Filmhistorien er fuld af ikoniske biler, og for mange af os, der voksede op i 80’erne og 90’erne, har DMC DeLorean nok en særlig betydning. Selve bilmodellen var ikke specielt vellykket, men den blev udødeliggjort via Marty McFly og Doc Browns eskapader i Tilbage til fremtiden-filmene og har efterfølgende opnået kultstatus.
Nu er en elektrisk version på vej!
The Future was never promised. Reimagine today.
Sign up for the premiere of the DeLorean in 2022.
https://t.co/K9n8D1s5uK#DeloreanEVolved#Delorean#Auto#ElectricVehicle#Luxury#BigGame pic.twitter.com/99HsGLCswb— DeLorean Motor Company (@deloreanmotorco) February 13, 2022
DeLorean DMC-12
En opdateret version af den klassiske DMC-12, sandsynligvis ved navn DeLorean EVolved, forventes at blive lanceret i år. Den får næppe en 1,21 gigawatt motor eller en tidsmaskine på udstyrslisten, men ser stadig ud til at blive et rimelig spændstigt køretøj!
Designhuset Italdesign står bag formgivningen af den moderniserede udgave, ligesom de stod bag den klassiske. Den får selvfølgelig mågevingedøre (det skulle da også bare mangle!), men sandsynligvis også en mere strømlinet, aerodynamisk silhuet end forgængeren. I hvert fald hvis vi skal tro de første designfortolkninger.
Foreløbig ved vi ikke meget om tekniske specifikationer, rækkevidde og ydelse, men det ser altså ud til, at den nye DeLorean får elektrisk drivlinje. Og ud fra designsproget at dømme taler vi nok om ydelse (og pris) i superbilklassen.
De, der er interesseret og gerne vil holde sig opdateret, kan tilmelde sig nyhedsbrevet på DeLorean.com!