Anmeldelse: Togo

Med den nylige lancering af Disney+ i Norden er streaming-krigen i fuld gang, og både anmeldere og forbrugere har fået et helt nyt film- og serieunivers at boltre sig i (du kan tegne abonnement på Disney+ her).

Lyd & Billede vil først og fremmest fokusere på de såkaldte Disney+ Originals, dvs. nye film og serier produceret eksklusivt til Disney+ siden den amerikanske lancering i november 2019. Vi har allerede anmeldt den “største” af dem, 1. sæson af Star Wars: The Mandalorian, men nu har den sande historie om en heltemodig hund fanget vores interesse.

 

Den forblæste lille by Nome rammes i vinteren 1925 af en omfattende difteri-epidemi, som primært rammer børn. En voldsom vinterstorm gør leverance med fly umuligt, og myndighederne kommer frem til, at den bedste løsning er at transportere vaccinen med hundeslæde. Men tiden er knap, og vinteren benhård.

Den norske hundeopdrætter Leonhard Seppala (Dafoe) har taget sin belgiske kone, Constance (Nicholson), med til Alaskas vildmark i jagten på et bedre liv. Guld har de ikke fundet, og opdræt af huskyer er blev deres levebrød. Da de får en ustyrlig hvalp, Togo, prøver Leonhard at slippe af med ham, mens hans mere blødhjertede kone vil beholde denne “underdog” og ser et uforløst potentiale i ham.

Kort opsummeret er Togo en klassisk Disney-film på godt og ondt. Det er en dramatisk historie om heltemod, umulige prøvelser, og hvordan både dyr og mennesker kan overvinde de negative forventninger, vi har til dem.

Men samtidig er filmen unødigt pompøs, svulstig og sentimental, og akkompagneret af ikke særlig subtil strygermusik. Filmens stærkeste scener får vi under det meget dramatiske serumløb mellem stejle klippesider, på forblæste vidder og hen over isflager i opbrud på havet.

Instruktør Ericson Core har valgt at dele historien op med stadige tilbageblik til Togos opvækst i familien, hvilket i høj grad bryder dramaturgien i det ellers intense drama, der udspiller sig i filmens nutid. Desuden fatter vi ikke, hvorfor man har valg at lægge et uskarpt filter på i udkanten af billedet, som medfører, at filmen indimellem ser billig og direct-to-video-agtig ud. Dens special effects falder også ofte igennem og virker kunstige.

Willem Dafoe gør som altid et solidt stykke arbejde, omend hans karakter ikke er specielt spektakulær, og samspillet mellem ham og Julianne Nicholson er varmt og troværdigt. Den vilde natur er slående smuk og danner en perfekt ramme om det drama, der udfolder sig, men vi havde gerne set en lidt mere nuanceret og mindre glatpoleret historie.

Fire svage stjerner til en film, der garanteret vil appellere til hele familien – præcis som Disney har tilstræbt.