TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Audi Skysphere Concept

Audis nye el-roadster kan trække rattet ind, aktivere autopiloten og underholde dig med live-koncerter, mens den kører dig, hvorhen du vil.

Af / 12/08/2021 - 12:18
Audi Skysphere Concept

Audi er kendt for deres futuristiske konceptbiler med nye designelementer og moderne teknologi, der senere kan blive egentlige modeller. De nuværende Audi e-tron og TT er f.eks. inspireret af tidligere konceptbiler. Om Audis seneste konceptbil – Skysphere Concept – bliver en realitet, er imidlertid usikkert, for den er temmelig ekstrem!

Audi skysphere concept Audi skysphere concept A215687_medium Audi skysphere concept Audi skysphere concept
<
>
Audi Skysphere Concept. (Foto: Audi AG)

Audi Skysphere Concept

Skysphere Concept illustrerer det, der måske kan blive en ny roadster fra den tyske producent. Den topersoners coupé vækker umiddelbart opsigt med sine langstrakte, aerodynamiske linjer og store hjulbuer med 23 tommers fælge. Den minder mest af alt om en moderne Batmobil!

Skysphere Concept har en elektrisk drivlinje, og som en ægte roadster har den selvfølgelig baghjulstræk. Elmotoren i konceptbilen yder 632 hk og 750 Nm, og batteripakken skal være på over 80 kWh.

Hele bilen vejer kun 1800 kilo og har en vægtfordeling på 40/60 procent. Og med styring på alle fire hjul bliver den nok særdeles let at manøvrere.

Bilen skal også have selvkørende egenskaber (niveau 4). Når den kører på egen hånd, trækkes rattet ind og skjules for at give bedre plads på førersædet.

Annonce

Sky Sphere Concept har i øvrigt en særlig sportstilstand, som gør lidt mere end at sænke bilen og stive dæmperne af. Faktisk kan hele bilen ændre længde! Sportstilstanden reducerer bilens akselafstand, så den bliver hurtigere og mere responsiv i skarpe sving. Bilen ændrer længde fra 5,19 meter i GT-tilstand til 4,94 meter i sportstilstand. Sikkert også rart, når man skal parallelparkere …

 

Omfattende infotainment-system

Hvis Sky Sphere bliver en realitet, kan vi også se frem til en omfattende infotainment-pakke. Hele instrumentbrættet er dækket af skærme! I alt 1415 millimeter i bredden og 180 mm i højden. Ud over køreinformation og komfortindstillinger kan skærmene også bruges til videokonferencer eller til at se film, når autopiloten er aktiveret.

Sky Sphere skal vistnok også have et omfattende surround-system af høj kvalitet med skjulte højttalere i dørene og bag sæderne. Og ikke nok med det: Audi antyder desuden, at de i fremtiden vil tilbyde “VIP-billetter” til live-streamede koncerter og kulturelle begivenheder. Det kan sikkert være rart til lange ture.

Audi skysphere concept Audi skysphere concept
<
>
(Foto: Audi AG)

Flere konceptbiler på vej

Ud over Skysphere Concept har Audi annonceret, at de vil introducere to nye konceptbiler, nærmere bestemt Grandsphere og Urbansphere. Audi Grandsphere vil blive vist på IAA 2021-messen i München.

Se mere om Audi Skysphere i præsentationsvideoen herunder.

https://www.youtube.com/watch?v=klkb8OnW9d8

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kia EV6 GT bliver endnu vildere

Første officielle billeder af Xiaomi YU7

Jaguars nye identitet forvirrer

Her er Xiaomis næste elbil

CarPlay 2: Sådan bliver fremtidens 'Apple-bil'

Hyundais nye kæmpe-SUV er klar

Klassisk Bentley veteranmodel vender tilbage som elbil

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025