Anmeldelse: The Stranger, 1. sæson

Den amerikanske krimiforfatter Harlan Coben er nok bedst kendt for sine thrillers om den ukonventionelle privatdetektiv Myron Bolitar, som han har skrevet 11 bøger om. Cobens romaner er karakteriseret af en talesprogsagtig, lidt skæv og uhøjtidelig stil; en skrivestil, der burde egne sig godt til en TV-serie.

Coben er født og opvokset i New Jersey, og hans bøger udspiller sig typisk i arbejderområder i hans hjemstat, men når Netflix nu har valgt at filmatisere en af hans bøger, The Stranger (2015), er handlingen og personerne flyttet til den fiktive by Cedarfield i England. En transformation, der faktisk fungerer smertefrit.

Familien Price med faren Adam (Armitage), der er advokat, moren Corrine (Kirwan), der er lærer, og deres to børn havner i en dyb krise, da en fremmed kvinde (John-Kamen) opsøger Adam og fortæller ham, at hans kone løj om sin graviditet og spontane abort nogle år tidligere. En rasende Adam konfronterer Corrine – og dagen efter er hun som sunket i jorden.

Det viser sig, at flere i byen er blevet opsøgt af den unge, fremmede kvinde, og mens nogle afpresses, advares andre tilsyneladende ud fra altruistiske motiver. Samtidig ser et uforklarligt mord, en hovedløs alpaka og en teenager i koma ud til at have forbindelse med sagen. Den sindige, snart pensionsmodne politiefterforsker Johanna Griffin (Finneran) sættes på sagen.

Coben (som også er producent på serien) giver os et rigt og jordnært persongalleri, en broget flok, der på intrikat vis flettes sammen i den komplekse historie. Vi tror på de realistiske personer og bliver trukket ind i krimiplottet, hvor mange i dette forstadshelvede åbenbart skjuler dybt private hemmeligheder.

Desværre er serien ofte lidt for insisterende, overtydelig og ikke ligefrem subtil. Vi får begivenhederne ind med skeer, hvad enten det er i form af overtydelige flashbacks eller “dyster” musik – meget amerikansk og unødvendigt.

Det komplekse plot, som bevidst skal forvirre os, virker indimellem lidt for konstrueret (hvilket ikke vil overraske læsere af Cobens bøger) og mangefacetteret. Genremæssigt bevæger vi os mellem drama, thriller og ungdomskrimi, og det er uklart, hvor den dramaturgiske vægt ligger. Man mister lidt for ofte det interessante, Gone Girl-agtige plot af syne.

Richard Armitage er solid som den fortvivlede familiefar, og det er befriende at se Jennifer Saunders i en “normal” rolle, langt fra den hysteriske Absolutely Fabulous. Siobhan Finneran er lige i øjet som den sindige politikvinde, mens den geniale Stephen Rea som sær eneboer stjæler alle scener, han er med i.

The Stranger er bestemt ikke nogen banebrydende krimi og virker desuden ofte lige lovlig konstrueret. Men både plottet og produktionen er så vellavet, og skuespillet gennemgående så solidt, at vi gerne tilbringer seks timer med denne flok briter, der alle bærer på hemmeligheder. Selv om slutningen virker noget uforløst og skuffende. Fire stjerner.