annonce

Nyhed:
Besøg hos Samsung Sound Lab

Besøg hos Samsung Sound Lab

Når man står over for at skulle købe en soundbar eller højttaler i den billige ende, er forventningerne til lydkvaliteten sjældent ret høje. Men hvorfor nøjes, hvis man kan presse citronen og alligevel få fuld valuta for pengene?

Somewhere in California

Samsung er godt kendt for deres tv’er, der overalt i verden sælger som varmt brød. Som tv’erne er blevet tyndere, er lyden i dem også blevet ringere. En måde at komme dette til livs på er ved at udstyre tv’et med en soundbar til at løfte den lydmæssige opgave og levere en oplevelse, der matcher det skarpe og farverige billede. Soundbars fås i mange prisklasser og kvaliteter, og vores erfaring siger, at man oftest får, hvad man betaler for.

(Foto: MH)

 

Den opfattelse vil Samsung gerne ændre på og forsøge at bevise, at man ved at finjustere og optimere sine lydprodukter kan få selv produkter i mellemklassesegmentet til lyde og yde fantastisk. Dertil skal man bruge et avanceret lydlaboratorium, hvor kompetente lydfolk kan måle på og justere produkterne til at yde optimalt. Et sådant har Samsung naturligvis, og det ligger i solrige Californien. Lyd & Billede tog turen til USA for at se på sagerne og møde folkene bag.

Samsung Sound Lab

Samsungs Sound Lab ligger i byen Valencia ca. 45 minutters kørsel nord for filmbyen Los Angeles i Californien. Laboratoriet har til huse i et forholdsvis neutralt industrikvarter og lægger lokaler til 23 medarbejdere under daglig ledelse af Allan Devantier. Alle har de en baggrund inden for high-end-lyd, og flere er tidligere medarbejdere fra Harman-koncernen, som Samsung købte tilbage i slutningen af 2016. Det er med andre ord særdeles kompetente folk, der sidder og nørder bag laboratoriets vægge.

Samsungs specialdesignede rum til målinger af TV. Det første af sin art i hele verden.

 

Selv om laboratoriet ikke virker ret stort, er der stadig blevet plads til tre lytterum og to lyddøde rum, Anechoic Chambers. De sidste er særlig vigtige, da det er herinde, alle nye produkter gennemtestes, og avancerede målinger udføres.

Et lyddødt rum er i al sin enkelthed et komplet lydisoleret rum beklædt med lydabsorberende skummateriale. Ligesom der ikke kan trænge lyde ind i rummet udefra, har lyde, der dannes indvendigt. ej heller mulighed for at blive kastet rundt, da de absorberes, så snart de rammer vægge, gulv eller loft. Det gør det muligt at foretage nogle uhyre præcise målinger helt uden forvrængning.

annonce
Sådan ser et lyddødt rum ud.

 

annonce

Når der ikke afspilles nogen signaler eller tales i rummet, er der musestille. Det er en meget speciel oplevelse, og de færreste kan holde ud at være i et lyddødt rum i alt for lang tid ad gangen. Ens hørelse justerer sig hurtigt til de døde omgivelser, og man hører snart sig eget hjerteslag og sin vejrtrækning. Det er ikke særlig behageligt, men til måling af lydudstyr er det helt eminent.

Et klassisk lyddødt rum med lydabsorberende materiale på alle flader egner sig dog skidt til at teste nogle af Samsungs mest solgte produkter – deres tv’er og soundbars – da disse optimalt set skal monteres op ad eller på en væg for at yde deres bedste. For at komme dette problem til livs har Samsung fået kreeret et helt unikt rum, Hemi-Anechoic Chamber, med lydabsorberende materiale på alle flader på nær én. Herved kan tv’er og soundbars stadig vægmonteres og afgive et realistisk lydbillede.

Avancerede lytterum

Når ingeniørerne har tunet og finpudset lydprofilerne, er det naturligvis tid til at lade levende mennesker lytte til produkterne. Fordi vi ikke har nogen hukommelse, når det kommer til lyd, kan det være ganske vanskeligt at sammenligne stort set ens produkter – særligt når det er store produkter som tv’er og soundbars. Vi er ikke i stand til at sige, præcis hvordan noget lyder, men kan blot notere os de relative forskelle. Hertil kommer, at vi også påvirkes af ydre faktorer og generelt har forskellige præferencer i forhold til, hvad vi opfatter som god lyd.

Væggen kan rotere og gør det herved nemt at teste flere produkter på én gang.

 

annonce

Dette har Samsung en interessant og ganske genial løsning på. I et specielt designet rum står seks stole. Foran stolene hænger et sort klæde. Vi må ikke kunne se, hvilke produkter vi lytter til. Bag klædet er der en helt speciel væg, der kan rotere. Det gør det muligt at montere op til tre forskellige produkter på samme tid, A, B og C. Vi lytter til dem ét ad gangen og noterer så vores kommentarer på en tablet. Væggen roterer x antal gange og spiller nu fra et nyt produkt. Rækkefølgen er tilfældig, så vi konstant udfordres til at forholde os til det, vi hører, og ikke det, vi mindes at have hørt.

Efter hver lyttetest noteres indtyk på en tablet.

 

Det er en interessant oplevelse. Fordi vi alle hører forskelligt, lægges alle resultater sammen og præsenteres som et gennemsnit. Der er generel enighed.

Samsung HW-N710

Vores besøg mundede ud i en regulær nyhed: Nyeste skud på stammen fra Samsungs Sound Lab – soundbaren HW-N710. Som noget unikt har den ikke nogen medfølgende subwoofer til at stå for de laveste toner. I stedet klares også disse af de indbyggede højttalere, takket være specialtilpasset lydkorrektion, der mindsker forvrængning.

Efter hver lyttetest noteres indtyk på en tablet.

 

Vi fik naturligvis lejlighed til at lytte til den nye soundbar og kunne rigtig nok konstatere, at der var godt med bas i den nye bar. HW-N710 kommer i butikkerne i slutningen af juni.

Lyd & Billede præciserer, at rejseomkostningerne til denne reportage blev betalt af producenten.
Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.
annonce

Læs også

Ny læk: Nu ved vi stort set alt om Samsung Galaxy S20

S20 og S20+ ligner hinanden, mens S20 Ultra får en gigantisk skærm og Samsungs bedste kamera til dato.

Sådan bliver OnePlus' nye 120 Hz Fluid Display

Den kommende OnePlus 8-serie får formentlig ny skærmteknologi.

Fjernbetjening til Sony-kameraer

Sonys håndgreb har fjernstyring af kameraet og er også et praktisk bordstativ.

Nu lukker butikkerne

Efter 27 år lukker Bose 119 butikker på verdensplan.

Alt-i-en-afspiller fra Mark Levinson

Mark Levinsons kommende afspiller opfylder tre krav.

Speedy Gonzales

Sony a9 II frister sportsfotograferne med verdens bedste autofokus.

B&O’s tredje forsøg med true wireless

Beoplay E8 3rd Generation er mindre end forgængerne. Alligevel har de mere kraft og bedre batterilevetid.

Opgradér lyden med en ny pickup

Rega har tweaket en af deres bedste MC-pickupper.

Seriøs pladespiller du har råd til

På CES-messen lancerede Audio-Technica en ny topmodel i deres budgetserie, nemlig AT-LPW50PB.

B&O’s omsætning falder som en sten

Efter flere nedjusteringer så det seneste halvår endnu sløjere ud for det danske flagskib.