TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Apple CarPlay kommer til din klassiske Porsche

Pimp den gamle Porsche i garagen med ny radio, som har Bluetooth, DAB+ og Apple CarPlay.

Af / 08/05/2020 - 15:05
Apple CarPlay kommer til din klassiske Porsche

Hvis du har en gammel Porsche fra tiden mellem 1960 og 1990 stående i garagen – og hvem har ikke det? – så er det nu, du skal læse videre.

For mens selve glæden ved at køre i en “vintage” Porsche 911 fra midten af 60’erne næppe fås bedre noget andet sted, så er de gamle bilers klassiske radioer ikke helt up-to-date med tidens behov for musikstreaming, navigation osv.

Men Porsche forstår vigtigheden af, at de gamle modeller får så langt et liv som muligt på vejene, og derfor har den tyske bilproducent netop lanceret det såkaldte “Porsche Classic Communication Management”-system.

Der er tale om en radioenhed med klassisk udsende, men med højopløst touch-skærm, Bluetooth, DAB+ og AppleCarPlay. På den måde kan du både lytte til musik via f.eks. Spotify og snakke håndfrit i mobiltelefon via Bluetooth, selv om du kører i en klassisk Porsche fra tiden, før du blev født.

De nye radioer kommer også med USB-port, kortlæser til SD-kort samt AUX-indgang. Og selv om PCCM som nævnt kommer med touch-skærm, er systemet også blevet udstyret med fysiske knapper, så den nye radio passer perfekt ind i det klassiske interiør.

Annonce
2020 04 porsche magasin pccm billede 01
PCCM har 3,5″ skærm og runde drejeknapper i stil med de øvrige elementer på modellernes instrumentbræt. (Foto: Porsche)

To versioner, den ene har også Android Auto

Standardmodellen er af typen 1-DIN og har 3,5″ skærm. Den passer i Porsche 911 fra 60’erne og frem til de nyere 993-modeller fra begyndelsen af 90’erne.

Der findes også en 2-DIN PCCM Plus, som har 7″ skærm og passer i 996-generationens 911-model samt i 986-seriens Porsche Boxster og Cayman. Denne større udgave af Porsche Classic Communication Management understøtter både Apple CarPlay og Android Auto.

Bilernes øvrige originale audio-komponenter som f.eks. højttalere, subwoofere og antenne kan fortsat anvendes med Porsche Classic Communication Management og Porsche Classic Communication Management Plus.

S20 1566 fine
PCCM Plus en stor 7″ skærm og trykknapper i stil med det originale infotainmentsystem i 996-generation af 911 eller 986-generation af Boxster. (Foto: Porsche)

Pris og tilgængelighed

Både PCCM (1-DIN) og PCCM Plus (2-DIN) er tilgængelige nu til hhv. 10.599 og 11.899 kroner. Begge modeller kan købes direkte via Porsches webbutik.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kia EV6 GT bliver endnu vildere

Første officielle billeder af Xiaomi YU7

Jaguars nye identitet forvirrer

Her er Xiaomis næste elbil

CarPlay 2: Sådan bliver fremtidens 'Apple-bil'

Hyundais nye kæmpe-SUV er klar

Klassisk Bentley veteranmodel vender tilbage som elbil

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025