TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

BMW i5 klar til lancering i oktober

Alt om BMW i5; el-forbrug, rækkevidde - og priser

Af / 24/05/2023 - 22:39
BMW i5 klar til lancering i oktober

BMW har endelig flået camouflagefolien af ​​den batteri-elektriske 5’er, og vi må indrømme, at den er flot. Lidt konservativ, som 5’ere altid har været, men med et klart defineret slægtskab til sin stempelmotor-drevne forgænger.

BMW i5 M60 05

Vi kender meget af standardudstyret fra andre BMW-modeller. Såsom Apple CarPlay og Android Auto. Den leveres også med Remote Software Upgrades, der opdaterer software og funktioner, og BMW gør det også muligt at teste udvalgte funktioner gratis i en periode, via ConnectedDrive Upgrades.

En sjov ting er streaming af video lige på skærmen foran, og der kan du blandt andet spille spil via en AirConsole app.

BMW i5 OS 02

Annonce

De, der har set indersiden af ​​en i4 eller en iX, vil hurtigt føle sig hjemme i en i5. Der er færre knapper, end man er vant til i en BMW, og meget er flyttet op til den buede skærm, som indeholder BMWs nye infotainmentsystem, BMW Operating System 8.5.

Læs også Køremaskine for de køreglade BMW i4 M50 er et vellykket kompromis mellem sportsvogn og familiebil.

i5 bliver den første elektriske BMW med Plug&Charge-teknologi, hvor du blot sætter ladekablet i; så finder ladestationen selv bilen og starter automatisk opladning, og sender regningen til et registreret kontor. Intet betalingskort, og ingen ladechip eller app behøver være involveret i processen.

BMW i5 eDrive40 05

– Plug&Charge-teknologien bruges allerede af flere bilproducenter, men BMW-koncernen er det første selskab, der har integreret muligheden for at samle flere ladeaftaler i sit kommende Plug&Charge-tilbud, fortæller Marius Tegneby, kommunikationsdirektør i BMW Group.

BMW forklarer også, at overskudsvarme fra elmotorerne kan bruges til, at styre temperaturen i batteriet. Så behøver du ikke altid at forvarme batteriet før hurtig opladning.

BMW i5 OS 01

Forbruget er angivet til 18,2 til 20,6 kWh ifølge WLTP-strømforbruget for BMW i5 M60. Hvilket skulle give en rækkevidde på op til 516 km (WLTP, blandet kørsel: 455 – 516 km). For i5 eDrive40 er tallene 15,9 – 19,5 kWh, hvilket giver en rækkevidde på op til 582 km (WLTP, blandet kørsel: 477 – 582 km).

Læs også Den syvende himmel BMW i7 er moderne luksus i allerhøjeste klasse, og den kører præcis som den skal.

Ydeevnen for en i5 eDrive40 er slet ikke dårlig. Den bagerste elmotor yder 250 kW/340 hk, og har et drejningsmoment på 430 Nm, når Sport Boost eller Launch Control-funktionen er aktiveret. Accelerationen fra 0-100 km/t klares så på 6,0 sekunder, mens topfarten nås ved 193 km/t. Tilladt anhængervægt er 1500 kg.

BMW i5 eDrive40 06

Tallene for i5 M60 er 192 kW/261 hk foran og 250 kW/340 hk bagtil, altså en samlet effekt på 380 kW/517 hk og 795 Nm.

Vælger du sportskørselstilstanden, eller bruger funktionerne M Sport Boost eller M Launch Control, øges ydelsen naturligvis til 601 hk med 820 Nm drejningsmoment. Sprinten fra 0-100 km/t tager 3,8 sekunder, mens tophastigheden nås ved 230 km/t.

M60 kan trække en trailervægt på 2.000 kg.

BMW i5 M60 03

– Det ligger i BMW 5-seriens DNA at tilbyde sporty præstationer i et dynamisk setup. For den nye generation er det BMW i5 M60, der tager ledelsen på dette område. Sloganet “ren køreglæde” er altafgørende for vores elektriske modelportefølje, siger Marius Tegneby endvidere.

Læs også Sikke en bil! En sumobryder kan ikke være verdens hurtigste sprinter. Eller hur? Hils på BMW iX M60.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kia EV6 GT bliver endnu vildere

Første officielle billeder af Xiaomi YU7

Jaguars nye identitet forvirrer

Her er Xiaomis næste elbil

CarPlay 2: Sådan bliver fremtidens 'Apple-bil'

Hyundais nye kæmpe-SUV er klar

Klassisk Bentley veteranmodel vender tilbage som elbil

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025