TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Bentley genopliver ikonisk veteranbil i elektrisk miniformat

Ny fortolkning af legendarisk racerbil bliver håndbygget i mikrostørrelse med med 20 hestekræfter og en rækkevidde på 105 kilometer.

Af / 22/11/2024 - 11:25
Bentley genopliver ikonisk veteranbil i elektrisk miniformat

Bentley Motors lancerer nu en elektrisk miniatureudgave af den klassiske Bentley Blower fra 1929. Den nye model, kaldet Bentley Blower Jnr, kommer i 85 procent af originalens størrelse og produceres i 250 eksemplarer. En første serie af modellen, på 99 biler, er allerede blevet udsolgt.

Bentley Blower Jnr
(Foto: Bentley)

Den 3,7 meter lange og 1,5 meter brede bil er udviklet i samarbejde med Hedley Studios og kombinerer klassisk design med moderne teknologi. Bilen er bygget på en traditionel stålramme med bladfjedre og features som trådhjul og en håndbanket fronthjelm med læderremme. For at optimere konstruktionen er visse dele opdateret – eksempelvis er bagpartiet fremstillet i kulfiber i stedet for træ.

Bentley Blower Jnr
(Foto: Bentley)

Den mest markante ændring findes under hjelmen, hvor den originale 4,5-liters V8-benzinmotor med kompressor er erstattet af en elektrisk motor på 20 hestekræfter. Bilen har en topfart på 72 kilometer i timen og en rækkevidde på cirka 105 kilometer på en fuld opladning. Opladningen foregår via bilens front gennem den originale kompressor-åbning.

Bentley har også fundet nye anvendelser til andre af bilens oprindelige elementer. Den tidligere benzintank er således omdannet til et bagagerum, som er designet til at rumme en specialfremstillet weekendtaske. Kabinen har plads til to personer – en fører og en passager.

Bentley Blower Jnr
(Foto: Bentley Blower Jnr)

En væsentlig detalje for potentielle købere er, at Bentley Blower Jnr ikke blot er tænkt som et udstillingsobjekt. Bilen kan indregistreres og køres lovligt på offentlig vej i Storbritannien og flere EU-lande, hvilket åbner for både bykørsel og ture på mindre landeveje.

Annonce
Bentley Blower Jnr
(Foto: Bentley)

Interesserede købere kan konfigurere deres egen version af bilen via Bentleys hjemmeside, hvor det er muligt at tilpasse forskellige detaljer efter personlige præferencer. Prisen på køretøjet er endnu ikke offentliggjort.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Her er VW's elektriske folkevogn

Volvo ES90 med lang rækkevidde

Se Xiaomis vilde el-sportsvogn

Kias nye elbiler går Tesla og Volkswagen i bedene

Batteri-revolution fra Mercedes

Billigere versioner af den nye Model Y

Hjemmeopladeren er lige blevet endnu smartere

Hvor længe holder et elbilbatteri?

Redningen til et dødt bilbatteri

Volvos mindste er klar til eventyr

GAC’s nye biler er fornuftige, men uden et es i ærmet

Den største bilproducent, du har aldrig har hørt om, kommer til Europa