anmeldelse: The Truth Matters

Lige efter angrebet den 11. september 2001 begyndte topfolk i Bush-administrationen at forberede et angreb på Irak. Målet var at fjerne Saddam Hussein og bane vejen for et demokratisk Irak, som kunne blive et fyrtårn i det kaotiske Mellemøsten og en allieret for USA og Israel (!). Dick Cheney og Donald Rumsfeld anslog, at det ville tage mellem halvanden og seks måneder.

Den dag i dag er det amerikanske militær stadig til stede i Irak, ca. 35.000 amerikanske soldater har måttet lade livet, over en million irakere er blevet dræbt, der er ikke fundet nogen masseødelæggelsesvåben, og landet er præget af vedvarende terrorangreb og borgerkrig.

De to journalister Landay (Harrelson) og Strobel (Marsden) fra mediekoncernen Knight Ridder tog ikke Bush-administrationens propaganda for gode varer, men forsøgte efter bedste evne at afdække sandheden bag den fejlslagne krig. Store dele af massemedierne (f.eks. The New York Times og The Washington Post) fremstod ellers nærmest som mikrofonholdere for George W. Bush – ikke ligefrem en glorværdig indsats fra de amerikanske medier.

Den erfarne, men åh så kedelige Rob Reiner står for både instruktionen og en af hovedrollerne (som redaktør), og den historie, han serverer for os, er så utrolig, beskidt og dybt tragisk, at flere medlemmer af Bush-administrationen burde være stillet for en rigsret. I stedet blev Bush Jr. genvalgt til endnu en periode.

Når man ser på, hvor spektakulært materiale Reiner har haft at arbejde med, og det imponerende team foran kameraet, er slutresultatet så meget desto mere skuffende. Dramaturgien er så godt som fraværende, historien fortælles fladt og usædvanlig ordinært, ja nærmest kedeligt, og mange af de utrolige facts bliver fortalt og forklaret på banal vis.

Harrelson leverer sin sædvanlige kvalitet, og Marsden er helt okay, mens Reiner derimod overspiller i pinlig grad og enten serverer det for os med teske eller pompøst og overtydeligt. Det er muligt, at ambitionen har været en ny Alle præsidentens mænd, for sagen er mindst lige så spektakulær, men i stedet er det blevet en tam affære. Denne skamplet på amerikansk presse- og politisk historie burde have været formidlet af en mere ukonventionel instruktør. Tre stjerner.

Blu-ray-disken byder på okay teknisk kvalitet, men heller ikke mere. Intet bonusmateriale.