TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Bentley bliver 100 procent elektrisk

Den britiske legende udfaser forbrændingsmotoren.

Af / 06/11/2020 - 17:51
Bentley bliver 100 procent elektrisk

Den spindende lyd af en V8-motor – for ikke at nævne en V12’ers silkebløde gang – nærmer sig langsomt, men sikkert historiebøgerne. Forbrændingsmotoren er næppe fremtidssikker længere, men man kan nyde lyden af mange cylindre i nogle år endnu.

Bentley, der både tilbyder V8’ere og V12’ere, har udstukket en ny køreplan for fremtidige modeller og vil udfase forbrændingsmotoren i løbet af de næste ti år. For fra 2030 vil Bentley kun levere batteridrevet luksus.

Det er en del af Bentleys Beyond100-strategi, som indebærer, at de kun vil tilbyde hybrid- og elbiler i fremtiden, og målet er, at Bentley skal have en CO2-neutral produktion af biler fra 2030.

Den første rene elbil med de karakteristiske vinger på motorhjelmen kommer allerede i 2025. I mellemtiden tilbyder Bentley hybridudgaver af Bentayga, og det forventes, at Flying Spur og Continental GT vil blive hybridiseret allerede i 2021.

b2
EXP 12 Speed 6e Concept. (Foto: Bentley)

Navnet Bentley har siden starten været synonymt med hurtig luksus på fire hjul, de har givet sig af med racerløb nærmest fra dag ét, og med en elektrificering af drivlinjen vil de kunne udnytte elmotorers umiddelbare drejningsmoment til fulde.

Annonce

For som de selv siger, skal en Bentley fragte dig lynhurtigt derhen, hvor du vil, i luksuriøse omgivelser, og en EXP 12 Speed 6e – som ses på billedet ovenfor – har rækkevidde nok til at nå fra London til Paris eller fra Milano til Monaco på én opladning.

Lækkert. Men billigt bliver det næppe.

 

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025

Afsløret: Folke-SUV'en Skoda Elroq

700 km rækkevidde!

Mere effektive Tesla-batterier kommer i 2026

Ny Peugeot E-408

Kompakt Skoda Elroq klar til det danske marked

Dyr terrængående elcykel skal matche dyr elektrisk SUV

Elscooter til terrænet