Anmeldelse: The Perfect Couple

Endnu en Kidman-serie topper i øjeblikket Netflix’ streaminglister.

Vi befinder os i det maleriske Nantucket, en smuk kystby i New England, der er kendt for sine victorianske huse og feriegæster med en kreditgrænse, der er større end mange udviklingslandes.

Her er det (tilsyneladende) perfekte par Greer Winbury (Nicole Kidman) og Tag Winbury (Liev Schreiber) værter for et stort sommerbryllup på stranden for deres yngste søn, den sårbare Benji (Billy Howle) og hans kæreste Amelia (Eve Hewson, datter af U2’s Bono) – som kommer fra en betydeligt ”simplere” baggrund.

Men natten før brylluppet, mens de fleste sover rusen efter prøvemiddagen ud, bliver en af bryllupsgæsterne fundet død. Politiet mistænker mord, og hele festen aflyses. Men hvad er det for hemmeligheder og gamle konflikter, som denne fornemme, velhavende familie skjuler?

 

Manuskriptet er baseret på en kioskroman af Elin Hilderbrand, som har specialiseret sig i overdrevne, romantiske familiedramaer med et karikeret persongalleri og konstruerede plottwists. På trods af dette har hendes romaner solgt som varmt brød. Så det er ikke overraskende, at streaminggiganten Netflix og produceren Kidman har kastet sig over materialet. Den talentfulde danske instruktør Susanne Bier (The Undoing) er kommet med på holdet – men selv med så stort et budget og talentfulde folk både foran og bag kameraet kan man ikke lave guld ud af grå sten.

Selvfølgelig er serien smuk at se på med et smukt strandlandskab, et slående palæ, smukke mennesker, iørefaldende musik og solide skuespillere – men hele plottet føles så åbenlyst konstrueret og kunstigt; som om vi havde bedt AI om at skrive en ”billig” kioskroman med en utrolig begivenhed, der involverer chokerende familiehemmeligheder. Det giver simpelthen ikke mening.

Konflikterne er langt ude, og karakterernes opførsel er i bedste fald tvivlsom.

Greer har tjent en formue på at skrive præcis den slags samlebåndsromaner, som Hilderbrand er kendt for – og hendes forhold til sin mand er næppe platonisk. Men for at opretholde den upåklagelige facade gør de begge gode miner til slet spil. Der, hvor hun dog ikke kan skjule sin utilfredshed, er, når det gælder hendes kommende svigerdatter, som hun tydeligvis ikke synes er hendes gunst værdig.

Hun synes, at Amelias opførsel og livsstil er alt for ”folkelig”, sjusket og uuddannet, og det giver hun tydeligt udtryk for. Hun har heller ikke noget til overs for hendes vovede forlover, Merritt (Meghann Fahy, The White Lotus), som drikker for meget og flirter med alle mænd.

Den fornuftige betjent Carter (Michael Beach, Mayor of Kingstown) står for efterforskningen, og han er uendeligt irriteret over FBI’s indblanding, herunder den trodsige, åbenmundede Nikki Henry (som han anser for at være et hår i suppen). Forholdet mellem Winbury-familien, der er samfundets grundpiller, og det lokale politi er suspekt, ikke mindst takket være generøse donationer gennem årene.

Det er en familie, som føler sig hævet over loven og ser politiets efterforskning som en uberettiget krænkelse af privatlivets fred – og hvad vil naboerne ikke tænke?!

 

Der er mange potentielle konfliktlinjer her, som burde skabe et fascinerende krimidrama, men Hilderbrand skyller det hele væk i håbløse plottwists og ubegrundede valg fra den perfekte rollebesætning. Til tider føles Det perfekte par som en ironisk komedie, hvor politiets efterforskere står for den (utilsigtede) komik, men så falder den tilbage i ulmende sladder og ulmende konflikter. De tre brødres evindelige skænderier, forholdet mellem parret, den eskalerende kløft mellem de forlovede og politiets efterforskning, der til sidst har ”alle” på listen over mistænkte, bliver alle hængende i luften og udspillet – uden en tilfredsstillende løsning.

Er du ute etter en helaften med lett, smått hjernedød underholdning, så kan du sette hjernen i hvilemodus, og la lynene hvile på pastellkledde, pene mennesker i et perfekt miljø. Tar du deg en øl eller tre attåt, så kan du til og med henfalle til lett underholdning. I tilfellet må du leve med en Kidman med like stiv mimikk som en voksdukke, det sagt så imponerer yndige Eve Hewson og alltid solide Liev Schreiber. Men tro oss, denne serien har du glemt i samme sekund som rulleteksten ruller over skjermen. Den er hverken spennende, morsom eller romantisk; men, som visepresidentkandidat Walz ville sagt: «Merkelig». 3 svake stjerner.

Miniserien The Perfect Couple hadde sin Netflix-premiere den 5. september. Anmeldelsen er basert på samtlige episoder.