I The Two Popes, der er baseret på virkelige begivenheder, kommer vi bag kulisserne i de dramatiske konklaver, der gav os to nulevende paver.
Værdikamp
Efter at en af de længst siddende paver i moderne tid, Johannes Paul II, drog til himmels i 2005, opstod der en magtkamp i Vatikanets inderste gemakker. Skulle kirken forny sig og følge med tiden, eller skulle man klamre sig til fortiden og de gamle dogmer?
Efter fire afstemninger valgte et flertal af kardinalerne at omfavne fortiden, og den konservative Joseph Ratzinger (Hopkins) blev udnævnt til pave Benedict XVI. Men med til historien hører, at den kardinal, der fik næstflest stemmer, argentineren Jorge Mario Bergoglio (Pryce), siden 2013 har regeret over verdens 1,3 milliarder katolikker som pave Frans I.
Den brasilianske instruktør Fernando Meirelles (The Constant Gardener) tager os med ind i de inderste kroge af Vatikanstatens mange snørklede gange i fiktive møder mellem den abdicerende og den tiltrædende pave.
Broget fortid
Benedict XVI blev set som en forsvarer af det eksisterende; en ægte konservativ, der nødig ville forandre kirken og dens dogmer for at “følge med tiden”. Han genindførte bl.a. mange kirkelige ritualer og dresscodes, der var blevet smidt på historiens losseplads – og han var bestemt ikke stemt for at modernisere kirkens syn på homoseksualitet.
Benedicts embedsperiode var kendetegnet af kritik (var han nazisympatisør?), elendig håndtering af de mange sager om seksuelt misbrugte alterdrenge og massivt økonomisk utroskab fra hans nærmeste medarbejderes side. Syg og nedslidt abdicerede han – som den første pave i 700 år! – i 2013.
Pave Frans voksede op i Buenos Aires og er en ægte mand af folket med populære interesser som fodbold og en unik evne til at kommunikere med manden på gaden. Uhøjtidelig og usnobbet, og en stærk talsmand for at forny kirken, tage et opgør med det udbredte misbrug af alterdrenge (som hans forgængere gjorde deres bedste for at dysse ned) og “afsnobbe” pave-embedet.
Han mente længe, at han ikke var egnet som pave på grund af sin forbindelse til militærdiktaturet i Argentina i 1960’erne, hvor han blev kritiseret for at have kastet to af sine præster for ulvene.
Filmens nerve er de vidunderlige samtaler mellem Benedict og Frans; en dialog, der opstår, da Frans søger om at gå på pension, hvilket Benedikt ønsker at afslå af frygt for, at Frans sigter efter pave-embedet.
Gamle tønder buldrer bedst
Anthony Hopkins har et film-CV med imponerende roller på rad og række, hvor han har personificeret alt fra nordisk gud og konge til helt almindeligt menneske, filantrop, butler og seriemorder. I The Two Popes brillerer han som den lidt satte, sære og indadvendte konservative pave, der langsomt, men sikkert bliver fascineret af den mere livlige og joviale argentinske kardinal og efterhånden ser ham i et nyt lys.
Selv om han er sendrægtig og ikke rigtig følger med (populærkulturelle referencer går hen over hovedet på ham), har han masser af selvindsigt, viden og ironi – samtidig med at han mestrer magtspillet i Vatikanet. Fra at være kardinal Bergoglios argeste modstander omvendes han til hans fremmeste våbendrager – fordi han forandrer sig, ikke går på kompromis.
Filmen byder på lækker fotografering og klipning, hvor vi nærmest sniglytter til de to hellige mænd, som sad vi bag en busk i sommerhaven eller bag en sofa i den pavelige residens i Vatikanet. Den udbredte brug af håndholdt kamera skaber nærhed og et nærmest dokumentarisk præg. Spring tilbage i tiden giver historien liv og dramaturgi, hvor de aldrende mænd får tid til at reflektere over de valg, de har taget, og måske vise en form for anger.
Både Hopkins og den fremragende Jonathan Pryce har klare ligheder med de virkelige personer, og de har et godt samspil. Indimellem som to lidt gnavne mænd, men gradvis vinder de hinandens respekt og forståelse. De er da også begge blevet Oscar-nomineret – Pryce for bedste hovedrolle og Hopkins for bedste birolle.
For åbenlys agenda
De to mænd vies lige meget tid, men filmskaberne har en klar forkærlighed for den joviale, ydmyge reformator Frans – lidt for unuanceret til, at det virker troværdigt.
Trods fascinationen for tangodanseren er det Benedict, der fremstår som den mest interessante og komplekse figur, og også den af dem, der har den største evne til at forandre sig og ændre sine forudfattede holdninger.
The Two Popes er en film, der vil fænge, hvis du er interesseret i historie, ønsker et indblik i katolicismens og Vatikanets irgange eller bare gerne vil se to strålende skuespillere i virkelig gode samtaler. Selv når Hopkins beder om nogle minutters stilhed, er vi fascineret! Fem stjerner.
Fakta:
- Netflix
- Release: 20. december 2019
- Instruktion: Fernando Meirelles
- Med: Anthony Hopkins, Jonathan Pryce, Juan Minujín, Luis Gnecco, Cristina Banegas, María Ucedo, Sidney Cole
- Land: UK/Italien
- År: 2019
- Tid: 2:05 timer