anmeldelse: Troldmandsmagi

Da den mindrebemidlede fransklærer og alenemor J.K. Rowling i begyndelsen af 1990’erne fik ideen til børnebogssagaen om den forældreløse troldmandslærling Harry Potter fra Surrey, havde hverken hun eller nogen anden for den sags skyld nogen idé om, hvilken verdensomspændende mani det skulle udvikle sig til.

Alle tiders succes

Den første bog blev lanceret i 1996, og flere filmselskaber fattede hurtigt interesse for den succesrige romanserie og så potentialet i en spændende – og indbringende – filmføljeton. Som om Potter-manien ikke var stor nok, da det kun var bøgerne, der formidlede Rowlings budskab, blev hysteriet mangedoblet med introduktionen af Potter på film, hvilket skete i 2001 med Harry Potter og De Vises Sten.

Bøgerne er pr. dags dato udgivet i over 200 lande og er den mest sælgende bogserie nogensinde, hvilket har gjort Rowling til halvmilliardær – i pund.

Det er ikke så underligt, at børn er fascineret af Potters verden, for her er alt lagt til rette på børnenes præmisser. Det er dem, al fokus er rettet mod, alle eventyrene og spændingen er resultatet af børns handlinger, og derudover har de mængder af magiske gadgets og spiller quidditch.

Oven i det hele er børnene dygtige og intelligente, og serien er befriende fri for de løftede pegefingre, som de fleste bøger og film for børn er præget af i mere eller mindre skjult grad. Al ære til Rowling for det.

(Foto: Fox/Paramount)

Børnebøger?

Den store forskel mellem Harry Potters og andre børnebøgers succes er, at Rowling med Potter også har formået at erobre en meget stor del af den voksne læserskare. Derudover har hun haft dygtige finansielle rådgivere, der har satset næsten lige så meget på spinoff-produkter og merchandising, som selveste George Lucas har med Star Wars.

I forbindelse med en Potter-lancering – som bog, i biografen eller på Blu-ray – finder man Harry Potter i alt fra hamburgermenuer over computerspil til ethvert tænkeligt legetøj for børn i alle aldre. Rowling selv har forsvaret dette med, at det er sådan, filmselskaberne tjener penge i dag.

Ubeskrevne blade

Da det blev besluttet, at Potter skulle transponeres til celluloid, og Rowling havde bestemt, at skuespillerne hovedsagelig skulle være britiske, blev den største casting-jagt i Storbritanniens historie iværksat. Valget faldt på en række ukendte og relativt uerfarne børn: Daniel Radcliffe som Harry Potter, Emma Watson som den duksede og bedrevidende Hermione Granger og Rupert Grint som Ron Weasley.

Filmene blev genialt nok toppet med en stjerneparade af britiske karakterskuespillere som Richard Harris, Alan Rickman, Kenneth Branagh, Emma Thompson, Maggie Smith, John Hurt, David Thewlis, Robbie Coltrane og Gary Oldman. Skuespillere, der uden tvivl har bidraget til seriens brede appel ved at give den troværdighed og pondus. Når filmene ovenikøbet kunne prale af special effects på højde med det bedste fra Hollywood, var grundlaget for succes lagt.

Forud for den første Harry Potter-film blev Steven Spielberg faktisk kontaktet med henblik på at instruere. Samarbejdet faldt dog til jorden, hovedsagelig fordi Rowling insisterede på “an all-british cast” – Spielberg ønskede Haley Joel Osment (Den sjette sans, A.I.) i rollen som Potter. De fleste briter trak et lettelsens suk, da Spielberg blev vraget, idet frygten for, at han skulle “amerikanisere” Potter, var stor.

(Foto: Fox/Paramount)

Fra Blu-ray til 4K

Serien har for længst nået sin afslutning, og Warner Bros. lancerer nu de otte Harry Potter-film i det nye 4K UHD Blu-ray-format. Skuffende nok udgives filmene ikke i 4K i en samleboks i Skandinavien, som de gør i USA og Storbritannien, så hvis du er afhængig af danske undertekster, må du grave dybt i tegnebogen: 2.240 kroner (280 kroner stykket) koster den fornøjelse!

