Rækkeviddeangst og opladning på mange forskellige ladestationer er typiske problemer, som mange forbinder med elbiler. Det kan være en udfordring at finde frem til den rigtige ladestation, sætte stikket i og starte opladningen, især for folk med nedsat funktionsevne.
Dette problem vil Ford komme til livs, og de har nu udviklet en prototype på en ny ladestation: En robotarm sætter stikket i for dig, når du ankommer til ladestationen. Opladningen aktiverer du fra din telefon, uden at du behøver forlade din bil. På sigt skal hele processen automatiseres, siger Ford i en pressemeddelelse.
Klar opladningen helt selv
– Vores mål er, at alle skal kunne bevæge sig frit rundt. Lige nu er det en udfordring for nogle chauffører at fylde en benzin-/dieselbil op eller oplade en elbil. Med robotladestationen bliver det nemmere, siger forskningsingeniør hos Ford Europas Research and Innovation Center Birger Fricke.
Robotladestationen er udviklet ved universitetet i Dortmund i Tyskland, og den skal kunne installeres både på handicappladser, i parkeringshuse og i private hjem. Forskningsprojektet er en del af Fords elektrificeringsplan, og i et samarbejde med hurtigopladningsnetværket IONITY skal man se på, hvordan robotladestationen kan forbedres yderligere.
I fremtiden kan hele ladeprocessen endda blive automatiseret, med minimal til ingen involvering af chaufføren. Man sender bare sin selvkørende bil til ladestationen og kalder den tilbage, når opladningen er fuldført.
I videoen herunder kan du se laderobotten i aktion!
Alternative artikler om Ford
Ford Mustang Mach-E kan trække tungere anhængere
Mustang Mach-E kan bære op til 75 kg på taget.