For mange er fantasy-eposset The Wheel of Time nok en af efterårets mest imødesete seriepremierer. Desværre lever serien ikke op til de store forventninger.
Uudtømmelig interesse
De seneste år har vist en næsten uudtømmelig interesse for fantasy-serier. Amazon Prime Video har store ambitioner med – og fansene høje forventninger til – The Wheel of Time, som allerede har fået grønt lys for 2. sæson. Men serien formår ikke at løfte sig fra sin noget introverte synsvinkel og klichéfyldte narrativ.
The Wheel of Time er baseret på Robert Jordans romanserie af samme navn (Tidshjulet på dansk) – som er solgt i over 90 millioner eksemplarer – og foregår i en episk fantasiverden med troldkvinder, monstre, mørke kræfter, magi og skønjomfruer i nød.
I den afsidesliggende landsby Two Rivers bor hyrdedrengen Rand al’Thor (Stradowski), som må flygte over hals og hoved fra sit hjem, da de bliver angrebet af en flok blodtørstige minotaurer.
Anført af troldkvinden Moiraine Damodred (Pike) og hendes loyale livvagt, Lan Mandragoran, begiver han sig ud på en rejse, hvor fare og død lurer bag hver en bjergtop.
Moiraine er medlem af det eksklusive, kvindelige magikerfællesskab Aes Sedai og er – næsten – overbevist om, at al’Thor er “Den Udvalgte” (intet mindre end “Den Genfødte Drage”), en mytisk person, som de har ledt efter i århundreder.
Hvis al’Thor ikke er den udvalgte, så er enten Mat Cauthon , Perrin Aybara, Egwene al’Vere eller Nynaeve al’Meara Den Genfødte Drage – og må for enhver pris beskyttes mod de mørke kræfter, der truer.
Sammen begiver de sig ud på en farefuld rejse til Det Hvide Tårn med monstre og andet djævelskab i hælene.
Klichéfyldt kamp mellem det gode og det onde
Serien handler (meget originalt) om den klassiske kamp mellem det gode og det onde. Serieskaber Rafe Judkins er selverklæret hardcore-fan af Jordans bøger og serverer en ujævn blanding af fantasy, eventyr, romantik og gys for os, hvor serien skiftevis stjæler fra Ringenes Herre, The Maze Runner og Game of Thrones.
Undertegnede har ikke læst bogserien, men har meget svært ved at tro, at TV-serien vil vinde nogen nye fans, for The Wheel of Time er i den grad lavet til den smalle “menighed”.
Fantasy for hvem?
Game of Thrones er uden tvivl en af de største, mest vellykkede og succesfulde TV-serier nogensinde. Dens enorme succes skyldes i høj grad, at serieskaberne var fremsynede nok til at nedtone de mest hardcore fantasy-elementer fra George R.R. Martins bøger.
I The Wheel of Time er man faldet i den stik modsatte grøft og har i videst muligt omfang fremhævet de “barnlige” og indimellem enerverende elementer fra fantasy-genren.
Ofte bliver det lige lovlig pompøst med troldkvinder, der vifter med hænderne og ser alvorlige ud, mens de sender magiske stråler ud af krop og sjæl. I denne verden regerer de nærmest elveragtige troldkvinder, der er inddelt i røde, blå, grønne, gule og hvide hold – lidt a la de små feer i Askepot.
Historien er meget “eventyrlig”, på grænsen til ren børnebog om nisser og trolde, som en typisk syvårig pige ville drømme sig væk i. Men når den eksplicitte vold er så fremtrædende, vil helt unge piger ikke få meget glæde af serien. Der pøses på med unødvendig brug af eksplicit blod, indvolde og ren splat. Tarme vælter ud, og hoveder knuses, når monstrene angriber – og derefter æder deres ofre.
Det største problem er dog, at vi ikke interesserer os for hovedpersonerne. De er endimensionelle og uinteressante, og hverken det narrative eller dramaturgien giver dem mulighed for at indynde sig hos os. Den mest perifere figur, Egwene Al’Vere (Madden), er faktisk den mest spændende.
Uinspireret
Man kan sige meget pænt om Rosamund Pike, men at hun udstråler engagement og indlevelse, er nok ikke det, der trænger sig mest på. Heller ikke i The Wheel of Time, hvor hun virker stiv, udtryksløs og uengageret i hovedrollen. Hun tilbringer da også næsten den halve sæson i koma efter at være blevet såret i kamp. Pike får dog ikke meget at arbejde med, hverken fra det svulstige manuskript eller sine middelmådige medskuespillere.
Det hjælper heller ikke, at alle de “imponerende” special effects virker kunstige og halvhjertede og ligner noget fra et computerspil fra 1990’erne. Og vi ved, at Amazon Prime kan gøre det meget bedre – se bare den imponerende Carnival Row.
Nej, mens vi venter på House of the Dragon, så se hellere Game of Thrones igen – eller hvad med Britannia, en herligt uhøjtidelig fantasy-serie? The Wheel of Time holder ikke til mere end tre svage, underligt uforløste stjerner.
Serien har premiere på Amazon Prime den 19. november, hvor de tre første afsnit bliver tilgængelige.
PS: Hvis dine sommerferieplaner for næste år inkluderer en tur til Qatar, så regn ikke med, at du kan se The Wheel of Time dér …
Fakta:
- Prime Video
- Release: 19. november 2021
- Instruktion: Uta Briesewitz m.fl.
- Med: Rosamund Pike, Josha Stradowski, Barney Harris, Marcus Rutherford, Madeleine Madden, Zoë Robins, Michael McElhatton, Daniel Henney
- Genre: Fantasy
- Land: USA
- År: 2021
- Tid: 5:45 timer
Hold da op hvor du lyder som en bitter, fantasiløs gammel mand. Du er så indoktrineret af overproduceret, mandsdomineret ligegyldigt Hollywod crap, at du ikke kan genkende dygtige skuespillerere der ikke overspiller deres roller, en god storyline, diskrete troværdige effekter fremfor overdrevne CGI effekter, og ægte fantasi i et univers hvor alle racer og seksuelle diversiteter er ligeværdige.