TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Candela C-8 får både design og teknologi fra Polestar

Den elektriske hydrofoilbåd Candela C-8 kommer mere og mere til at ligne en Polestar. Både udvendigt og indvendigt.

Af / 23/05/2023 - 16:14
Candela C-8 får både design og teknologi fra Polestar

Candela C-8 produceres i den svenske hovedstad Stockholm, og de første eksemplarer af den elektriske speedbåd vil blive leveret i juni næste år, lover producenten.

Allerede sidste år kunne vi fortælle, at Candelas hydrofoilbåd ville blive udstyret med 69 kWh-batteriet og opladningshardwaren fra Polestar 2 Standard range, som giver en rækkevidde på op til 57 sømil på én opladning ved en marchhastighed på 22 knob.

Nu har de to producenter så løftet sløret for endnu et samarbejde, der denne gang handler om design.

667394 20230523 Candela C 8 Polestar edition
En ny ensfarvet grå farve udvendigt suppleret med en lysere grå tone til de indvendige områder giver båden et slankt og ensartet udtryk, lover producenten. (Foto: Candela)

Candela C-8 kommer således til at kombinere “Polestars skandinaviske tilgang til luksuriøst EV-design med Candelas innovative elektriske hydrofoilbåd og forene de to virksomheders indsats for at fremskynde skiftet til mere bæredygtig elektrisk mobilitet. De skræddersyede designelementer omfatter en ny ensfarvet lysegrå farve, specialdesignet sædepolstring og hydrofoils malet i ikonisk svensk guld,” skriver Polestar og Candela i en fælles pressemeddelelse.

Læs også Candelas el-båd får batterier fra Polestar Candelas hydrofoilbåd klarer 50 sømil med Polestar-batterier.

En ny ensfarvet grå farve udvendigt suppleret med en lysere grå tone til de indvendige områder kommer til at give båden et slankt og ensartet udtryk, lover producenterne.

Annonce

Candela C-8 bruger en 75 kW elektrisk motor, der er direkte koblet til en pod – Candela C-POD – og “flyver” på computerstyrede hydrofoils, der løfter skroget over vandet ved høje hastigheder, hvilket skal reducere energiforbruget med op til 80 procent i forhold til traditionelle motorbåde.

667390 20230523 Candela C 8 Polestar edition
De skræddersyede designelementer omfatter bl.a. specialdesignet sædepolstring. (Foto: Candela)

Den elektriske båd kan bestilles allerede nu – enten via Polestar Additionals webshop eller på Candela.com – og prisen er et greb i lommen. Hvis man altså har vundet i Lotto. EUR 400.000 koster Candela C-8, men så gør man også noget godt for klimaet …

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kia EV6 GT bliver endnu vildere

Første officielle billeder af Xiaomi YU7

Jaguars nye identitet forvirrer

Her er Xiaomis næste elbil

CarPlay 2: Sådan bliver fremtidens 'Apple-bil'

Hyundais nye kæmpe-SUV er klar

Klassisk Bentley veteranmodel vender tilbage som elbil

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025