TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

BMW med Mercedes EQS-rival

7-serien bliver elektrisk og får op til 600 hk og 1000 Nm drejningsmoment.

Af / 20/04/2022 - 20:00
BMW med Mercedes EQS-rival

45 år efter den første 7-serie er den nye helelektriske BMW i7 officielt blevet præsenteret. Størrelsen og prisen er selvfølgelig i luksusklassen, og der er næppe tvivl om, at BMW gør, som de gjorde for 45 år siden: Sigter sig ind på markedet for Mercedes-Benz’ S-Klasse. Eller Mercedes EQS, for at være mere præcis.

Læs også Den bedste elbil? Mercedes EQS byder på fortræffelige køreegenskaber, luksuriøs komfort og rækkevidde nok til, at man kan tage den lange vej hjem. En koncertsal på fire hjul!

Markedet for en sedan på 5,4 meter er ikke særlig stort og var længe domineret af S-Klassen, men nu hvor så mange kører elektrisk, er der ikke mange andre udfordrere i luksussegmentet til en sedan som denne.

P90458173 highRes the new bmw i7 xdriv
(Foto: BMW)

“Med den nye generation af BMW 7-serien befæster BMW sin offensive position i det øverste premiumsegment,” siger Marius Tegneby, kommunikationsdirektør i BMW Group Norge. Som også fortæller, at Europa bliver det første marked for i7, der produceres på samme produktionslinje i Dingolfing i Tyskland som næste generation af 7-serien med stempelmotorer.

Med en akselafstand på 3215 mm kan man forvente masser af plads, også på bagsædet. Selve bilen er 5,4 meter lang og 195 cm bred, og med en højde på 154 cm er den nok nemmere at komme ind og ud af end en Porsche Taycan.

P90458246 highRes the new bmw i7 xdriv
(Foto: BMW)

Egen biografsal

BMW fortæller, at i7 bl.a. får ottende generation af BMW’s iDrive med touch-skærm og omfattende opkobling, men også hyggelys indeni, krystalglas og udvendige positionslys, kørelys og blinklys samt BMW’s Matrix LED-lys foran.

Annonce

Da bagsædet nærmest har limousinemål, kan i7 også udstyres med en 31 tommers skærm i 32:9 panoramaformat med 8K-opløsning. Som giver passagererne bagi deres egen, private biografsal.

P90458232 highRes the new bmw i7 xdriv
(Foto: BMW)

Den rummelige BMW kan selvfølgelig fås med Bowers & Wilkins Surround Sound System, et anlæg med både buttkickers og højttalere i loftet. Som har såkaldt 4D-teknologi, 18 højttalere og 655 watt effekt til rådighed.

Bilen kan desuden vælges med totoners lakering og automatisk åbning og lukning af dørene, mens panoramasoltag og læderinteriør er standard.

P90458361 highRes the new bmw 7 series
(Grafik: BMW)

To udgaver af i7

Den første bliver i7 xDrive 60 med firehjulstræk fra en elmotor foran på 190 kW/258 hk og en bagi på 230 kW/313 hk. Altså en samlet effekt på 400 kW/544 hk, hvilket svarer til, hvad i4 M50 har.

i7 xDrive 60 lanceres i år og kan klare 0-100 km/t på 4,7 sekunder, mens topfarten er opgivet til 240 km/t. Den har et opgivet WLTP-forbrug på 18,4-19,6 kWh og en rækkevidde på 590-625 km fra et 101,7 kW batteri.

Batteriet kan AC-oplades med 11 kW fra 10 til 100 procent på 9,5 timer. På en hurtiglader kan det tage op til 195 kW, hvilket skulle give en ladetid på 34 minutter fra 10 til 80 procent kapacitet, og ti minutters opladning kan give op til 170 km rækkevidde.

P90458166 highRes the new bmw i7 xdriv P90458404 highRes the new bmw m760e xd P90458830 highRes the new bmw m760e xd P90458251 highRes the new bmw i7 xdriv P90458247 highRes the new bmw i7 xdriv
<
>
(Foto: BMW)

 

Den anden model lanceres i 2023. Her kommer flagskibet blandt BMW’s batterielektriske udgave af 7-serien, xDrive M70, nemlig. Her taler vi over 600 HK og over 1000 Nm drejningsmoment. Hvilket er nok til at nå fra 0 til 100 km/t på 4 sekunder.

BMW i7 begynder at komme ud til forhandlerne i Europa til november. De danske priser kendes endnu ikke.

P90458201 highRes the new bmw i7 xdriv P90458202 highRes the new bmw i7 xdriv
<
>
(Foto: BMW)

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025

Afsløret: Folke-SUV'en Skoda Elroq

700 km rækkevidde!

Mere effektive Tesla-batterier kommer i 2026

Ny Peugeot E-408

Kompakt Skoda Elroq klar til det danske marked

Dyr terrængående elcykel skal matche dyr elektrisk SUV

Elscooter til terrænet