annonce
annonce
annonce

Apple bandlyser Bose fra alle sine butikker

Efter at have været bedste venner i mange år er Apple og Bose raget uklar med hinanden. Boses hidtil populære produkter er med øjeblikkelig varsel taget af hylderne i Apples butikker.

Tilføj som favorit
bose_qc25
Boses støjdæmpende hovedtelefoner er populære hos de samme kunder, der strømmer til Apples butikker.

Apples butikker – både de fysiske og webbutikken – har hidtil været en vigtig salgskanal for Boses støjdæmpende hovetelefoner og transportable Bluetooth-højttalere. Og Boses produkter har været populære tilbehør til iPhones og iPads. Men ikke mere. Gårsdagens venskaber er glemt, og man leder forgæves efter antydningen af Bose på Apples virtuelle butikshylder. En søgning på Bose giver godt nok 15 resultater, men ingen af dem med den fjerneste relevans.

bose_apple_store
Man søger forgæves efter Boses på hylderne i Apple Store.

Bose og Apple taler med deres respektive lukus- og livstilsprodukter begge til samme kundegruppe, og de to har haft stor gavn af hinanden. Indtil nu. Men efter at Apple i maj købte hovedtelefonfirmaet Beats, er forholdet mellem de to blevet mere kompliceret. Bose har således i juli sagsøgt Beats Audio (og derigennem Apple) for at have stjålet sin støjreduktionsteknologi fra Bose. En sag, som dog hurtigt blev afgjort uden for retssalen – inden det fogedforbud mod import af Beats-produkter til USA, som Bose havde truet med, kunne blive en realitet.

10.000 dollars i bøde for at bruge Beats-telefoner
Den dråbe, der fik bægeret i Cupertino til at flyde over, var dog nok en sponsoraftale mellem Bose og den amerikanske fodboldliga NFL. Bose underskrev i august en aftale om at være det officielle NFL-hovedsæt, en titel, som gennem 13 år har tilhørt Motorola. Hvad Bose har givet for sponsoratet, er uvist, men NFL afslog et tilbud fra Motorola på 50 millioner dollars. Bose fik sponsoraftalen – og de håndhæver den nidkært!

bose_nfl_sponsor
Bose er officiel hovedtelefon under NFL-kampene. En rolle, som bevogtes nidkært.
Foto: Connor Radnovich / Associated Press

NFL måtte således i sidste uge idømme San Francisco-stjernespilleren Colin Kaepernick en bod på 10.000 dollars for at have båret et sæt hovedtelefoner af det forkerte mærke på stadion. Et pink sæt Beats by Dr. Dre-hovedtelefoner!

colin_kaepernick
Colin Kaepernick fik en bøde på 10.000 dollars for at bruge et sæt hovedtelefone fra Apple-ejede Beats Audio.

At blive ydmyget offentligt at Bose på den måde var tilsyneladende for meget for Apple. Boses produkter er overalt på kloden fjernet fra Apples webbutikker, og de fysiske butikker ventes at følge efter.

Kilder: Gizmodo, The Verge og Boston Globe.

Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Skriv et svar

annonce

Læs også

IFA 2019: Nye toner fra Philips

IFA 2019: Nye toner fra Philips

Efter en tumultarisk tid med skiftende ejere er lyddivisionen af Philips tilbage på sporet.Tilføj som favorit
IFA 2019: Hovedtelefoner fra DALI

IFA 2019: Hovedtelefoner fra DALI

DALI overrasker med to trådløse hovedtelefoner, henholdsvis med og uden ANC.Tilføj som favorit
IFA 2019: Jabra Elite 75t forbedrer batteritiden og skrumper formfaktoren

IFA 2019: Jabra Elite 75t forbedrer batteritiden og skrumper formfaktoren

Jabra formindsker en af vores favoritter blandt de helt trådløse hørepropper, men giver dem også endnu bedre batterilevetid.Tilføj som favorit
IFA 2019: Gammel favorit i ny udgave

IFA 2019: Gammel favorit i ny udgave

Hovedtelefonerne får smartere stemmestyring, EQ og bedre støjdæmpning.Tilføj som favorit
Bang & Olufsen Beoplay H9 3. generation

Bang & Olufsen Beoplay H9 3. generation

Bang & Olufsens luksus-ANC-hovedtelefoner er nået til tredje generation. Forandringerne er små – næsten for små.

Tilføj som favorit
Libratone Track Air+

Libratone Track Air+

Libratone Track Air+ sender dig direkte i stillekupeen eller forrest i flyet på Business Class, uanset hvor du i virkeligheden befinder dig.

Tilføj som favorit
Trådløse high-end-hørepropper fra Sennheiser

Trådløse high-end-hørepropper fra Sennheiser

Sennheiser IE 80S BT er trådløse hørepropper til dem, der kun vil have det bedste.Tilføj som favorit
Bose Noise Cancelling Headphones 700

Bose Noise Cancelling Headphones 700

Med NC 700 har Bose denne gang gjort deres aller, aller… næstbedste.

Tilføj som favorit
annonce
Luk menu