c-base

Under Berlins centrum gemmer undergrunden på vraget af en 4,5 milliarder år gammel rumstation. De første rester blev fundet nær Alexanderplatz i 1995, og en almennyttig forening, c-base e.V., blev grundlagt med det erklærede formål at udforske og muligvis rekonstruere dette unikke arvestykke fra en fjern fortid. Eller rettere … en fjern fremtid!

Der er gået over 20 år, siden rumstationen blev fundet, og siden dengang har en gruppe frivillige fra kunstens, videnskabens og teknologiens verden arbejdet ufortrødent på at vriste hemmeligheder ud af det utal af vragdele, som ligger begravet under byen. Navnet “c-base” stammer fra et af de allerførste artefakter, der blev fundet tilbage i 1995. Herpå stod skrevet med tydeligt læsbare bogstaver fra vores eget alfabet: “c-base project – be future compatible”.

Tilbage til fortiden

Yderligere studier af de logbøger, som blev fundet i den først opdagede vragdel, afslørede mere information, og dermed tegnede der sig langsomt, men sikkert et billede af rumstationens historie og skæbne. c-base bliver bygget på Jorden af en avanceret menneskerace knap 4,5 milliarder år ude i fremtiden, og rumstationens formål er terraforming af andre planeter.

Men idet den gigantiske konstruktion skal af sted på sin lange rejse mellem stjernerne for at finde et nyt hjem til menneskeheden, sker der en fejl. Den rum-tid-reaktion, som skal sende c-base langt væk fra Jorden, folder tiden i stedet for at folde rummet, hvilket sender det enorme fartøj 4,5 milliarder år tilbage i tiden til en forhistorisk version af jordkloden.

c-base forlader altså aldrig sit kredsløb om Jorden, men ender i stedet med at styrte ned til overfladen et par hundrede tusind år før vor tid og senere blive begravet i muldjorden det sted, hvor Tysklands hovedstad Berlin står i dag.

Antennen står på Alexanderplatz

Kun få elementer af rumstationen c-base kan i dag ses med det blotte øje – herunder den store antenne, som de fleste mennesker fejlagtigt kender som fjernsynstårnet på Berlins Alexanderplatz. I virkeligheden er antennens formål modtagelse og filtrering af beskeder fra den transgalaktiske baggrundsstøj!

En anden del af rumstationen, som er i brug i dag, er den såkaldte multimodulstation, der befinder sig i Berlin Mitte omtrent en kilometer fra Alexanderplatz og huser c-base-foreningens mødested. Modulstationen er camoufleret som lokaler i to etager (stueplan og kælder), hvoraf en del af tilgængelige for alle, mens et område i kælderen er reserveret til foreningens medlemmer.

På rundtur i c-base

Formanden for foreningen c-base e.V. hedder Wulf Cuolmann. Han var så venlig at give en guidet tour af c-base-lokalerne til Lyd & Billedes udsendte:

Slusen

En slags tunnel af metallisk materiale. Belysningen er blålig og kommer både fra oven og fra neden. I højre væg er indbygget en terminal, hvor man kan registrere sig, når man ankommer til basen, fortæller Wulf:

“Når du kommer ind, kan du lægge din hånd her på scanneren. Så bliver du gennemanalyseret, og afhængigt af om computeren allerede kender dig, bliver du registreret som ankommet i alle basens systemer.”

Baren

Her ligner c-base mest af alt en højskole eller en studentercafé med en lille bar, et bordtennisbord og bløde stole i hjørnerne. Opsigt vækker dog en stor automat, hvor man kan købe øl, når der ikke er personale i baren, samt en række gamle arkademaskiner med klassiske computerspil, som man kan spille gratis. Wulf fortæller:

“Her har vi replikatoren. Den kender du, hvis du har set Star Trek. Her kan man trække mad, hvis man er sulten, og medlemmerne kan udnytte deres medlemsfordel, nemlig billigere øl, ved at taste deres brugerkode her på panelet. Og vi har rekonstrueret disse gamle spillemaskiner, som man kan bruge uden at betale for det. Penge er overvurderet, synes vi.”

Herretoilettet

Et helt almindeligt offentligt toilet med båse og pissoir. Og dog … Wulf fortæller om den grønne og slangelignende alien, som breder sig under loftet:

“Her er den eneste levende enhed i stationen. Det er den såkaldte symbiont, der ernærer sig af menneskelige affaldsprodukter, som den omdanner til energi. Således forsyner den hele rumstationen med strøm.”

Soundlab

Et klassisk lydstudie, der både bruges som øvelokale og til optagelse af internetradioudsendelser, forklarer Wulf.

“Man kan lugte, at rummet her tidligere var meget fugtigt. Det har vi måttet tørlægge. Nu bruger vi det som lydlaboratorium for alt, hvad der har med akustik at gøre.”

Members only

Indgangen til det område, som kun er for medlemmer, er endnu en sluselignende gang, og før vi går igennem, trykker Wulf på en knap, som får en alarm til lyde med ordene “Alien Alarm, Alien Alarm, Alien Alarm”. Formanden forklarer:

“Alle er hjerteligt velkommen, men vi har ikke så meget lyst til, at vildt fremmede render rundt hernede alene. I den offentlige del af basen har vi ikke så meget følsom infrastruktur, og mange medlemmer har også deres computer stående hernede.”

Medlemsområdet bød bl.a. på et robotlaboratorium, et helt almindeligt værksted, bestyrelsens kontor og så en slags stue, hvor medlemmerne sad med deres computere, mens der blev programmeret og gamet på livet løs.

Ud over de omtalte lokationer byder c-base også på et bibliotek fyldt med analoge bøger og en bogscanner, som aktive medlemmer langsomt, men sikkert bruger til at digitalisere samlingen. Derudover kan man også leje sig ind i et seminarrum med plads til 25 mennesker.