TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Det nye Bowers & Wilkins Diamond Surround Sound System sparker r*v

BMW iX xDrive 50 kan leveres med 30 højtalere, 1615 watt – og butt-shakers. Det måtte vi prøve.

Af / 25/11/2021 - 16:33
Det nye Bowers & Wilkins Diamond Surround Sound System sparker r*v

Det her ikke en test af BMW’s nye iX (den kommer snart). Men vi har sniglyttet til Bowers & Wilkins-anlægget i den nye iX xDrive 50, og det er værd at ofre et par spalter på, for at sige det mildt.

Den store el-SUV, der allerede er på vej til de første kunder, kan nemlig leveres med det heftigste anlæg hidtil fra Bowers & Wilkins – i nogen bil.

Anlægget tilføjes i konfiguratoren, efter at man har valgt model og udstyrspakke, men er en del af standardudstyret, hvis man vælger den såkaldte Supercharged udgave af iX. Alene anlægget koster omkring 50.000 kroner, men så får man også bedre lyd i bilen, end de fleste har derhjemme.

BMW xDrive iX50 scaled 1
BMW iX xDrive 50 kan udstyres med et anlæg ude over det sædvanlige.

Alternativet til B&W-anlægget er et surround-system fra Harman Kardon med 18 højttalere, to subwoofere og 655 watt samlet effekt. Det lyder heller ikke værst, men tjek lige, hvad anlægget fra Bowers & Wilkins indeholder:

  • 30 højttalere fordelt i hele kabinen
  • 1615 W samlet effekt
  • Nautilus Diamond Dome diskanthøjttalere fra B&W’s 800-serie
  • 4D Exciter-shakers i ryglænet på forsæderne
  • 3D-højttalere i loftet

Med højdekanaler, centerhøjttaler og subwoofere under forsæderne er der dækket op til en vild koncertoplevelse – i surround – hvor lyden kommer fra alle sider. Til og med fra nakkestøtterne.

Annonce

Ud over de i alt fire subwoofere (to under forsæderne og to under bagsædet) er der højttalere diskret placeret under dørhåndtagene og i loftet foran og bagi. De eneste højttalere, man kan se, er B&W’s Diamond Dome diskanthøjtalere med Nautilus-spiralen, der dæmper kompression, som er placeret under bagbelyste metalgitre, og en tovejs centerhøjttaler under et tilsvarende gitter oven på instrumentbrættet.

Bowers Wilkins Diamond front speakers scaled 1
Shy-Tech kaldes de skjulte højttalerenheder under det sorte stof i dørene.

4D-lyd

Med højdekanaler får man den 3D-effekt, som en godt surround-anlæg kan give, og med vibratorer i ryglænet på forsæderne får man det, B&W kalder 4D-lyd.

De to Diamond Dome-diskanter har kunstig diamant trukket over en kalot, og der sidder en i hver af fordørene, mens centerhøjttaleren og de to diskanter bagi har aluminiummembraner.

Læs også Brutal BMW med Bowers & Wilkins-anlæg Lyden af den enorme V8’er formår ikke at overdøve B&W-anlægget, som er et oplagt valg til en BMW.

De fem mellemtoneenheder har membraner med vævet aramidfiber, som er meget let og samtidig stift nok til, at de ikke forvrænger, når man spiller højt.

Så med fire subwoofere og de allerede nævnte vibratorer lige i nyrerne er det ikke så underligt, at B&W-anlægget i iX kan skræmme livet af hvem som helst.

Bowers Wilkins Diamond rear seats scaled 1
Lyden bagi er simpelthen formidabel. Det samme er benpladsen.

Fire lydindstillinger

Man skal bare tage et lille dyk ned i BMW’s nye iDrive 8-operativsystem først og vælge lydindstillinger. Der er nemlig flere parametre, der kan indstilles, som man selv vil have det, og fire lydindstillinger, som dækker det grundlæggende.

Studio-indstillingen er den, der giver det mest neutrale, distinkte og fokuserede lydbillede. Concert tilføjer mere surround-effekt og fungerer rigtig godt til live-optagelser, mens On Stage rykker lydbilledet tættere på, lidt som at være en del af bandet på scenen. Back flytter fokus og det meste af lyden om til bagsæderne og dæmper højttalerne foran.

Man kan også justere bas og diskant eller – endnu bedre – bruge equalizeren til at justere frekvensbalancen efter behag. Surround-effekten kan også justeres, og man kan skrue så meget op for vibratorerne i ryglænene foran, at tænderne klaprer i kæften.

Bowers Wilkins Diamond iDrive kontroller scaled 1
Man behøver ikke at vifte med fingeren – den fysiske volumenkontrol sidder i midterkonsollen.

Jeg koblede min iPhone til anlægget via Apple CarPlay (Android Auto understøttes også), og fem sekunder senere drønede musikken ud af højtalerne. Jeg forsøgte febrilsk at få BMW’s gesture control til at slå lyden fra ved at vifte med en finger foran skærmen, men det gik for langsomt, så jeg hamrede på pauseikonet og dæmpede lyden.

Med mere moderat volumen som udgangspunkt kunne jeg så nyde Silk Sonics nye album, An Evening with Silk Sonic, på det, der nok er det bedste anlæg i nogen elbil. Sammenlignet med det Bowers & Wilkins-anlæg, man kan få til BMW X5 M Competition, er der tydeligere diskant, bedre integreret lyd fra subwooferne og en vanvittig meget bedre surround-effekt med B&W-anlægget på iX.

Da vi endnu ikke har testet Harman Kardon-anlægget i en iX (det kommer), ved vi ikke, hvor meget bedre B&W-anlægget er, men tidligere erfaringer siger os, at forskellen ikke kun ligger i, hvor højt og klart man kan spille.

Mens Silk Sonic-albummet lød mest medrivende i Concert-indstillingen, var akustisk jazz mere tight, bedre fokuseret og mere dynamisk med Studio valgt, og med et lille løft af diskanten i EQ-indstillingerne var bækkenklangen og overtonerne tydeligere via diamantdiskanterne foran.

Bowers Wilkins Diamond diskant scaled 1
Diamantdiskanterne har også indvendig belysning, som kan dæmpes eller slås fra.

Et anlæg for de kræsne

Det er måske ikke alle, der kan se pointen i at bruge så mange penge på et anlæg i en bil. Ikke engang i en så dyr bil som BMW iX 50. Men jeg vil mene, at B&W-anlægget er et must for dem, der virkelig elsker at høre musik i bilen. Måske har de et eksklusivt anlæg derhjemme – hvis ikke får de meget bedre lyd i bilen med dette anlæg, end de får derhjemme!

Bowers Wilkins Diamond 805 D4 trunk scaled 1
B&W-anlægget i IX er så godt, at det måske kan inspirere til at opgradere anlægget derhjemme.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kia EV6 GT bliver endnu vildere

Første officielle billeder af Xiaomi YU7

Jaguars nye identitet forvirrer

Her er Xiaomis næste elbil

CarPlay 2: Sådan bliver fremtidens 'Apple-bil'

Hyundais nye kæmpe-SUV er klar

Klassisk Bentley veteranmodel vender tilbage som elbil

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025