Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

4-årig har fået printet nye arme

En 4-årig amerikansk pige har ved hjælp af en 3D-printer fået sin førlighed tilbage i begge sine arme, så hun nu kan tegne og løfte ting som andre børn i den alder.

Skrevet af / 08/08/2012 - 11:00
4-årig har fået printet nye arme

Det kan lyde som noget fra en fremtidsfilm, men er den sande virkelighed. Den 4-årige Emma Lavelle er blevet født med en stærkt begrænset førlighed i sine arme, men en 3D-printer har givet hende nye “magiske arme”.

Der er tale om et såkaldt exo-skelet – et kunstigt skelet – kaldet WREX, der er blevet printet af en almindelig 3D-printer. Men problemet har været at WREX normalt ikke kan bruges af børn under 6 år.

– Det eksisterende WREX-skelet er udelukkende af metal og ganske stort. Emma var alt for lille til at det, så hun havde brug for noget lettere og mindre, som kunne påhæftes hendes krop, siger chef-ingeniør Tariq Rahman fra Nemours.

– Uden 3D-printeren kunne vi ikke hjælpe disse yngre børn og skabe et WREX-skelet, som de kan tage med sig rundt. 3D-printning gør, at vi kan lave proteser til dem på få dage til forskel for metal-proteserne, der tager længere tid, uddyber han til CNET.

Samme printer til at lave våben
Emma har i dag haft de nye arm-proteser i fire år, og betyder, at hun i dag kan samle legetøj op, lege og tegne, noget hun med lidelsen Arthrogryposis Multiplex Congenita (AMC) ikke har kunne gøre før. AMC er en række medfødte lidelser karakteriseret af stiv eller stærk begrænset brug og førlighed af både arme og ben.

Emma kan dog godt gå, men hendes arme har hun ikke kunne bruge – før nu.
Ifølge Rahman fra Nemours, så er 3D-printeren et nyt og meget behjælpeligt værktøj til patienter med behov for proteser. Printeren kan nemlig lynhurtig fabrikere nogle nye og er derved også oplagt til børn, der konstant vokser, og derfor har brug for nye proteser oftere.

Paradoksalt nok, så har 3D-printeren, der har givet Emma hendes nye sæt arme, også lige netop printet en fuld funktionel 3D-kopi af en AK47-riffel til en våben-entusiast.

Kilde: Phys.org

Denne nyhed bringer vi i samarbejde med TV 2 Beep.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AI planlægger vores ferie

Styr computeren med hjernen

Solpaneler i øjnene?

Googles AI fantaserer sig frem til spil

Ny AI udfordrer GPT-4

Google lancerer mini-AI

Kinas supercomputer slår rekord

AI-generator skaber realistiske videoer

ChatGPT får hukommelse - som kan slås fra

Kan dette pandebånd kontrollere drømme?

Googles chatbot skifter navn til Gemini

ISS modtager opgraderet computer

0
Lyd & Billede
Scroll to Top