Anmeldelse: Tornerose

Alle, både børn og voksne, kender historien om den smukke prinsesse, der sover i hundrede år efter at have stukket sig på tenen på en spinderok. Disney genfortæller historien i en romantisk eventyrstil, men ikke desto mindre er det en mørk og dyster film, næsten lige så mørk som Taran og den magiske gryde (1985). Og som det ofte er tilfældet med Disney-film, er det skurken, der har den saftigste rolle – Malavia (som nu har fået sin egen film, Maleficent) er en af de mest skræmmende og fascinerende Disney-skurke gennem tiderne.

Instruktør Clyde Geronimi fortæller historien klart og tydeligt med stram regi. Her er ikke unødvendig spildtid eller meningsløse sangnumre som fyld, som det ellers ofte er tilfældet. Prinsesse Aurora bliver født, får kastet en forbandelse over sig, skjules af de tre gode feer i 16 år, stikker sig alligevel på tenen, falder i søvn og bliver reddet af prinsen i en storslået eksplosion af action, drageild og heltemod.

Filmen, som er indspillet i 70 mm CinemaScope, er en af de smukkeste, der er kommet ud af drømmefabrikken, og den har sin helt egen skarpe, kantede animationsstil, samtidig med at den er usædvanlig detaljeret. Vel nok animationshistoriens største mesterværk, som nu er kommet i den ultimative udgave – det er simpelthen perfekt!

Lyd- og billedkvaliteten er enestående. Tornerose er pakket med farvestålende scener og sjældent detaljeret – og alle detaljerne funkler i Full HD-kvalitet. Se f.eks. den scene, hvor feerne planlægger Auroras fremtid. Også bonusmaterialet er imponerende. Ikke mindst faldt vi for den gode bag-om-filmen, det informative kommentarspor af John Lasseter og den virtuelle tur gennem slottet. Spil til de mindste er der også.