeromance, som end ikke Clint’ens søn kan redde.

Af / 14/09/2015 - 16:25
The Longest Ride
Tor Aavatsmark

Forfatteren Nicholas Sparks ramte en guldåre med The Notebook (2004) og har siden haft carte blanche i Hollywood til at få filmatiseret sine ekstremt ungpigeromantiske klichéhistorier fra North Carolina. Bunden blev nået sidste år med The Best of Me. The Longest Ride er en anelse mere jordnær, men stadig åh så klichéfyldt og forudsigelig.

THE LONGEST RIDE

Den flotte rodeorytter Luke (Eastwood) er en relativt genert og stilfærdig cowboy, som på gentleman-agtig vis kurtiserer den studerende Sophia (Robertson). Han har problemer med at åbne sig for hende og bærer på en hemmelighed om en ulykke – der kan koste ham livet, hvis han fortsætter karrieren. Det unge par får noget at være fælles om, da de redder kunstsamleren Ira (Alan “M.A.S.H.” Alda) fra et brændende bilvrag.

THE LONGEST RIDE

Filmen er teknisk set en nydelse med maleriske landskaber, smukke solnedgange, forløsende regn og billedskønne unge mennesker. Men den mangler substans og troværdighed, og evner aldrig at overraske.

Annonce

Både Scott Eastwood, Britt Robertson og Alan Alda leverer gode præstationer i betragtning af det svulstige manuskript, de har haft at arbejde med. Men The Longest Ride bliver aldrig til mere end simpel, banal “husmorporno” af den type, som Mor tager med fra kiosken før en lange togrejse – sikkert tilfredsstillende en kort stund, men ikke i det lange løb. Desuden er den alt for lang. Tre hule stjerner – hvoraf den ene er for naturen.

THE LONGEST RIDE THE LONGEST RIDE The Longest Ride
<
>

Billed- og lydkvalitet (dts-MA 7.1) er i top, og bonusmaterialet byder bl.a. på et okay kommentarspor, stills, trailere og en række minidokumentarer.

Karakter
The Longest Ride

Fakta:

  • Release: 24. august 2015
  • Instruktion: George Tillman Jr.
  • Med: Britt Robertson, Scott Eastwood, Jack Huston, Oona Chaplin, Alan Alda, Melissa Benoist
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2015
  • Tid: 2:19 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *