TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Apple fremviser ekstrem prof-computer

Den ligner en matsort cylinder. Indvendigt finder man den mest rå Mac-computer, Apple nogensinde har bygget. Men vi må vente til slutningen af året på det nye muskelbundt.

Skrevet af / 11/06/2013 - 00:18
Apple fremviser ekstrem prof-computer

Mac’er til den professionelle kan lige så vel være en iMac som en MacBook Pro, men der findes brugere, der virkelig, virkelig stiller store krav til ydelse. Og Mac Pro er til dem. Den kommer ikke til salg før senere i år, så vi kan endnu ikke sige noget om prisen, men billig bliver den næppe.

Apple siger, at den 25 cm høje maskine, som i modsætning til forgængeren ikke kommer til at fylde op på skrivebordet, bruger Intels Xeon E5-processor med op til 12 kerner, og derfor kan den blandt andet levere dobbelt så hurtig floating point ydelse som den gamle Mac Pro. Den har også to AMD FirePro grafikprocessorer og kan bearbejde data med op til respektable 7 teraflops. Det er et tal, som beskriver, hvor mange trillioner floating point operationer, maskinen kan udføre i sekundet!

Det burde vist være nok til de allerfleste…

Mac-Pro-20131

Computeren kommer også med PCIE-baseret flashlager, som skal være op til 10 gange hurtigere end almindelige harddiske, og så bruger den firekanals ECC DDR3-hukommelse med en hastighed på 1866 MHz og en båndbredde på op til 60 GB per sekund. Apple siger, at det sikrer, at maskinen for eksempel kan bruges til at redigere video i fuldt 4K-format.

Dertil kommer seks Thunderbolt 2-porte, som er i stand til at levere en båndbredde til hver tilkoblet enhed på 20 GB per sekund.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top