Anmeldelse: Y: The Last Man, 1. sæson

Disney+ fortsætter med at tilbyde stadig flere nye film og serier til et mere voksent publikum under paraplyen Star. Y: The Last Man er et af de nye tilbud på streaming-tjenestens omfattende efterårsmenu, som vi afgjort har haft de største forventninger til.

Gennem årene har vi set utallige versioner af en postapokalyptisk verden i film og serier, men måske ikke så dyster som i Y: The Last Man, der er baseret på en DC-tegneserie af Brian K. Vaughan og Pia Guerra.

 

Vi befinder os i nutidens USA, hvor det politiske klima er præget af mistillid og manglende samarbejde mellem de to store partier (lyder det bekendt?). Den mandlige præsident arbejder på at “rydde op” i intern terrorisme – men så går hele verden pludselig ad helvede til!

Af en eller anden fuldstændig uforklarlig grund dør alle levende væsner på Jorden, der har et Y-kromosom, altså alle af hankøn. Der er kun to undtagelser: Den nye præsidents søn Yorick (Schnetzer) og hans kæleabe (!).

Efter præsidentens død og en række andre dødsfald i administrationen og den øverste amerikanske topledelse er det senator Jennifer Brown (Lane), der står forrest i “arvefølgen” til præsidentembedet. Hun må tackle en helt ny hverdag, hvor det meste af landets ekspertise er six feet under, økonomien og samfundsstrukturen er i krise, en chokeret og desperat befolkning er i oprør, og den politiske opposition fremmer sin egen, konservative dagsorden.

Det bliver ikke lettere, da hendes eneste søn helt uventet dukker op i live! Hvordan vil befolkningen – og konspirationsteoretikerne – reagere, hvis det kommer offentligheden for øre, at verdens eneste overlevende mand er den nye præsidents søn?!

Eliza Clarke (manuskript) og Louise Friedberg (instruktion) har skabt en dystopisk fremtidsfabel, hvor civilisationen, som vi kender den, forvitrer fuldstændig på få minutter. Hele samfundsmaskineriet bryder grundlæggende sammen, da halvdelen af menneskeheden kradser af, kraftværkerne holder op med at fungere, fly styrter til jorden, lovløshed råder, og magtapparatet tvinges i knæ.

New Yorks gader er fulde af kaos, smadrede biler og lig i forskellige grader af forrådnelse. Den nye administration flygter fra Det Hvide Hus og barrikaderer sig i en mere sikker bygning. Omgivet af en rasende pøbel og med intern opposition står præsident Brown over for en umulig opgave – der ikke bliver lettere, da en anden gør krav på præsidentembedet.

Den uhyggelige stemning er til at tage og føle på i Y: The Last Man. Da samfundsinstitutionerne bryder sammen, vender menneskeheden tilbage til sine mest primitive instinkter, hvor enhver er sig selv nærmest, og det bliver alles kamp mod alle.

Midt i dette kaos forsøger præsidentens to børn, Hero (Thirlby) og Yorick, at navigere. Præsidenten selv sætter sin lid til, at den nyligt hvervede Secret Service-agent “Agent 355” (Romance) vil sørge for hende og hendes families sikkerhed. Men hvem tager den mystiske agent egentlig ordrer fra?

Y: The Last Man trækker veksler på postapokalyptiske klassikere som The Road, Blade Runner og ikke mindst 28 Days Later. Derudover kan vi drage dystre paralleller til vores egen tid, med nedlukkede samfund og en usynlig fjende, der truer med at tage livet af os.

Præcis hvad der har slået alle af hankøn ihjel, er uvist, men der spekuleres i en slags pest. Nu står hele menneskehedens fremtid på randen af afgrunden – uden mænd, ingen reproduktion. Og det gør Yorick til verdens mest eftertragtede menneske.

Tegneserien udkom tilbage i 2002, men tidsånden anno 2021 har transkønnede og kønsopererede mænd også overlevet apokalypsen. Det er kun individer med Y-kromosom, der er bukket under. Hvilket bidrager til nogle fascinerende refleksioner over begrebet køn.

Pressen har kun fået adgang til de tre første afsnit (af i alt ti) fra 1. sæson, så vi har kun set “starten” på dramaet. Men det, vi har set, lover godt for en spændende og intrikat fortsættelse. At serien er en tand mere dyster og mindre humoristisk end den tegneserie, den er baseret på, ser vi kun som et plus.

Næsten enhver film/serie med Diane Lane er en nydelse, og heller ikke denne gang skuffer legenden, men den mest interessante figur er faktisk den enigmatiske Agent 355. Ashley Romans gør en imponerende indsats som den komplekse agent, der tydeligvis har flere dagsordener.

Langt mindre kompleks, på grænsen til parodi, er ekspræsidentens datter (Tamblyn) og hendes klan af loyalister. Her er serieskaberne desværre faldet for en for letkøbt, populistisk løsning.

Hovedpersonen selv, Yorick, som man skulle tro havde hovedrollen, er egentlig en ret uinteressant figur – bortset fra det faktum, at han er den eneste overlevende mand. Hans lidt patetiske liv som “den nye Houdini” giver ham hverken den nødvendige drivkraft i livet eller en dybere mening med tilværelsen.

Selve samfundets kollaps er lige lovlig dramatiseret og overdrevet, og menneskeheden kastes nærmest tilbage til stenalderen på ingen tid. Desuden kunne vi godt have tænkt os et lidt hurtigere tempo og mere actionpræg i en serie med en så dramatisk narrativ. Det mest interessante her er, hvordan mennesker opfører sig i mødet med eksistentielle kriser, hvor urininstinkterne sætter ind. Fire stærke stjerner til en serie, som vi ser frem til fortsættelsen af.

De første tre afsnit af Y: The Last Man kan streames på Disney+ fra den 22. september. Derefter kommer der et nyt afsnit hver uge.