Anmeldelse: The Voyeurs

Vi tror, det var klogt af Jeff Bezos og Amazon Prime Video at købe MGM, så de kan få nogle kvalitetsfilm i kataloget, for deres egenproduktioner er afgjort af den mere tvivlsomme slags.

Bevares, ikke alle originalfilm fra Amazon Prime er dårlige; f.eks. er mafia-thrilleren I’m Your Woman fremragende. Men årets film fra postordregiganten har i høj grad virket halvhjertede med en umiskendelig em af 1980’erne over sig. The Voyeurs kan ikke engang kaldes halvhjertet …

 

For næsten 30 år siden, i 1993, kunne vi se legenden Sharon Stone plus William Baldwin (den mindst kendte af Baldwin-brødrene) og Tom Berenger i den erotiske thriller Sliver. En relativt cheesy film, hvor den nyindflyttede Stone gang på gang og stadig mere udfordrende lægger sig med den unge hr. Baldwin. Men i et skjult rum i deres skyskraber sidder Berenger og iagttager dem …

I Amazon Primes forsøg på at spinde en historie over folks iboende seksuelle kiggertrang og/eller ekshibitionisme møder vi det unge, nyindflyttede par Pippa (Sweeney) og Thomas (Smith).

I deres lejlighed i centrum af Montreal har de panoramaudsigt lige ind i de excentriske naboer Julia (Bordizzo) og Sebs (Hardy) lejlighed.

Pippa og Thomas begynder hurtigt at fatte interesse for naboernes intime privatliv. Da parret opdager, at naboerne er hinanden utro, vokser deres nysgerrighed efterhånden til en besættelse, og tingene eskalerer ud af kontrol …

Michael Mohan står for både instruktion og manuskript på dette vraltende flop, hvor filmens måske “sjoveste” øjeblik opstår, da de to kiggere ser, at naboen er ved at blive kvalt. Vi tror næsten ikke på det, vi ser af dårligt skuespil, ditto timing og mangel på realisme og følelsesmæssigt engagement.

Mohan forsøger, uden held, at skabe en erotisk ladet atmosfære med kiggeri, sexet undertøj, rollespil og outrerede/mystiske personer. Det opleves tværtimod som så kunstigt og utroværdigt, at vi nærmest keder os de to timer, dramaet varer.

Sydney Sweeney gør en habil ondsats som den besatte Pippa, men kæmper med dårlige dialoger, et usammenhængende plot og manglende kemi med sin modspiller. Den smækre Seb har lige så meget sexappeal og karisma som en pind og minder om den uengagerede Christian Gray i Fifty Shades of Grey.

Den kriminalgåde, der efterhånden æltes ind i historien, er hverken spændende eller fængslende, snarere irriterende og utroværdig. I sidste akt forsøger Mohan endda at trække en kanin op af hatten med en “det-så-du-ikke-komme”-slutning – men det er bestemt ikke et twist af The Sixth Sense-format, vi får.

Vi aner også en kritik af nutidens overvågningssamfund og sociale medier, men er usikre på, om det er forsætligt eller ej – det falder i hvert fald igennem.

Hvis det er eksplicit nøgenhed (på grænsen til det spekulative), du er ude efter, vil du blive belønnet i rigt mål. The Voyeurs er en film, som de bornerte vil korse sig over, men trods (for) meget nøgenhed virker filmen aldrig erotisk; det hele er snarere ufrivilligt komisk og påtaget konstrueret. To slappe stjerner.