Hvem styrede egentlig verdens eneste supermagt under George W. Bushs otte år i Det Hvide Hus? Historikere, samfundsforskere og journalister hævder relativt samstemmende, at manden, der trak trådene, var vicepræsident Dick Cheney.
Som tidligere forsvarsminister i farmands regering lykkedes det Cheney at indynde sig hos den unge George W., da sidstnævnte skulle vælge sin “running mate” op til præsidentvalget i 2000. Knap otte måneder efter at USA’s 45. præsident tiltrådte, kom en armada af fundamentalistiske muslimer (fra Saudi-Arabien) som bekendt flyvende ind over Manhattan, og Cheney så sit snit til at iværksætte sin krig mod terror (“You’re either with us or against us!”).
Instruktør Adam McKay giver os et decideret karaktermord på den i dag 78-årige Cheney i en film, hvor en næsten uigenkendelig Christian Bale brillerer som den magtglade, ærkekonservative mørkemand, der godkendte aflytning af amerikanske borgere og tortur af terrormistænkte. Begivenheder, som det de facto er kendt, at Cheney stod bag – og mere til – men McKay ødelægger historien ved at male med en så bred og unuanceret pensel, at det nærmer sig en parodi snarere end et biografisk drama.
Magtbegæret forsøges forklaret gennem hans ambitiøse kone (Adams), men vi kommer aldrig ind under huden på hovedpersonen, som forbliver en karikeret papfigur. Det er kun i hans forhold til sin lesbiske datter, at vi aner konturerne af et ægte menneske. Så er Bush Jr. langt mere troværdig som lettere naiv og godtroende farsdreng, glimrende portrætteret af Sam Rockwell.
Det mest interessante ved Vice er den historiske fremstilling af en af USA’s mægtigste vicepræsidenter, en mand med en skjult dagsorden og et umætteligt magtbegær. Desværre drukner fakta i tendentiøs krydsklipning og decideret propaganda fra instruktøren/manusforfatterens side. Tre stjerner.
