Anmeldelse: Velkommen til Utmark, 1. sæson

Instruktør Dagur Kári og manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson har med Velkommen til Utmark skabt den herligste, særeste, sjoveste, mest rørende og afgjort bedste lokalt producerede HBO Nordic-serie hidtil.

https://youtu.be/fN_lNf_Mrlg

Mere lokalt produceret indhold

Et stadig vigtigere fokusområde for streaming-tjenesterne er lokalt indhold. Netflix har længe ført an på området, men HBO er virkelig begyndt at komme op i omdrejninger med serier som Gösta, Beforeigners og nu det norske (og lidt danske) pletskud Velkommen til Utmark.

Hovedkonkurrenten Netflix har leveret solide nordiske serier som The Rain, Quicksand – Størst af alt, Ragnarok, Kærlighed og anarki og Equinox. Vi kan kun bifalde de internationale streaming-giganters satsning på lokalt indhold med lokale historier og kendte, solide lokale skuespillere.

Og Utmark er i høj grad en lokal historie – som ikke desto mindre bør vinde genklang hos et større, internationalt publikum.

Sære mennesker i et sært miljø

Den anerkendte islandske instruktør Dagur Kári står bag film som Nói albinói, Voksne mennesker og Det gode hjerte (med Paul Dano). Med Velkommen til Utmark har han i den grad perfektioneret sin særegne stil.

Halvvejs inde i episode 1 af den nye HBO-serie sidder vi med en lidt usikker fornemmelse – er det her en fuldstændig overdrevet, karikeret parodi på norske landsbytosser eller noget genuint og ægte? Efter episode 2 er vi frelst!

Historien foregår en lille bygd langt oppe i den nordnorske vildmark, hvor man lever af rensdyr, fårehold, spritsmugling og alfonseri.

Eller som Siri (Blokhus) så rammende beskriver området: “Du ved, hvordan det er heroppe. Altså, man kan ikke være venstreorienteret, man kan ikke være muslim – og man kan i hvert fald ikke være … lesbisk.”

Hovedkonflikten står mellem den triste, alkoholiserede fårebonde Finn (Tobias Santelmann, Exit) og den samiske rensdyrhyrde Bilzi (Hoff). Bilzis hund har i en årrække groft forsynet sig af Finns fåreflok – til ejerens udelte fornøjelse. Det gavner heller ikke ligefrem naboskabet, at Bilzi gennem længere tid har ligget i med Finns kone, den vakre Siri.

Konflikten bryder ud i lyd lue, da Siri flytter ind hos Bilzi med datteren Marin på slæb, og den stakkels Finn kaster sig endnu mere over vodkaflaskerne end nogensinde før. Det hjælper ikke på situationen, at den gennemkorrupte landbetjent Willman (Johnson) er i lommen på Bilzi og nægter at undersøge fåredrabene.

Ægte kærlighed

Danske Kim Fupz Aakeson (Den eneste ene, Vitello) har skrevet et fortræffeligt manuskript, der balancerer hårfint mellem saftig ironi, latterliggørelse og ægte, mellemmenneskelige relationer og personlige tragedier. At han har indgående kendskab til og forståelse af den norske folkesjæl, har han allerede bevist med Hans Petter Moland-filmene En ganske rar mand og Kraftidioten.

De skæve, lidt ynkelige personer virker så ægte og er skrevet med så meget kærlighed, at vi i den grad bliver revet med. Et af seriens ømmeste øjeblikke kommer, da pensionisten og alfonsen Stein (Eidsvold) beder en af sine albanske ludere om at iklæde sig hans afdøde kones tøj og spille hende for en dag – så stort og tungt er savnet.

Blikket for detaljer og for menneskelige svagheder, begær og drifter er altid til stede. Alene det at se den fuldstændig opgivende trækning i Frank Kjosås’ krop – med gagball og fuldt latexkostume – efter at han har fået en tirade fra Stein om, hvor meningsløst hans liv er, er hele abonnementsprisen for HBO værd.

Forviklinger af Coenske dimensioner

Alle personerne har problemer med privatlivet og i større eller mindre grad med indre konflikter og dæmoner – og det kommer der meget humor ud af, idet de gang på gang træffer de helt forkerte valg.

De gør deres bedste med deres skadede personligheder, sårede stolthed og manglende ressourcer for at komme igennem livet og hverdagen. Trist og ofte kulsort, men samtidig forbandet morsomt og indimellem genkendeligt, såsom klassens lidt patetiske tykke dreng, der bare drømmer om at blive set af det modsatte køn.

Deres skavanker og imponerende evne til at gøre en allerede vanskelig situation endnu vanskeligere bringer minder om Coen-brødrenes bedste film, ikke mindst mesterværket Fargo (1996). Der skorter ikke på gode intentioner, men tingene går alligevel ad helvede til. Såsom at folk forsvinder sporløst i den sagnomspundne mose, eller at landbetjenten havner i bundløs spillegæld.

Området har endda sin egen “Log Lady” i form af den rygradsløse landbetjents svigerinde, Dagrunn (Øyen). Det outrerede persongalleri rundes af af Bilzis gammelmor fra helvede, som ikke vil se sin samiske søn “blande blod med en uægte kvinde”.

Imponerende skuespil

Bilzi er en alfahan, eklatant mandschauvinist og narcissist. Han lever officielt af rensdyrhold, men ernærer sig primært ved at sælge russisk smuglersprit. Der er noget forfriskende politisk ukorrekt over denne urmand, der sætter kvinder på plads og plager sin nabo og sin halvbror, mens han (i egne øjne) lever i pagt med naturen. Hele hans liv og hans oppustede selvbillede er knyttet til hans samiske ophav.

Stig Henrik Hoff er som skabt til rollen, idet han med stolthed og stoisk ro spytter eder og forbandelser ud og hævder sin ret. Giv manden en Emmy!

Hans diametrale modsætning er den forsmåede fårebonde Finn, der ser ned i jorden, når nogen taler til ham, og flygter ind i spruttens barmhjertige og ukomplicerede favn, når problemerne tårner sig op.

Den måde, Santelmann gestalter rollen på – der vel er så langt, som man kan komme fra hans flamboyante figur i hitserien Exit – er en gåsehudsfremkaldende fornøjelse. Her er han usikker, ynkelig, akavet og svag, og Santelmann gør den karikerede figur fuldstændig troværdig og helt igennem menneskelig.

Gard B. Eidsvold er altid et sikkert stik, og Marie Blokhus stråler i sin fortolkning af den opgivende Siri, der føler, at hun er fanget i noget, som hun hverken har kontrol over eller formår at komme ud af.

Det skal siges, at det dygtige skuespillerensemble får fremragende hjælp af et superbt manuskript, der leger med ord, udtryk og (hovedsagelig) mandlige floskler samt menneskelige svagheder. Vi tager hatten af for Bilzis peptalk til den fortvivlede Marin, efter at han har givet Siri en på kassen:

“Når det bløde møder det hårde, så må det bløde tilpasse sig. Alt i naturen har fundet sin plads. Sådan er det også med din mor og mig. Vi er lige begyndt at finde vores pladser. Vi er ved at finde ud af, hvad der er hårdt, og hvad der er blødt. Og så bliver der fred i huset.”

Fordommene florerer – mod dumme finske spritsmuglere, stivnakkede og racistiske samer, homoseksuelle, politimænd, demente, naive kristne, arrogante og uvidende søringer (dvs. folk fra den sydlige del af Norge) og bønder, der foretrækker ludere, fordi de er meget mere “uproblematiske”. Intet er helligt – og gudskelov for det i disse krænkelsesparate tider!

 

En outreret klassiker

Fotograferingen ved Andreas Johannessen er forførende og intim, og det samme er lyssætningen, ligesom der er en unik sans for detaljer i rekvisitterne. Det er som at blive hensat til 1960’erne og et sted, hvor tiden bogstavelig talt er gået i stå – både samfundsmæssigt og  menneskeligt.

Hvad angår produktionen, byder serien dog på nogle lidt uforståelige kiksere. Vi ved ikke, om det skyldes corona-restriktioner under indspilningen, men det er – i hvert fald for en nordmand – tydeligt, at optagelserne (som alle sammen burde være fra Finnmark) er foregået vidt forskellige steder, nogle af dem langt fra Nordnorges barske natur. Og blandingen af dialekter er vel lige i overkanten for en lille udkants-udørk?

Velkommen til Utmark bliver markedsført som en komedieserie, men det er lidt forkert; serien er i langt højere grad et rendyrket drama. Omend du garanteret vil elske de excentriske personer, de herlige dialoger og den befriende originale og ofte absurde humor.

Vi kan allerede her i april fastslå, at HBO har givet os en solid kandidat til årets bedste serie. Afgjort en over-the-top karikatur af Udkants-Norge og dets særegne indbyggere, men også et varmt, skævt blik på særdeles charmerende, politisk ukorrekte personer og begivenheder. Seks stjerner.

Anmelderen har med fornøjelse set hele 1. sæson af serien, der har premiere på HBO Nordic den 18. april og består af otte episoder.