Anmeldelse: The Tender Bar

George Clooney har haft en fantastisk skuespillerkarriere, en karriere, som i den senere del af hans liv er gledet over i at stå mere bag kameraet. Som instruktør har han været noget svingende, fra de glimrende Good Night and Good Luck og Kamæleonen til den meget middelmådige The Monuments Men.

Med The Tender Bar er Clooney tilbage på sin hjemmebane med portrætter af “almindelige” mennesker i det meget ordinære arbejderklasse-Amerika. Menneskelige portrætter er noget, han forstår sig på og brænder for at formidle – og det kan ses på filmatiseringen af J.R. Moehringers selvbiografi.

J.R. (Ranieri/Sheridan) vokser op i en typisk amerikansk forstad, ikke langt fra New York City, i de ubekymrede 1970’ere. Men den unge, nysgerrige og videbegærlige mand får ikke en helt ubekymret opvækst.

J.R. har en vimset mor (Rabe), der går fra job til job og fra date til date og et totalt fraværende og eklatant røvhul af en far. På grund af stram økonomi tilbringes det meste af barndommen hos bedstemor og bedstefar (Lloyd). Manglen på en tryg faderfigur gnaver i den unge J.R., så enebarnet finder sine mandlige forbilleder i den lokale bar The Dickens.

Onkel Charlie (Affleck) ejer og driver det forfatterinspirerede værtshus; et værtshus, der oser af gammel druk, cigaretrøg og fordrukne stamgæster. Her finder J.R. et fristed – og den mandlige voksenkontakt, han længes efter i opvæksten. Den barnløse Charlie tager ham med på ture, opmuntrer ham, fylder ham med livsvisdom og giver ham det skub, han har brug for for at udleve sine drømme – og det, J.R. drømmer om, er at skrive.

Clooney har fanget tidsånden og koloritten fra 1970’erne lige på kornet. Den hyggelige nostalgi er til at tage og føle på, og Affleck er som født til rollen som den joviale, tilbagelænede onkel, der tager den lidt usikre J.R. under sine vinger.

Tempoet i filmen er indimellem lige så afslappet som onkel Charlie, og dramaturgisk træder filmen lidt for ofte vande. Det nærmest maniske forhold til Miranda bliver heller aldrig godt nok forankret, og vi har svært ved at relatere til J.R.s besættelse.

Forfattere elsker som bekendt at dramatisere, således også J.R. Moehringer, da han skulle skrive om sin ungdom. At hans far var et gedigent røvhul, tvivler vi ikke på, men her er han lige lovlig stereotypt portrætteret og dæmoniseret. Lidt for ofte drama for dramaets skyld, med andre ord – men det er vel det, man har forfattere til …

The Tender Bar er nærmest skrevet direkte til forfatterspirer og vil med garanti vinde stor genklang i forfatterforeninger og bogklubber med alle sine referencer og genkendelige situationer. Vi andre kan se frem til en hyggelig og nostalgisk film fra en svunden tid – perfekt til en mørk vinteraften i sofaen. Fire solide stjerner.

The Tender Bar kan streames på Amazon Prime Video nu.