TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Audi e-tron fornyes

Længere rækkevidde, hurtigere opladning, opdateret udseende – og nyt navn.

Af / 17/01/2022 - 19:21
Audi e-tron fornyes

Da Audi kun havde én elbil på menuen, var det naturligt at kalde den noget anderledes. e-tron er sprælsk og cool, og spiller på fremtidsvisioner ved at referere til sci-fi-filmen Tron fra 1982. Altså et rigtigt teknologinavn, som Audi har haft på alle deres hybridbilleder siden 2009.

Da den helelektriske SUV kom i 2018, var den kulminationen på alt, hvad e-tron-afdelingen havde lavet af ingeniørkunst indtil da. At e-tron blev hele dens navn, i stedet for bare et suffiks som på hybridbilerne indtil da, var både frækt og elegant.

Dengang var der kun Tesla og Jaguar at konkurrere med i premiumsegmentet, og e-tron var et logisk navn til Audis elbil. I dag ser markedet markant anderledes ud, og efter at den lidt mindre SUV Q4 e-tron kom, bygget på VAG’s MEB-platform, passede e-tron ikke så godt længere.

Audi Q8 e tron scaled 1
Audi Q8 e-tron får et nyt udseende, som det afsløres af spionbillederne. (Foto: Faksimile fra Drivingelectric)

Audi Q8 e-tron?

Derfor er det naturligt for Audi, når den nye e-tron 2022/23 kommer, at omdøbe den. Navnet bliver formentlig Q8 e-tron, ifølge tyske Automobilwoche.

Det er logisk med navnet Q8 e-tron, da bilen faktisk er bygget på et Q8-chassis og har en tilsvarende længde på 4986 mm. Der skal også gøres plads til en Q6 e-tron, som vil lægge sig mellem Q4 og Q8.

Annonce
audi e tron infotainment
Den største infotainment-skærm, der er tilgængelig i de eksisterende Audi e-tron og Q4 e-tron, er på 10,1 tomme, hvilket er i den lave ende, hvis du spørger os. Vi håber på en større skærm i Q8 e-tron. (Foto: Audi)

Ny indmad

Det er ikke kun navnet, der er nyt, for der er sket meget på den teknologiske front siden 2018. Ikke mindst med hensyn til rækkevidde og hurtigopladning. Ifølge Drivingelectric er det bekræftet af Audi, at elektronik og batterier bliver opgraderet, og websitet spekulerer yderligere i, at den nye bilmodel vil kunne fås med et batteri på over 100 kWh.

Det er ikke noget vildt gæt, da rækkevidde er en vigtig faktor for folk, når de skal købe ny elbil. Både Tesla Model S Plaid og X Plaid får et batteri på 100 kWh, og det samme gør den kinesiske NIO ES8, ligesom Volkswagens MEB-platform forventes at udvide den maksimale kapacitet til 111 kWh – med ID.Buzz som den første bil.

Hurtigere hurtigopladning forventes også. Den nuværende e-tron kan maksimalt lade med 150 kW, men vi tror ikke, Audi er tilfredse, før de tangerer Teslas 250 kW for Model 3 og Model Y. Også Hyundai Ioniq 5 og Kia EV6 når op på 220-230 kW på en god dag. Alt under 200 kW vil skuffe os.

Læs også Volkswagen ID.Buzz: Nu ved vi hvornår den kommer Volkswagen vil snart officielt løfte sløret for deres el-minibus ID.Buzz, som rigtig mange har ventet på.

“Fossil” platform

Q8 e-tron vil derimod ikke blive bygget på den elektriske MEB-platform, men vil ligesom sin forgænger baseres på forbrændingsmodellerne Q7 og Q8’s MLB-platform. Det bliver højst sandsynligt den sidste elbil fra Audi på denne platform.

bang and olufsen sound system audi a8 acoustic lense scaled 1
Lad os håbe, at Audi Q8 e-tron bliver tilgængelig med det samme B&O Advanced Sound System som i hybridversionen af Q8. (Foto: Bang & Olufsen)

Hvad med lyd og infotainment?

Vi ved ikke, om den nye Q8 e-tron får et mere heftigt infotainment-system end før, men det vil sandsynligvis ligne Audis MMI (Multimedia Interface) Plus og Pro, som man finder i e-tron og Q4 e-tron. Men er en større skærm i Q8 for meget at håbe på? 10,1 tomme er ligesom lidt fesent.

En anden ting, vi håber på, er muligheden for at tilvælge Bang & Olufsens Advanced Sound System, det samme som i Q8, med 23 aktive højttalerenheder, akustisk linse på diskanterne og 1920 watt samlet forstærkereffekt.

I forgængeren e-tron kunne man også vælge Bang & Olufsen, men kun i form af et mere simpelt surround-anlæg med 16 højttalere og 705 watt. Vi var ganske vist begejstrede, da vi testede det, men der er ingen grund til, at Audi skal frarøve en premium-elbil den samme luksus som deres hybrid-dieselbiler.

Audi Q8 1 989x618 1 Audi Q8 989x556 1
<
>
Med en ny front kommer Q8 e-tron antagelig til at ligne den originale Q8 (billedet) mere end den nuværende e-tron. (Foto: Audi)

Nyt udseende

Til nyt navn og ny indmad hører også et opdateret udseende. Spionbilleder, bl.a. offentliggjort af førnævnte Drivingelectric, afslører, at den nye e-tron får en ny front i tråd med Q4 e-tron. I den forstand minder den mere om den originale Q8, end e-tron gør i dag.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kia EV6 GT bliver endnu vildere

Første officielle billeder af Xiaomi YU7

Jaguars nye identitet forvirrer

Her er Xiaomis næste elbil

CarPlay 2: Sådan bliver fremtidens 'Apple-bil'

Hyundais nye kæmpe-SUV er klar

Klassisk Bentley veteranmodel vender tilbage som elbil

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025