Tesla har haft det længe, nu følger BMW også trop med plug & charge, hvor man bare sætter kablet i uden at swipe ladebrikken eller åbne en eneste app. BMW tager plug & charge et langt skridt forbi Tesla ved at inkludere mindst fem abonnementer hos udbydere af ladestandere.
Tjenesten kommer først i 2023, men så kan du bare tilslutte ladekablet, så identificeres bilen og ejerens aktive ladeabonnement. Når opladningen er klaret, skal du blot tage kablet ud og køre videre.
Alle opladninger, uanset udbyder, ender på én og samme regning.
For at BMW’s plug & charge-service skal fungere, skal leverandøren af ladestanderne være tilsluttet Hubjects eRoaming-netværk, som findes i store dele af Europa. Så får du blandt andet plug & charge på Ionitys ladenetværk, som også er en del af BMW Charging, hvor du får adgang til tæt på 400.000 ladestandere rundt omkring i Europa.
I Danmark har Ionity endnu kun ganske få ladepunkter. Men hvis BMW får mindst fem leverandører – heriblandt f.eks. Clever og E.on – inkluderet i plug & charge-netværket, bliver antallet af Ionity-stationer ikke noget problem.
Er det ikke det Tesla har haft i en årrække?