Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

20 MP entusiastkompakt fra Sony

Nyankommeren Sony RX100 slutter sig til rækken af spændende kompaktkameraer til entusiasterne. Med større billedsensor og lysstærk optik kan RX100 blive et hit.

Skrevet af / 07/06/2012 - 13:32
20 MP entusiastkompakt fra Sony

Kameraet er prissat til 650 dollars, omkring 4.000 kroner plus danske afgifter, og kan hurtigt nærme sig Canon PowerShot G1 X  i pris. RX100 skal konkurrere med FujiFilm X10 , Olympus XZ-1 , Canon S100  og nævnte G1 X, men også Nikon P7100  og Samsung EX1 . Som alle stiller i entusiastklassen, hvor funktionsniveaet og billedkvaliteten er højere end på almindelige kompaktkameraer.

20 megapixels, kompakte mål og lav vægt med 3,6 x lysstærk zoom.

Sony RX100 er faktisk det første entusiastkamera fra den kant – i kompaktklassen – siden DSC-V3  fra 2004, men RX100 er på alle måder langt mere spændende.
Kameraet, som måler 102 x 59 x 36 mm og er mindre end P7100 og G1 X, bør nemt kunne gå ned i lommen. Selv om det ikke er så kompakt som S100.

Men det, som gør RX100 spændende, er kombinationen af relativt lysstærk – f1,8-4,9 – Zeiss-optik med rækkevidde fra 28mm vidvinkel til 100mm portræt-tele og en 20,2 megapixels CMOS-billedsensor med større billedflade end alle andre kompaktkameraer. G1 undtaget.

Indbygget blitz

Det betyder, at billedfladen er lige så stor som på et Nikon V1  – 13,2 x 8,8 mm – hvilket giver en overflade på 116 mm2. Sammenlign det med 42 mm2 på S100 og 58mm2 på X10, og det er let at forstå, at Sony-kameraet kan have en fordel i svagt lyd, hvor høje ISO-værdier måske ikke er lige kritisk med hensyn til billedstøj.

For god ordens skyld. Canon G1 X´s billedsensor er 18,7 x 14 mm, og 262 mm2 stor, altså på størrelse med billedsensoren i kompakte systemkameraer fra Olympus og Panasonic.

Højopløst 7,6 cm skærm og startstop-knap for videooptagelse, ved siden af skærmen er en Fn-knap, som kan styre en af syv selvvalgte funktioner.

RX100 har fået tilsvarende menu system som Sonys Alphas spejlreflekser og tak for det. Menuerne fra Sonys kompaktkameraer og NEX-kameraer er ikke meget at prale af.
Skærmen er af traditionel LCD-type, men med Sonys WhiteMagic teknologi, som giver bedre lys og kontrast og med hele 1,22 megapixels opløsning.

Funktionsring rundt om objektivet.

Ringen rundt om objektivet kan bruges til at zoome, hvis man føler, det er mere praktisk end at bruge zoomknappen på toppen af kameraet. Ellers kan ringen bruges til en af seks selvvalgte funktioner. For eksempel blændeindstilling.

Kameraet kan selvfølgelig optage HD-video, i full 1080p opløsning, op til 28 Mbs kvalitet og i AVCHD eller MPEG4-format. Det er også muligt at tage stillbilleder i 16:9-format og 17 MP opløsning under optagelse.

RX100 kommer i butikkerne i juli, desværre aner vi i skrivende stund ikke, hvad den danske pris bliver.

Korte fakta:

  • 28-100mm f1.8-4.9 Carl Zeiss Vario-Sonnar T* zoom
Billedstabilisator
ISO-følsomhed på 100-6400 – op til 25,600 med multi-frame støjreduktion
  • 10 bps serieoptagelse
Stereo mikrofon
  • 330 billeders batteritid
  • Råfiloptagelse
  • Opslåelig blitz
  • Programmerbar Fn-knap
  • Manuel, halvautomatisk og fuldautomatisk eksponeringskontrol
  • HDMI-udgang

Diverse tilbehør til RX100:

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Panasonic opgraderer Lumix S5IIX

Flyv drone med stick og goggles

Lysstærk og let 50 mm

Superzoom som kan alt

Nye versioner af en af vores favoritter

Verdens fedeste instant-kamera?

Nikon Z9 får nye funktioner

Seriøs billedmaskine fra Leica

Gammelt filmformat får en renæssance

Afslører nyt zoomobjektiv

Ekstrem på alle måder

Kan blive umulig at få fat i

0
Lyd & Billede
Scroll to Top