Man tænker måske ikke på McIntosh som producent af bilstereo, men de har faktisk lavet radioer, CD-afspillere og forstærkere til biler. Også højttalere, og meget af det blev lavet, efter at japanske Clarion købte McIntosh i 1990. Nu er Clarion for længst ude igen, og McIntosh Group, som de hedder i dag, ejer også Sonus faber, der ikke ligefrem er kendt for bilstereo, men som udstyrede Pagani Huayra med lyd i 2013.
Nu skriver McIntosh Group, at de sammen med Sonus faber vil gå sammen med japanske Alps Alpine for at udstyre nye biler med lyd. Det skal ske allerede i 2021, og McIntosh og Sonus faber skal levere komponenter, som Alps Alpine skal sætte sammen til billyd i kommende bilmodeller fra hidtil ukendte bilproducenter.
Måske japanske, for McIntosh-anlæg har længe været tilvalg i enkelte Subaru-modeller. Som man kan se i en japansk version af Legacy Outback på billedet herunder.
Alps Alpine er heller ingen nybegyndere udi bilstereoanlæg og har lavet afspillere, forstærkere og højttalere til biler i flere årtier. De laver også OEM-løsninger til bilproducenter, hvor Alpine-navnet ikke ses.
“Vi følte, at det var et perfekt partnerskab, siden Alps Alpine og McIntosh Laboratory deler de samme værdier for lyd i bilen. Vores strategiske samarbejde med Alps Alpine er den perfekte arena, til at McIntosh kan få en længe ventet tilbagekomst til billyd,” sagde Charlie Randall, McIntosh Group CEO og præsident for McIntosh Laboratory. “Vi er klar til at omdanne din næste bil til et vellydende lytterum.”
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer