TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Du kan også få den med Bose-anlæg

Men så skal du bestille snart.

Af / 22/05/2020 - 19:17
Du kan også få den med Bose-anlæg

Mazdas første serieproducerede elbil kan snart ses på vejene herhjemme. Produktion af MX-30 er allerede i gang, og de første biler blev samlet den 19. maj på fabrikken Ujina 1 i Hiroshima, ifølge Mazda.

Den kompakte elbil skal konkurrere i samme segment som BMW i3, Mini Cooper SE og Honda E, og har et relativt lille 35,5 kWh batteri med en rækkevidde på 200 km i henhold til WLTP-standarden for kombineret kørsel.

m2 1
(Foto: Mazda)

Elbil til byfolk?

Dørene åbnes fra midterstolpen, eller rettere hvor den normalt ville have været, ligesom på BMW i3, og rækkevidde og motorkraft er også sammenlignelige. Elmotoren på 145 hk driver forhjulene og tager den 1.645 kilo tunge Mazda fra 0 til 100 km/t på 9,7 sekunder, mens tophastigheden er 140 km/t.

Til dem, der studser over batterikapaciteten, siger Mazda, at batteriet er valgt for at få den optimale balance mellem tilstrækkelig rækkevidde til hverdagens behov og bilens samlede CO2-emission fra et såkaldt LCA-perspektiv (Life-Cycle Assessment).

Rækkevidden ved bykørsel er opgivet til 262 km, hvilket rækker langt for byboere med bilbehov.

Annonce

MX-30 er 4,39 m lang og har en lastkapacitet på 366 liter og maksimalt 75 kg taglast. Bemærk, at bagagerummet skrumper, hvis man vælger Bose-anlægget, som er standard i udstyrsversionen Cosmo – som i øvrigt længe har været Mazdas navn til de bedst udstyrede versioner.

m3 1
(Foto: Mazda)

Bose-anlæg

Bose-anlægget stjæler nemlig nogle liter, og kapaciteten skrumper til 341 liter med det installeret.

I udstyrsversionen Sky – og den bedre udstyrede First Edition – får man et normalt lydanlæg med otte højttalere, mens Bose-anlægget har 12 højttalere og kraftigere forstærkere. Derudover noterer vi os, at alle versioner er udstyret med Apple CarPlay, Android Auto og Bluetooth handsfree.

m4 1
(Foto: Mazda)

Priser

Mazda MX-30 starter ved 240.000 kroner for Sky-versionen. Lanceringsmodellen First Edition koster 253.000 kroner.  For Cosmo stiger prisen til 270.000 kroner, før endnu mere tilbehør tilføjes. Men det er den, man skal have, hvis man vil have den fedeste lyd.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025

Afsløret: Folke-SUV'en Skoda Elroq

700 km rækkevidde!

Mere effektive Tesla-batterier kommer i 2026

Ny Peugeot E-408

Kompakt Skoda Elroq klar til det danske marked

Dyr terrængående elcykel skal matche dyr elektrisk SUV

Elscooter til terrænet