Samsung TV-modeller som The Frame, QLED-serien og nu også OLED er blevet meget populære blandt nordiske TV-købere. Udfordringen kan være, at der er rigtig mange modeller at vælge imellem!
På denne tid af året sælges der stadig mange af forrige års modeller. Du vil derfor finde mange 2022-modeller på tilbud, midt mellem helt nye 2023-modeller. Så hvordan skelner du de forskellige modeller fra hinanden, så du er sikker på at gøre det rigtige køb?
Det kan være en god idé at tage et ekstra kig på modelkoden, før du handler.
Lyd & Billede-redaktionen får jævnligt spørgsmål fra forvirrede læsere, der søger vejledning for at finde gennem TV-junglen. Produktnavne og modelkoder kan være svære at tyde: Ja, nogle typebetegnelser er endda så kryptiske, at selv de “professionelle” kæmper med at identificere de forskellige modeller! Ikke så underligt, at en stakkels TV-køber kan blive overvældet…
Over 100 forskellige Samsung-modeller
Samsung er en af de leverandører, vi ofte får spørgsmål om. Den sydkoreanske elektronikgigant er verdens største TV-producent, hvilket afspejles i en lang række modeller i butikkerne. Et hurtigt overblik over netbutikkerne viser, at der er over 100 forskellige Samsung-modeller at vælge imellem, med en bred vifte af kvaliteter, skærmstørrelser og ikke mindst priser.
Når du skal ud for at købe, eller modtage et tilbud i postkassen, er det vigtigt at “læse det med småt”. I tilbuddene er der oftest kun fokus på størrelse og pris, mens selve modelkoden ender i baggrunden. Hvis du ikke er opmærksom, kan du ende med et TV, der er forkert til dine behov, eller forældet!
Derivat-modeller
Vær opmærksom på, at nogle Samsung TV-modeller også fås i forskellige versioner: Vi taler om såkaldte derivat-modeller, hvor det kun er små forskelle i f.eks. farve, design eller ekstraudstyr, der adskiller dem fra hinanden.
Det er ikke usædvanligt, at de store detailkæder bestiller et parti TV’er med en bestemt farve, design og/eller ekstraudstyr. Det kan skyldes et ønske om at undgå direkte priskonkurrence, eller at tilbyde en eksklusiv model. Er du i tvivl om forskellen på to modeller, kan det betale sig at tjekke specifikationerne, eller kontakte butikken eller producenten direkte.
Eksempelvis kan testvinderen S90C findes under modelnavnene S93C og S94C i nogle netbutikker. Og sidste års model S95B sælges stadig til relativt fordelagtige priser.
Sådan læser du Samsungs modelkoder
Når man læser Samsungs modelkoder (eller andre producenter for den sags skyld) er det vigtigt at kunne skelne mellem paneltype, skærmstørrelse, modelserie og årgang. Modelkoderne bruges til at angive, hvilken skærmstørrelse TV’et har, hvilken modelserie/kvalitetsklasse, det tilhører (eksempelvis Q60 eller Q70), og ikke mindst hvilket år modellen er fra. Derudover er der informationer, der mest er relevante for producenten/importøren, såsom hvilken region den er lavet til.
Bemærk: For 2023-modelåret har Samsung ændret det til det første bogstav “T” for at adskille de nordiske modeller fra resten af det europæiske marked, mens det sidste bogstav “C” indikerer, at det er en 2023-model (2022-modeller bruger ” B”)
For Samsungs modeller er der en vigtig skelnen mellem CU-serien, som bruger et almindeligt LCD-panel, Q-serien med kvanteprikker (Quantum Dot), som giver et bredere farvespektrum, og de nye QN-modeller, som er flagskibsmodellerne med såkaldt MiniLED-baggrundsbelysning. Vi skal heller ikke glemme de nye OLED-modeller med “S”.
Hvordan finder jeg ud af hvilket Samsung-TV, jeg har?
Tips: Hvis du ikke ved præcis hvilken model, du allerede har købt, kan du tjekke det i TV-menuen under Indstillinger/Kundesupport/Om dette TV.
Når du står i butikken kan du nemt finde modelkoden ved at tjekke energimærkningen, som er klistret på TV-skærmen:
Herunder kan du se nogle tabeller som forklarer de forskellige bogstaver og tal i Samsungs modelnavne.
Eksempel 1. Samsung UE55BU8075 (2022)
UE55BU8075UXXC | ||
U | Panel | LED-LCD |
E | Region | Europa |
55 | Skærmstørrelse | 55″ |
B | Årsmodel | 2022 (A=2021, B=2022, C=2023) |
U | UHD ja/nej | Ja |
8075 | Model | 8000-serien |
U | TV-tuner | (K = T2/C, U = T2/C/S2, T = twin) |
XXC | Version | Nordisk |
Eksempel 2. Samsung TU75CU8075UXXC (2023)
TU75CU8075UXXC | ||
T | Region | Norden |
U | Panel | Standard LED-LCD |
75 | Skærmstørrelse | 75″ |
C | Årsmodel | 2023 |
U | UHD ja/nej | Ja |
8075 | Model | 8000-serien |
U | TV-tuner | (K = T2/C, U = T2/C/S2, T = twin) |
XXC | Version | Nordisk |
Eksempel 3. Samsung TQ65QN95CATXXC (2023)
TQ65QN95CATXXC | ||
T | Region | Norden |
Q | Panel | Premium (OLED, QLED eller Neo QLED) |
65 | Skærmstørrelse | 65″ |
QN | Type | Neo QLED (MiniLED) |
95 | Model | 95-serien (4K topmodel) |
C | Årsmodell | 2023 |
T | TV-tuner | Twin |
XXC | Version | Nordisk |
Eksempel 4. Samsung GQ65S95CATXZG (2023)
GQ65S95CATXXC | ||
G | Region | Tyskland |
Q | Panel | Premium (OLED, QLED eller Neo QLED) |
65 | Skærmstørrelse | 65″ |
S | Type | OLED |
95 | Model | 95-serien (4K topmodel) |
C | Årsmodel | 2023 |
T | TV-tuner | Twin |
XZG | Version | Tyskland/EU |
OBS! Husk at modelkoden kun bruges til at skelne mellem forskellige produkter i sortimentet. For at være sikker på at TV’erne har de funktioner og finesser, du er på jagt efter, gælder det naturligvis også om at tjekke specifikationene på hver enkelt model. Og selvfølgelig læse vores tests af Samsung TV’er!
Tip: På www.displayspecifications.com kan du finde detaljerede specifikationer for forskellige TV-modeller.
Tip: På www.displaywars.com kan du foretage visuelle sammenligninger af forskellige TV-skærmstørrelser.
Har du flere spørsmål omkring Samsung modelkoder? Hvilken TV-producent kunne du tænke dig, at vi ”afkoder” næste gang? Skriv din mening i kommentarfeltet herunder!
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer