Apple Spatial Audio er her, vi har prøvet det og er delvis begejstrede

Rumtilpasset lyd er egentlig det samme som surround-sound, men man behøver ikke at fylde stuen med højttalere, for at det fungerer.

I hvert fald ikke ifølge Apple, der lancerede rumtilpasset lyd – Spatial Audio – for et par uger siden. Man kan klare sig med en iPhone og et par AirPods Pro, og så er det bare at vælge og vrage blandt musik med Spatial Audio. Hvis man vel at mærke er Apple Music-bruger.

For Spatial Audio understøttes ikke af Spotify, Tidal eller Qobuz, i hvert fald ikke foreløbig, og indtil videre er det kun en brøkdel af musikkataloget i Apple Music, der er tilgængeligt i Spatial Audio. Som egentlig er baseret på Dolby Atmos – Apple har bare sat deres eget navn på.

Spatial Audio – eller Dolby Atmos – understøttes også, hvis man ser film eller TV-serier. Hvis man vel at mærke er inde i Apple-universet med iPhone, iPad eller Apple TV 4K og har enten AirPods Pro, AirPods Max eller et par nyere hørepropper eller hovedtelefoner fra Beats med H1- eller W1-chip.

Den 3D-effekt, man kan få med et par AirPods Max og en iPad, er ganske besnærende, men jeg er ikke sikker på, at jeg køber Apples argument om, at det er det største, der er sket siden stereo.

Hvis man f.eks. afspiller en stereoindspilning (som de fleste i Apple Music faktisk er), fungerer det som regel glimrende på ét par højttalere i et rum. Man har ikke brug for flere højttalere eller surround for at få en troværdig 3D-effekt. Lyden breder sig i rummet, og stereoeffekten skaber et lydbillede, der er realistisk nok til, at man føler, at man står midt på gulvet i en lille koncertsal.

Surround-lyd i to kanaler

Musik indspillet i ægte surround fungerer anderledes. Så er der brugt flere mikrofoner til at optage både de udøvende og i nogle tilfælde noget af akustikken, som siden mikses ned til flerkanalslyd. Som så skal afspilles i surround med flere højttalere, og så kommer musikken fra alle sider i et 360 graders lydbillede.

Det er kompliceret både at optage, mikse og få til at fungere under afspilning. Grammy-vindende Morten Lindberg fra det norske pladeselskab 2L er omtrent den eneste, der behersker det til fulde, og 2L’s indspilninger i surround er en oplevelse, som man sjældent hører magen til.

Men for Apple er det for kompliceret. Man kan ikke tilbyde 12 kanals lyd til Apple-brugere, heller ikke Android-brugere, for den sags skyld. Men hvis man i stedet kan tilbyde en ny lydoplevelse til det udstyr, som de fleste har, altså en mobiltelefon og et par hovedtelefoner, er markedet mange gange større.

Less is more (nogle gange)

Uden sammenligning i øvrigt, men der er en grund til, at der næsten ikke sælges pakker med surround-højttalere længere. De fleste foretrækker en soundbar, gerne med Dolby Atmos for at få lidt surround-effekt på film og TV-serier.

Det er netop her, Spatial Audio med Dolby Atmos på Apple-enheder kommer ind i billedet. Eller rettere sagt: Det er her, det “nye” lydformat virkelig kommer til sin ret.

Vælg en TV-serie som The Underground Railroad på Amazon Prime eller Loki på Disney+ og prøv selv. Slå Dolby Atmos fra i indstillingerne, afspil en scene, sæt den på pause, slå Dolby Atmos til og se scenen igen.

Det fungerer især godt på film og TV-serier, der er optaget med Dolby Atmos. Så vokser lydbilledet i alle retninger, og det er forbløffende, hvor effektivt det er, når man hører lyde bagfra, foran og over én i et par stereohovedtelefoner.

De dramatiske effekter på et godt mikset film-soundtrack forstærkes med Dolby Atmos og trækker dig ind i handlingen på en måde, som stereolyd i et par hovedtelefoner ikke kommer i nærheden af.

Spatial Audio på musik

Men med musik er det anderledes.

Måske er det bare, fordi jeg er vant til, at musik er indspillet og mikset i stereo. Eller det kan være, at Spatial Audio ikke er modent nok endnu. For jeg kan gå med til, at musik i Spatial Audio giver en helt anden oplevelse end at høre det i stereo. Men bedre? Det tvivler jeg på.

Hvis man indspiller og mikser musikken i 3D, Spatial Audio eller Dolby Atmos, kan jeg uden tvivl overtales til at høre musik i et par AirPods Max med Spatial Audio. Men på de musikstykker, jeg hørte, som oprindelig var indspillet i stereo, blev oplevelsen dårligere. Dynamikken blev dæmpet, guitarer forsvandt bagud i lydbilledet, og vokalen kom fra alle sider og ikke midt i, som man er vant til.

3D-effekten var dog til stede, men musikken blev mere dynamisk, bedre fokuseret og gengivet med større detaljerigdom i stereo.

Spatial Audio i studiet

Hvis Apple skal lykkes med at gøre Spatial Audio til den lydoplevelse, som de håber vil fange flere forbrugere, så tror jeg, at det vil hjælpe at starte i studiet. Først da vil folk se pointen.

For det eksempel, Apple har brugt med Marvin Gayes “What’s Going On” – fra mono til stereo til Spatial Audio – er ikke nær godt nok til at overbevise mig om, at Spatial Audio har en fremtid. I hvert fald ikke på bagkataloget i Apple Music.

Jeg må indrømme, at jeg syntes, Spatial Audio fungerede bedre på Gustav Holts The Planets end på Billy Eilishs “Bury a Friend”, så Spatial Audio kan være effektivt på musik.

Men foreløbig er det allerbedst på film.