TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: X-Men: Apocalypse 3D

Krig og kaos blandt mutanterne

Apocalypse er Bryan Singers tredje X-Men-film, men tidens tand begynder at tære på mutanterne.

Af / 10/01/2017 - 06:00
X-Men: Apocalypse 3D
Tor Aavatsmark

Singer stod bag de to første X-Men-film og blev genindsat i instruktørstolen, da franchisen skulle rebootes. Det resulterede i den meget friske og seværdige film X-Men: Days of Future Past fra 2014. Historien om de “unge” X-Men fortsætter i Apocalypse, men det virker, som om citronen er ved at løbe tør for saft, for det her er langt under, hvad vi havde forventet.

Kort fortalt drejer historien sig denne gang om genopstandelsen af selve ur-mutanten, der angiveligt styrede det gamle Egypten omkring 3600 f.Kr. Det gik mildt sagt ikke så godt, og efter nogle årtusinders dvale stiger En Sabah Nur (Isaacs) op til overfladen igen og vil bogstavelig talt udrense menneskeheden for at begynde på en frisk. Hvem kan nu redde Jorden?

Jo, det er selvfølgelig vores kære X-venner under ledelse af professor Xavier (McAvoy), der skal redde dagen. Problemerne eskalerer for alvor, da En Sabah Nur allierer sig med andre mutanter og endda får Magneto (Fassbender) over på sin side. Der lægges med andre ord igen op til en stjernekollision!

Teknisk set er det en meget gennemført – og dyr – produktion, og skuespillerne præsterer generelt godt. Derimod halter det vældigt på manuskriptfronten; historien er simpelthen meget lidt engagerende og alt for forudsigelig.

Figuren En Sabah Nur bliver nærmest en parodi på stereotype mumie/farao-bad guys, som vi tidligere har set i bl.a. The Mummy og senest i den forfærdelige Gods of Egypt. En helt igennem kedelig, ukarismatisk og lejlighedsvis parodisk superskurk.

Annonce

Den eneste person, der faktisk udvikler sig og fremstår som mere end en tom skal, er Fassbenders Magneto. Vi får hans tragiske baggrundshistorie og forklaringen på, hvorfor han vendte sig mod “The Dark Side”. Også Jennifer Lawrence som Mystique har noget ægte og fascinerende over sig, men potentialet udnyttes alt for dårligt i et plot, der mest af alt fokuserer på spektakulære (og efterhånden udmattende) CGI-effekter og actionscener.

Filmen er, trods befriende komiske indslag, alt for prætentiøs og alvorstung – og det med et stof, der er fjerlet og alt andet end komplekst. Historien er sat i de udknaldede 80’ere, hvilket udnyttes alt for lidt og for dårligt. Tværtimod bliver de små forsøg herpå nærmest ufrivilligt corny og platte.

IH7A0761.CR2 BL5U4674.CR2 HW7A6286.CR2 IH7A4214.CR2 HW7A5147.CR2 HW7A5147.CR2 X-Men - Apocalypse_2
<
>
X-Men: Apocalypse 3D

Desuden er filmen med næsten to en halv times spilletid alt for lang. Nej, heftige actionsekvenser og blændende CGI er ikke længere nok til at bære en film alene. Denne omgang X-Men holder ikke til mere end tre stjerner. For vores skyld kan de godt lukke franchisen nu.

Den tekniske kvalitet er der bestemt ikke noget at udsætte på! Lydsporet (dts-MA 5.1) leverer både dybe og højlydte smæld såvel som sober dialog med fynd og præcision. Billedkvaliteten på 4K-disken er fremragende med et utroligt detaljeniveau og særdeles naturtro og skarpe farver. Bonusmaterialet byder på nogle udeladte og udvidede scener (ikke lige det, vi havde mest brug for!), bloopers, stills, kommentarspor med Singer og en brugbar bag-om-filmen.

Karakter
X-Men: Apocalypse 3D

Fakta:

  • 4K UHD Blu-ray
  • Release: 20. oktober 2016
  • Instruktion: Bryan Singer
  • Med: James McAvoy, Michael Fassbender, Jennifer Lawrence, Nicholas Hoult, Oscar Isaac, Rose Byrne, Sophie Turner
  • Genre: Action
  • Land: USA
  • År: 2016
  • Tid: 2:24 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *