Forestil dig en verden uden strøm og internet. Hvor stor en del af dit liv og dit hjem ville stoppe med at fungere? Højst sandsynligt mere end for de fleste andre mennesker.
Her på L&B Home skriver vi dagligt om elbiler og Smart Home-produkter, men uden strøm og internet fungerer ingen af delene. Eller gør de? Her guider vi dig til tre produkter og to digitale servicer, der kan redde dit tech-liv, hvis katastrofen indtræffer.
Kommunikation
Mobiltelefonerne fungerer ikke, for mobil- og internettet er nede, og ingen i familien har lært morsealfabetet eller at telegrafere. Hvordan vil du kommunikere med dine nærmeste?
Løsningen er walkie-talkies. De bruger minimalt med strøm, fungerer off grid, fordi de udnytter radiofrekvensteknologi fremfor mobilnettet, og så er de forholdsvist billige. Og nej, vi taler ikke om børnenes walkier med tegneseriefigurer på, men seriøse devices, som er bygget til at kunne fungere under ekstreme forhold.
Et godt bud er Motorola Talkabout Extreme T82, som har en rækkevidde på 10 km og kan benytte 16 kanaler og 121 privatkoder. Det betyder, at dine samtaler forbliver mellem dig og dine familiemedlemmer. Walkien har sågar en indbygget LED-lygte.
Transport
Benzinbilerne kører stadig rundt i gaderne, men din elbil holder ubehjælpsomt stille, for batteriet er på nul procent, og hvad stiller man så op?
Gennem flere år har man eksperimenteret med at bygge solpaneler til elbiler, men af flere praktiske årsager har ingen knækket koden til at skabe den selvforsynende elbil ad den vej. Nu har firmaet GoSun måske fundet en løsning.
Firmaet har skabt et solpaneltæppe, som monteres på bilens tag på en tagbagagebærer. Når bilen holder parkeret, foldes ‘tæppet’ ud i hele bilens længde, og bilen kan lades op med en effekt på op til 1.200 watt. Ifølge producenten kan solpanelet lade op til 48 km om dagen, afhængigt af bilens udnyttelse af strømmen.
GoSuns EV Solar Charger er endnu ikke i produktion, men forventes at blive leveret i 2025 og bliver netop nu solgt til en særlig early bird-pris.
Opladning
Myndighederne anbefaler, at man anskaffer sig en powerbank, men for tech-nørder som os dækker en almindelig powerbank slet ikke behovet.
Løsningen er dit eget lille elværk, som ikke bare kan holde, men også producere strøm. I foråret 2024 fik Jackery Explorer 300 Plus fem stjerner i nærværende publikation. Producenten satser dog ikke længere på det skandinaviske marked, men det gør Ecoflow til gengæld med en hel række af kraftstationer. Tag for eksempel et kig på Ecoflow River Max 2, som kan rumme 500 kW og levere strøm til ni enheder af gangen.
Ikke alene kan disse forvoksede powerbanks oplade din smartphone massevis af gange. Du kan også tilslutte et almindeligt strømstik til dem og dermed få strøm til alverdens andre produkter i dit hjem.
Køber du et solcellepanel (sælges som ekstraudstyr), kan kraftstationerne oplade sig selv, så længe solen ellers skinner.
Bemærk, at producenterne har tilsvarende både større og mindre alternativer, så det er muligt at vælge en størrelse, som matcher ens behov og økonomi.
Internettet offline
Ovenstående produkter holder liv i dine devices, men overvej så, hvor mange oplysninger, du dagligt finder eller gemmer på nettet. Dette findes der også løsninger til.
Den ene hedder Kiwix, og den er en offlinebrowser. Med Kiwix kan du nemlig browse i hjemmesider, du allerede har downloadet. Browseren fungerer på langt de fleste styresystemer, inklusive Android, iOS, macOS, Windows og Linux, så med den installeret kan du næsten bevæge dig frit omkring på nettet. I hvert fald på sider, som du allerede har besøgt tidligere. Når du downloader dem til Kiwix, gemmer den hele hjemmesider som filer i formatet ZIM.
Det allersidste tip i denne prepping-plan for tech-entusiaster, der ikke har et lager af papirkort liggende i gemmerne, er at downloade offline-versioner af udsnit af Google Maps. For hvordan vil du ellers finde rundt, hvis internettet forsvinder?
Du kan selv vælge præcis hvilke kort, du vil downloade, og det gøres nemt i Google Maps-app’en. Instruktioner til iPhones / iPads her og til Android-enheder her.
2 kommentarer til “Prepping for tech-nørder”
Skriv din kommentar
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
“Benzinbilerne kører stadig rundt i gaderne” Ja indtil de løber tør.
Hvordan vil du tanke uden strøm til pumpe og betaling?
“Ecoflow River Max 2, som kan rumme 500 kW”
Arhhhhh. Det er vist en stor fejl i jeres regning med enheder.
Den kan levere 500W, og kan “rumme” 512Wh.
Det betyder at hvis du bruger 500w (0,5kW) så løber den tør for strøm efter én time…