HP1: Harry Potter og De Vises Sten (2001)

Vi møder den 11-årige Harry, der bor hos sin moster og onkel, hvor han sover i et kosteskab og behandles som en paria. På Hogwarts møder han endelig ligesindede børn, får venner for livet i Ron og Hermione – og en fjende, den slikkede Draco Malfoy.

Hovedfokus i HP1 er, at Harry kommer i kontakt med sin fortid og lærer, hvem han virkelig er. Samtidig bliver vi introduceret for hele persongalleriet, mens filmen uundgåeligt skrider mod sit højdepunkt – Harrys møde med hans forældres morder, Lord Voldemort!

Meget tro mod bogen og en vellykket introduktion til Potter-universet, men en film, der mest appellerer til børn.

Film: 4

HP2: Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer (2002)

Elever, der ikke er af rent blod – dvs. børn, der ikke har to troldmænd som forældre – står i fare for at blive bortvist fra Hogwarts. Dette optagelseskriterium ønskes indført af familien Malfoy. Endnu en gang viser det sig, at det er Harrys nemesis, Lord Voldemort, der står bag.

Med HP2 er Harry vokset af både statur og ikke mindst sind. Det er Radcliffe også; det er tydeligt, at han er vokset med rollen og nu har mere selvtillid. Filmen følger bogen næsten slavisk og har således en underlig filmisk karakter. Det tages også for givet, at seerne er bekendt med Potter-universet. Her burde 30-40 minutter mere være blevet i klipperummet!

Film: 3

(Foto: Fox/Paramount)

HP3: Harry Potter og Fangen fra Azkaban (2004)

Endnu en gang indhentes Potter af sin fortid, idet en af Voldemarts kumpaner, Sirius Black, er flygtet fra Azkaban-fængslet og er på vej for at tage livet af Harry. Harry må stole på sit mod, sine magiske evner og sine trofaste venner for at afsløre sandheden om Black.

HP3 adskiller sig væsentligt fra de to foregående film. Først og fremmest har valget af en ny instruktør haft indflydelse på resultatet, og filmen er betydelig mørkere og mere dyster end forgængerne. De tre hovedrolleindehavere er blevet virkelig dygtige i deres samspil, hvilket giver filmen en lidt anden dimension. Alt i alt er en meget underholdende familiefilm.

Film: 5

HP4: Harry Potter og Flammernes Pokal (2005)

Harrys fjerde år på Hogwarts er en temmelig trist filmisk oplevelse, hvor det bliver klart, hvor langtrukket historien om Harry Potters liv og levned er. Usædvanlig lidt nytænkning og skrigende mangel på en god historie, idet hele filmen drejer sig om troldmandsturneringen Magisk Trekamp med et relativt forudsigeligt og kedelig forløb.

Hverken Radcliffe eller Grint kan påberåbe sig de store karakterskuespiller-egenskaber, og aldrig har det været tydeligere end i HP4. Instruktør Newell kæmper også med dramaturgien: Selve turneringen er inddelt i tre opgaver, og det virker, som om tiden indimellem er fyldt med unødvendig træden vande. Effekterne er imponerende, men bliver ofte tom staffage for at dække over den tynde (og alt for langtrukne) handling.

Film: 2

(Foto: Fox/Paramount)

HP5: Harry Potter og Fønixordenen (2007)

Femte år på Hogwarts står for tur, og teenageårene har indhentet Harry, Hermione og Ron. Igen er Mørkets Fyrste, Lord Voldemort, tilbage, men hverken myndighederne eller de andre elever tror på Harry.

Nu er barndom endeligt slut for Harry, og han går hele filmene igennem ensom, misforstået og utilpas. Med voksenlivet lige på trapperne må han også i højere grad involvere sig på de voksnes præmisser, og han indvies i hemmelige Fønixorden. Det endelige opgør med Voldemort truer, og Harry fremstår for første gang som en sand lederskikkelse.

Instruktør David Yates har gjort et fremragende stykke arbejde rent dramaturgisk. Der er et godt pulserende drive filmen igennem, og dens special effects er strålende. Det er også rart at konstatere, at de tre unge hovedrolleindehavere vokser med deres roller.

Film: 4

HP6: Harry Potter og Halvblodsprinsen (2009)

I den sjette film er trekløveret for alvor blevet teenagere, hvilket præger meget af handlingen. Derudover er det den evige magtkamp mellem Harry og Voldemort, der er i centrum, mens en halvblodsprins lurer i skyggerne …

Problemet med Halvblodsprinsen – og mange af de foregående film – er manglen på en original historie. De føles efterhånden meget repetitive med kun nuancer til forskel i handlingsforløbet. Her virker det også, som om man har forsøgt at få hele bogen med, og filmen burde have haft en tur mere i klipperummet.

Når det er sagt, så skal det bestemt ikke underkendes, at det hele er god underholdning med fantastiske rekvisitter og lækkert og effektfuldt fotograferet.

Film: 4

HP7a: Harry Potter og Dødsregalierne – del 1 (2010)

Harry, Ron og Hermione kan ikke vende tilbage til Hogwarts, før de har opsporet de såkaldte horcruxer, hemmeligheden bag Voldemorts udødelighed, som må ødelægges.

Selv om HP7a er en bundsolid, gennemført produktion med fornem scenografi, er der meget, der mangler. At filmen er første del af en større helhed, kan være grunden til, at man aldrig bliver forført af historien og får en følelse af, at den svinger mellem det ene og det andet uden at finde ordentligt fodfæste.

Filmen er mørk og dyster, og undertiden bliver det for meget med to en halv times gråblå filtre og mørke skygger. Der mangler humor, friskhed og lidt af magien fra nogle af de tidligere film. Indtil HP7b kommer, bliver den stående som lidt af et sjælløst gab for os seere.

Film: 3

(Foto: Fox/Paramount)

HP7b: Harry Potter og Dødsregalierne – del 2 (2011)

“It all ends!” lover teaseren – og det gør det i den grad! Sjældent har to dele af én film været mere forskellige end i Dødsregalierne. Hvor første del var en to en halv time lang ørkenvandring, er det afsluttende kapitel nonstop action fra start til slut.

Dramatisk, skræmmende og spektakulært er det blevet, men del 2 bevæger sig lidt for langt væk fra den naive og charmerende magi, der er Potter-seriens varemærke. Det er lidt for meget “Harry Potter møder Ringenes Herre”, og for en gangs skyld virker en Potter-film for kort til alt det, der skal opsummeres og løses den sidste time.

Vi noterer os i øvrigt, at Rowling lægger an til en Potter Junior-efterfølger.

Film: 4

Teknisk kvalitet

4K-udgivelsen er et must for alle Potter-fans, men skal man også opgradere, hvis man allerede har filmene på Blu-ray?

Kort fortalt vil man opleve den største kvalitetsforskel på de ældste film, hvor UHD-opgraderingen af filmene stammer fra en ny 4K-scanning af de originale negativer efterfulgt af omfattende farvekorrektion og HDR-kodning. Og resultatet stråler! Billedkvaliteten er gennemgående langt bedre med flere detaljer og markant forbedret skarphed end på Blu-ray-udgaverne.

Ser man Blu-ray-udgivelserne, vil man virkelig få øjnene op for, hvor diset og kornet billedet er. De nyere film er opgraderet fra 2K-materiale, så også her giver 4K en bedre billedkvalitet, men ikke en lige så slående forbedring som på de ældste film. Samlet set giver vi 5+ for billedkvaliteten!

Fortræffelige lydspor (i DTS-MA 7.1 og DTS:X) giver en usædvanlig god og kraftigt forbedret lydoplevelse. Surround-sporet er særdeles detaljeret med udstrakt brug af alle kanaler, dialogerne “forsvinder” aldrig i mikset, og hele lydregisteret benyttes. Referencelyd til seks stjerner!

Det hele toppes med et orgie af bonusmateriale! En lang række udeladte scener, interviews med bl.a. Radcliffe og Rowling, en tur gennem Warner Bros.’ studier, smugkig bag enkeltscener, produktionsdagbøger, et kig på indspilningen af musikken og snesevis af andre features om næsten al tænkelig trivia omkring filmene. Forbilledligt!