Anmeldelse: Troll

Roar Uthaug slog igennem som instruktør med den i essentielt norske skrækfilm Fritt vilt (2006). I 2015 kom så monsterhittet, katastrofefilmen Bølgen; og selv topfolk i Hollywood spærrede øjnene op. 

To år senere fik han mulighed for at arbejde sammen med Alicia Vikander, Dominic West (The Crown), Kristin Scott Thomas og Derek Jacobi i relanceringen af Tomb Raider-serien; i en yderst underholdende actionfilm. 

Troll er ærkenorsk i sin essens, men så absolut inspireret af sine amerikanske ‘fætre’ i genren og bør kunne nå er stort, internationalt publikum. Den realistiske, jordnære tilgang til katastrofer, han fremviste i Bølgen, samt glimtet i øjet og legesygen fra Tomb Raider har Uthaug taget med sig til Netflix, og han serverer os en befriende morsom, herlig eventyr-katastrofe. 

 

Folkeeventyr

Med ældgamle norske folkeeventyr og mytologi som bagtæppe kommer vi på en vaskeægte troldejagt md den driftige palæontolog Nora (Ine M. Wilmann), den pertentlige stabschef Andreas fra statsministerens kontor (Kim Falck), den charmerende machokaptajn Kris (Mads S. Pettersen), samt Noras eneboer af en far, folkloristen Tobias Tidemann.  

Højt oppe i Norges nationalromantiske Dovrefjeld arbejder ivrige ingeniører på et innovativt transportprojekt. Men da en tordnende dynamitsalve affyres, vækker det noget i fjeldets dybeste indre. 

Et enormt væsen, som har sovet i over tusind år brager ud og skaber kaos, død, rædsel og fordærv på sin vej. 

Klassisk katastrofe

Regeringen trommer et katastroferåd sammen, og en sindig statsminister (Anneken von der Lippe) holder en overdrevent trigger-happy forsvarsminister (Fridtjov Såheim) i kort snor. 

Da videoen fra gerningsstedet er blevet undersøgt, og gigantiske fodspor observeret, tilkaldes den faglige ekspertise. Ind i den småkaotiske manege træder den selvsikre palæontolog Nora Tidemann. Men har hun bevaret sin barnetro – tror hun stadig på, at trolde eksisterer? 

Bemærk, at vi her har tilføjet et adjektiv i forbindelse med alle filmkaraktererne. Det er ikke tilfældigt, Uthaug og manuskriptforfatteren (Aukan) har været meget bevidste om de karaktertyper, de har skabt, og fulgt ‘katastrofefilmformlerne’ nærmest til punkt og prikke. 

Når det er sagt, har Troll (i modsætning til broderparten af sine mere kendte amerikanske søsterfilm), en fuldstændig uhøjtidelig tilgang, med et legende glimt i øjet formår man at kombinere topmoderne actionsekvenser med ældgamle legender og gespenster. Tilføj et strejf af svidende sarkasme og en god portion sprudlende spænding, og vi har en vinder. 

Homage

Der er ingen tvivl om, at Uthaug har ladet sig inspirere af film som Independence Day, 2012 og Kong: Skull Island. Nogle af scenerne er så gode som en remake (hyldest?) af scener med den store, vrede abe, der bare vil være i fred, men som myndighederne for enhver pris skal skyde på – her personificeret i form af en urtrold af sten og jord i godt 40 meters højde. 

Den mest interessante karakter er gammelfar Tidemann, portrætteret af en af Nordens førende karakterskuespillere, Gard B. Eidsvold (Kærlighedens køtere, Velkommen til Utmark). 

Fuldstændig overbevist om, at trolde eksisterer, og at der er foregået en tusindårig mørklægningsoperation fra myndighedernes side, blev han stemplet som gal og spærret inde. Siden har han boet i fuldstændig ensomhed i en lille bjælkehytte i ødemarken. 

Har han fået en selvsikker datter, så er far selv en skåret over en mere stridbar læst. Eidsvold bringer faktisk kompleksiteten i denne karikerede person frem, og manuskriptet formår at flette en hel række underfundige træk fra traditionel folklore ind i historien – såsom trolde, der lugter kristne mænds blod. 

Det går fuldstændig over gevind, da trolden nærmer sig kongens palads, dets absurde forhistorie og mysteriet afsløres, og vi får kranier i en vild biljagt gennem Oslos gader. Fantastisk sjov, uden at kamme over i det direkte parodiske. 

At filmen også er gennemsyret af special effects på bedste internationale niveau er ikke kun en fjer i hatten til Uthaug, det er også med til at løfte historien og dens autenticitet. Både trolden selv og de mange actionscener er utroligt godt computeranimeret. 

Find popcornene frem!

Filmen er indimellem voldsomt pompøs, men det er med fuldt overlæg; og med det legende manuskript slipper Uthaug afsted med det. Troll er lavet med ét mål for øje: At underholde. 

Og hvor de fleste katastrofefilm er latterligt forudsigelige, formår Troll at trække nogle uventede kaniner op af hatten. 

Her er der kun én ting at gøre: Fyld den største skål med popcorn, skru op for lyden på TV’et, giv naboerne besked, og hyg dig maks med en vred, såret og ensom trold. Troll er blevet et eklatant eksempel på filmeskapisme, når det er bedst! 5 stjerner. 

Troll får premiere på Netflix den 1. december.