Julegavetips: Analoge spejlreflekskameraer

Hvem skulle have troet, at analoge kameraer ville få en renæssance? Digitale kameraer er så meget nemmere at bruge, og man skal ikke betale for fremkaldelse af film. Desuden tager alle billeder med deres mobiltelefoner, ikke?

Men sandheden er, at flere og flere har fået øjnene op for analog fotografering, der sælges film som aldrig før, og der er igen efterspørgsel efter gamle kameraer. DSLR’er, som var populære i 70’erne og 80’erne, er blevet så populære, at priserne er begyndt at stige.

They don’t make them anymore, som man siger, og den stigende efterspørgsel har betydet, at et godt kamera, som før kostede et par hundrede kroner på brugtmarkedet, nu sælges for tusindvis af kroner. Kendte mærker som Canon, Nikon, Pentax og Olympus, men også Minolta, Konica, Contax og Leica, er blevet lettere at finde end tidligere, og udvalget er stadig relativt stort.

Så det er ikke svært at finde et brugt kamera, men det kan være en udfordring at vælge det rigtige.

Guide til brugtmarkedet:

Hvad du skal tænke på, før du køber

Et par enkle tips, før du handler, og det gælder uanset mærke: Selv om din kammerat ser slidt ud med falmet og afskallet lak, kan den være i god stand. Hvis det er muligt, så tjek kameraets servicehistorik. Hvis der er en relativt ny kvittering for den seneste service, er du sikker.

Undersøg alle funktioner, åbn bagdækslet, tjek, at pakningerne er intakte, og tjek, at søgeren ikke er tilsmudset. Tjek blænderingen og fokus. Du skal kunne se, at lysmåleren fungerer, når du drejer på blænderingen og lukkertidshjulet.

Test lukkerhastigheden, helst med film, hvis det er muligt, og spol tilbage. Tjek, at tælleren bevæger sig, når du spoler filmen frem. Åbn bagdækslet (uden film), indstil kameraet på B, og kontroller, at lukkeren (gardin eller lameller) forbliver helt åben, når du trykker på udløseren.

Hvis kameraet har en motoriseret lukker, enten indbygget eller med en separat motor, skal du kontrollere, at alt går glat, når du holder udløseren nede og tager kontinuerlige billeder.

Før du finder et passende kamera, skal du tænke over dit budget, hvilke funktioner du ikke kan undvære, og om du har brug for mere end et eller to objektiver.

Vores anbefalinger her handler udelukkende om spejlreflekskameraer med manuel fokus, fordi der er mange af dem, og de er nemme at finde.

Budgetklassen

Hvis du har et par hundrede kroner til overs eller kan strække dit budget lidt over et firecifret beløb, er der masser af kameraer at vælge imellem. Nogle af de kameraer, der både er lette at finde brugte og meget gode, er Minolta XG-1, Canon AE-1, AV-1, Pentax ME, MX, MV, Olympus OM-1, OM-10 – og Nikon FG-20 samt Nikon EM på billedet nedenfor.

Ligesom de andre på denne liste er Nikon-kameraet supernemt at bruge. Sigt, fokuser, indstil din foretrukne blændeværdi, og klik! Perfekt til begynderen. Det smukke ved Nikon EM er, at det kan bruge det store udvalg af Nikon-objektiver med manuel fokus, ikke kun serie E-objektiverne, som er lavet specielt til kameraet.

Fun fact:
Nikon EM blev designet hos Giugiaro i Italien, som også har designet en række sportsvogne.

Det samme kamera i flere versioner:

Minolta XG-1 findes i flere versioner, men XG-1 er den europæiske og den nemmeste at finde. En senere version kaldet XG-M blev også solgt i en periode. Canon AE-1 blev senere introduceret som AE-1 Program, som introducerede fuld auto ud over blændeprioritet. Pentax ME Super er en udgave med manuel eksponeringskontrol.

Premium-klassen

To ting kendetegner de lidt dyrere kameraer fra 70’erne, 80’erne og 90’erne: Flere funktioner og udvidede muligheder. Herunder tilbehør som f.eks. motorfremtræk. De samme producenter bruges også i denne klasse. Her starter priserne i det lave firecifrede område, op til et par tusinde for et meget flot eksemplar.

