Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

3D-projektor med ”Hollywood Tuning”

Panasonics nye projektor PT-AT6000E har bedre billede i både 2D og 3D, længere levetid og enklere installation.

Skrevet af / 30/08/2012 - 09:29
3D-projektor med ”Hollywood Tuning”

PT-AT6000E er udviklet af Panasonic i samarbejde med Hollywood-filmskabere og ingeniører hos Panasonic Hollywood Laboratory (PHL). Målet er samme billedgengivelse, som filminstruktørerne har tænkt.

Forbedret lysstyrke og kontrast
Med en såkaldt Red Rich-lampe på 220 watt er lysstyrken forstærket til 2.400 lumen, mens Panasonic praler af en forbedret kontrast fra 300.000:1 i PT-AT5000E til 500.000:1 i PT-AT6000E. Hvis dette har nogen som helst bund i virkeligheden, kan vi glæde os over et fuldstændigt mørkt sortniveau, samtidig med lysstyrken er god nok til knivskarpe billeder, selv om rummet ikke er helt mørkt. Og ikke mindst når man ser 3D, som stjæler noget lysstyrke. Med 20 procent bedre lysstyrke i 3D, og desuden mindre crosstalk, som forvrænger 3D-perspektivet, glæder vi os til at se, hvad denne projektor kan få ud af 3D-filmene.

Forbedret 3D
3D-gengivelsen er yderligere forbedret takket være bedre processering af hver enkelt billedramme. Processeringen er nu specielt tilpasset 3D og til og med 2D-til-3D konvertering nyder godt heraf, således at vi kan håbe, at de gamle todimensionelle film måske kan få nyt liv i 3D. Vi forholder os imidlertid skeptiske, indtil resultatet viser sig. Hidtil har ingen sådan konvertering imponeret.

Panasonic PT-AT6000E har styringspanelet på siden, hvor mange andre har det på toppen.

Nye briller
De nye 3D-briller, TY-EW3D3M, lader til at være mere komfortable og robuste, og såkaldt 3D Viewing Monitor og 3D Picture Balance lader dig tilpasse styrken af 3D-effekten for den mest komfortable oplevelse. Den indbyggede IR-sender har en rækkevidde på op til 6 meter, og en ekstra sender kan forlænge denne til 10 meter.

Optik
Med 2 x zoom og fleksibel, optisk linsejustering kan projektoren projicere et 120 tommers billede fra 3,6 til 7,2 meters afstand til lærredet.

Tre HDMI-indgange og støtte for DeepColour og x.v.Colour er selvfølgelig på plads, og projektoren støtter Panasonics Viera Link, som gør at fjernbetjeningen også kan bruges til at styre Blu-ray afspilleren.

Projektoren lanceres i september, vi håber da at få fat i et eksemplar.

www.panasonic.dk

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Marshall rocker videre

Du kan ikke købe den herhjemme

Mere prisvenlig hjemmebiograf fra Pioneer

Ny subwoofer til de superrige

Hjemmebio-kraftkarl er inde til test

Nu kommer den endelig

Vildere surroundforstærker fra Denon

"Alle" elsker Dolby

Nyt lydformat vil knuse Dolby Atmos

Januarudsalg på soundbars

Se den lille 4K-projektor

Vil bringe 3D-lyd til "alle"

0
Lyd & Billede
Scroll to Top