Anmeldelse: Upgraded

Det skal siges, at film og serier, der falder ind under den romantiske komediegenre, sjældent er kendetegnet ved deres strålende originalitet, banebrydende plots eller overraskende historier. Når det er sagt, kan man dog godt tillade sig at forvente lidt mere end det, den generiske Upgraded har at byde på.

Prime Video kommer belejligt nok lige i tide til Valentines dag og tager os med på en romantisk rejse om et par, der tilfældigvis mødes på et fly og mod alle odds ender med at falde for hinanden.

Vær dog opmærksom på, at Upgraded ikke har den store interesse i den “umulige” romance mellem kunstlærlingen Ana (Camila Mendes) og den afstumpede rigmand William (Archie Renaux). Gnisterne flyver heller ikke på skærmen, når de to unge bejlere mødes.

Nej, hovedfokus for Christine Lenig (manuskriptforfatter) og instruktør Young er Anas selvrealiseringsrejse, fra ulønnet lærling i den fine kunstverden, på vej til at skabe sin egen karriere.

 

Det begynder med, at den unge Ana, som bor ved foden af bjerget med sin søster og svoger, formår at imponere den benhårde kunsthandler Claire (Maris Tomei, The Wrestler), hvorefter hun bliver bedt om at følge med som tredje assistent i London-afdelingen.

Selvfølgelig lever hun fra hånden til munden, længes efter en karriere og sin egen lejlighed, og hun har en nørdet veninde, Amy. Og selvfølgelig bliver hun kastet hovedkulds ind i kunstverdenens højeste lag, hvor hun møder den ene bitch værre end den anden. Claires to assistenter er som kopier af Askepots onde stedsøstre.

Og Ana ender da også tildels som en Askepot og bliver behandlet derefter. Damerne flyver på business class til Heathrow, mens Ana må tage et senere fly – på økonomiklasse. Efter at have været vidne til den modbydelige behandling, hun får, forbarmer en bookingassistent i JFK sig over hende og giver hende en gratis opgradering (deraf filmens titel!) til business.

På flyveturen over dammen møder hun den sorgløse milliardærarving William (som hun lige har spildt en hel Bloody Mary på). Gennem misforståelser kulminerer samtalen med, at William tror, at hun er chefen for kunsthandlen…

Man behøver ikke at være raketforsker (eller økonom) for at forstå, hvordan det fungerer. De to “onde stedsøstre” gør sig selv til grin gang på gang, mens Ana konstant imponerer og overrasker chefen – godt ledsaget af sine nye kunstkontakter i London, anført af Williams mor, Catherine (Lena Olin).

Persongalleriet er konsekvent stereotypt og stærkt karikeret. Selv Marisa Tomei, som med My Cousin Vinny for første gang beviste, at hun mestrer komediens kunst, ligner her en bleg kopi af Meryl Streep i The Devil Wears Prada. Den bohemeagtige enkemilliardær, i Lena Olins herlige skikkelse, er faktisk den mest interessante person af dem alle, og hun spinder også resten af persongalleriet om sin lillefinger.

Anas klasserejse er fin nok, om end hverken særlig interessant eller overraskende, men Camila Mendes (Riverdale) gør et fint stykke arbejde med at puste charmerende liv i en forudsigelig karakter. Og på trods af et ret generisk manuskript er der nogle af replikkerne, der rammer plet og får os til at smile – men filmen er ikke særlig romantisk.

Charmerende og letbenet humor, men alt for forudsigelig og meget forglemmelig. 3 midt-på-skalen stjerner bliver det til. Se A Star in Born en gang til, hvis dit mål er at komme i Valentinsstemning.

Prime Video-premieren var den 9. februar.