I samme rækkefølge som ovenfor blev Minolta X-700 med fuldautomatisk og manuel styring årets kamera i 1981. Der findes tilbehør som motoriseret fremtræk, blitz og bagstykker, som blev lavet specielt til X-700. Canon AE-1 Program, som er nævnt ovenfor, er også en god mulighed. Det samme gælder Pentax ME Super, Olympus OM-2, OM-40 Program, og Nikon FE, FE2 samt FM og FM2

Sidstnævnte er et helt manuelt kamera med en elektronisk lysmåler, bygget som en tank og med en mekanisk lukker, der fungerer, selv om batteriet er dødt.

Fun fact:
Olympus’ første spejlreflekskamera blev kaldt M-1, men Leica, som producerede kameraer under M-navnet (M3, M4 osv.), protesterede, og Olympus ændrede det til OM-1. OM bruges den dag i dag.

Det samme kamera i flere versioner:

Minolta X-700 blev lanceret i en udgave uden programautomatik kaldet X-500. Pentax ME F var en autofokusversion med en særlig AF 35-70mm f2.8 zoom monteret. Olympus OM-2SP er en modificeret OM-2(N) med spotmåling ved manuel eksponering, og programautomatik..

High-end-klassen

For en god ordens skyld: Det er usandsynligt, at du vil opleve, at billedkvaliteten bliver bedre med et dyrere kamera. Men de kan være mere tilfredsstillende at fotografere med, og nogle af dem har lidt flere funktioner, som nogle vil sætte pris på, men som andre ikke har brug for. I denne klasse kan du forvente at betale alt fra 1.500 til 8.000 kroner eller mere, afhængigt af mærke, model og stand, og nogle af de bedste kameraer i denne klasse er disse:

Canon A-1 og F-1n er to meget forskellige kameraer. Førstnævnte er et avanceret kamera med programautomatik og flere funktioner, mens sidstnævnte er Canons professionelle kamera, der er endnu mere robust bygget og med automatisk lukker.

Nikon FA og FA2 er Nikons nærmeste konkurrent til A-1, med programautomatik, og var Nikons mest avancerede kameraer i midten af 80’erne. Nikon F3 og F3 hp var Nikons professionelle modeller i denne klasse med næsten ingen automatik bortset fra lukkerautomatik. Og som alle Nikons professionelle modeller er det bygget til at holde.

Der er ikke mange alternativer i denne klasse fra andre producenter, men Leicas R-serie og Contax RTS III, Contax S2 og Pentax LX er alle tilgængelige på brugtmarkedet, men især Leica har en tendens til at koste meget mere end et Nikon-kamera.

Fun fact:
Canon lavede F-1n High Speed til et udvalg af sportsfotografer til de olympiske lege i Los Angeles i 1984, og det var dengang det hurtigste spejlreflekskamera med 14 billeder i sekundet ved maksimal hastighed. En ganske imponerende hastighed for et analogt og mekanisk kamera.

Det samme kamera i flere versioner:

Nikons professionelle kameraer kom efterhånden i mange versioner, bl.a. 19 kameraer bygget til NASA med 250-billeders bagside. Nogle af dem er stadig i kredsløb om jorden.

De bedste objektiver at begynde med

Da vi taler om kameraer i 35 mm filmformat, er der ingen beskæring, når man sætter et objektiv på. En 50 mm er og bliver 50 mm på et analogt spejlreflekskamera.

50 mm er også det letteste at finde. Alle kameraproducenter har en kompakt 50 mm med lysstyrke i området f1,2 til f2,8. Den mest almindelige er en 50 mm f1,8 (1,7 hvis det er en Minolta Rokkor) eller en med f2,0.

Det er også det mest alsidige objektiv, der koster lidt og dækker en bred vifte af anvendelser. Den mest almindelige brændvidde for et vidvinkelobjektiv plejede at være 28 mm, og der findes mange forskellige objektiver. 35 mm, 135 mm og 200 mm er også nemme at finde hos de fleste kameraproducenter, og der findes 35-70 mm zoom, 70-200 mm og kraftigere teleobjektiver.

Tredjepartsproducenter som Vivitar, Soligor, Tokina og Tamron er også værd at overveje. De plejer at være billige, og zoomobjektiverne er ofte meget billige, da de fleste af dem har moderat lysstyrke og kvalitet.

Et startsæt kan bestå af et kamerahus, et 28mm f2.8, et 50mm 1.8 og et kort teleobjektiv som et 135mm. Men som nævnt er 50 mm et godt sted at starte.

*Denne artikel blev oprindeligt udgivet som en guide til analoge kameraer i 2021.